Københavns Kommune lægger an til at hjælpe adskillige flere andelsforeninger i gang
To foreninger er på lige så mange måneder blevet oprettet med kommunal medfinansiering, og endnu et par stykker er lige under opsejling. Nu lægger kommunen an til hjælpe endnu flere til at udnytte tilbudspligten
Af Sten Thorup Kristensen
Der var én, der var to – og torsdag bliver det efter alt at dømme også endeligt besluttet, at der skal være tre og fire.
Det handler om nystiftede andelsforeninger. I mange år den såkaldte tilbudspligt, der giver lejere ret til gennem en andelsforening af købe deres ejendom til samme pris, som en ekstern investor har tilbudt, stort set ikke blevet tilbudt.
Men Københavns Kommune har fundet på en måde at støtte lejerne på. De tilbyder at købe de lejligheder, hvor beboerne ikke ønsker – eller har råd til – at gå med i den nye andelsforening.
Dét førte i oktober til oprettelsen af en ny andelsforening på Sallingvej i Vanløse. Siden er endnu en forening på Skotlands Plads på Amager fulgt efter.
Hurtige og nemme penge
Og torsdag skal Borgerrepræsentationen så endeligt beslutte, om man også vil støtte en støtte en stiftelse på Panumvej i Valby og en anden på Ålekistevej i Vanløse.
Der skal ske noget sensationelt, hvis ikke forslaget bliver vedtaget, for det er gået igennem både Teknik- og Miljøudvalget uden modstand.
Måske endnu mere vigtigt i sammenhængen er noget andet, som Borgerrepræsentationen samtidig skal tage stilling til: Om man skal give Teknik- og Miljøudvalget en rammebevilling på 30 mio. kr., så det på egen hånd – uden den lidt besværlige vej omkring Borgerrepræsentationen – kan støtte stiftelse af andelsforeninger i den kommende tid.
I de fire sager, der har været indtil nu, har der typisk være bevilget over 5 mio. kr. Den dyreste forening indtil nu er den på Panumvej, hvor Borgerrepræsentationen skal beslutte, om den vil afsætte 9 mio. kr.
Køber lejlighederne for ikke-medlemmer
Men beløbene er beregnet ud fra, at det kun lige akkurat lykkes at samle de 60 % beboerne, som loven kræver skal gå ind i en andelsforening, før den kan benytte tilbudspligten. Kommunen skal så kunne erhverve de resterende 40 % af boligerne og indtræde som udlejer for beboerne i disse boliger.
Men erfaringen indtil nu er, at når kommunen går ind og stiller det, som i praksis er en garanti for den nystiftede forening, er der betydeligt flere end 60 %, der går med i denne forening.
Dermed får kommunen heller ikke nær brug for de penge, der er bevilget. Størstedelen af beløbene kan føres tilbage. Og så kan de 30 mio. kr. række langt – måske til at stifte et par håndfulde foreninger i de første måneder af næste år.
Støtten virker
Det giver god mening, at beboerne går med i andelsforeningen, når de får kommunal medfinansiering. Det kan reducere det beløb, de skal lægge på bordet, med op til 40 %.
Disse penge kan komme retur, efterhånden som lejerne fraflytter, og deres boliger kan blive solgt som almene andelsboliger. Men det kan tage tid, og det er slet ikke sikkert, at banker og realkreditinstitutter vil give så store lån, som der er brug for i mellemtiden.
Da tilbudspligten forudsætter, at de eksisterende ejere aftaler handler med eksterne investorer, kan det hele kun blive til noget, hvis der er gang i markedet for boligudlejningsejendomme. Dette marked lå noget stille, efter at renten tordnede i vejret i 2022. Men i 2025 er antallet af handler gået i vejret igen, ifølge Erhvervsmæglernes Branchedata.
sten@odsgard.dk
