Folketinget godkender skæve ejendomsvurderinger, men under protest fra advokater
De fleste ser løsningen med indeksering af tidligere vurderinger som den mindst ringe, bl.a. fordi alternativet ville koste hele 770 mio. kr. i sagsbehandling. Advokatrådet mener ikke, at det høje beløb er en gyldig undskyldning for at bruge misvisende vurderinger gennem yderligere to år
Af Sten Thorup Kristensen
Selv om et lovforslag, der skal hastes gennem Folketinget inden sommerferien, betyder, at mange ejendomsejere vil blive beskattet af værdier, de ikke har, og langt de fleste vil være afskåret fra at klage over det, vil lovforslaget – at dømme efter førstebehandlingen torsdag den 18. juni – blive vedtaget med et stort flertal.
Kun Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og nogle løsgængere planlægger at stemme nej.
Ét ræsonnement gik igen i ordførertalerne fra dem, som vil stemme for forslaget: At løsningen med blot at fremskrive vurderinger fra 2022 og 2023 er beklagelig, men bedre end alternativet: At beregne helt nye vurderinger, der vil ramme endnu mere skævt, fordi vurderingssystemet endnu er stærkt fejlbehæftet.
At anvende disse vurderinger ville medføre så mange klager, at sagsbehandlingen af dem skønnes at ville koste svimlende 770 mio. kr.
Advarsel fra Advokatrådet
Også nogle høringssvar giver udtryk for det synspunkt, at den valgte løsning er den mindst ringe. Fx Dansk Erhverv, hvis medlemmer også har andre tidskrævende ønsker til skatteforvaltningen, udtrykker forståelse for, at der må prioriteres.
Men de fleste bemærker også, at loven er problematisk i henseende til retssikkerhed. Dette synspunkt giver fx Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation udtryk for.
Den mest bastante afvisning af prioriteringen kommer dog fra en af de mest autoritative organisationer, når det gælder juridiske principper: Advokatrådet.
- Det er (…) væsentligt at understrege, at administrative hensyn ikke i sig selv kan begrunde, at ejendomsejere i flere år beskattes på et grundlag, der ikke er udtryk for en egentlig vurdering, og samtidig som udgangspunkt ikke kan prøves administrativt, skriver Advokatrådet.
Vurderinger hvert andet år
Hvis vurderingssystemerne fungerede, ville der komme nye vurderinger hvert andet år. Men systemerne halter altså gevaldigt, og Folketinget har allerede én gang godkendt fremskrivninger af vurderingerne fra 2022 (af ejerboliger) og fra 2023 (af groft sagt alle andre ejendomme, herunder boligudlejningsejendomme).
Fremskrivningerne foregår på kommuneniveau, men som tidligere beskrevet kan prisudviklingen på fast ejendom være vidt forskellig inden for kommunegrænserne. Derfor vil en fremskrivning ud fra et gennemsnit betyde, at nogle kan glæde sig over en rabat, mens andre kommer til at betale for meget.
For de sidste er det kun en ringe trøst, at Advokatrådet er på deres side. Intet tyder på, at Folketingets flertal vil ændre mening.
Ingen rigtige markedsværdier
Ejere af ejerboliger vil også, i hvert fald teoretisk få mulighed for at klage. De skal dog kunne argumentere for, at den fremskrevne vurdering er mindst 20 % ved siden af markedsværdien.
Ejere af udlejningsejendomme, herunder almene boligforeninger og andelsforeninger, vil derimod ikke få mulighed for at klage.
Forklaringen på dette er, at mens ejerboliger bliver vurderet ud fra deres handelsværdi, bliver boligudlejningsejendomme vurderet ud fra en teoretisk værdi af de grunde, de er opført på. Det er en værdi, der afspejler, hvor meget grunden ville kunne sælges for, hvis man rev ejendommen ned og lod en køber af grunden udnytte denne optimalt.
Den slags sker i praksis meget sjældent. Derfor, mener Skatteministeriet, er det ikke muligt at argumentere for, at markedsværdien er en anden.
Igen er Advokatrådet uenigt, men Skatteministeriet har altså Folketinget på sin side. Lovforslaget bliver sendt til endelig afstemning torsdag den 25. juni.
sten@odsgard.dk
