Forskningsprojekt skal afsløre varmespild: Målet er at spare beboere 20 % på regningenPR-foto: Brunata

Forskningsprojekt skal afsløre varmespild: Målet er at spare beboere 20 % på regningen

Et nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer, før de bliver store

Forkert indstilling af ventilationssystemer og varmesystemer samt dårlige vinduesåbningsstrategier kan koste danskere tusindvis af kroner og ødelægge indeklimaet. 

Nu skal et nyt forskningssamarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, cleantechvirksomheden Brunata og almene boligorganisationer kortlægge, hvor varmen forsvinder hen i lejlighederne, og hvordan det kan stoppes. Det skriver Brunata i en pressemeddelelse.

DTU forventer, at projektet, der går under navnet Air Repair, har potentiale til at kunne reducere varmeforbruget med op mod 20 % i gennemsnit i de deltagende bygninger. 

Kombinationen af varmeforbrug og indeklimadata skal gøre det muligt at finde sammenhænge, som hidtil har været usynlige, og ambitionen er at mindske problemer med fugt, tør luft og risiko for skimmel markant gennem bedre styring af ventilation og indeklima.

Usædvanligt stort projekt

- Hvis en lejlighed bruger væsentligt mere varme end forventet, kan det være tegn på overventilation eller uhensigtsmæssig adfærd. Omvendt kan for lidt ventilation øge risikoen for fugt og mug. Det er den balance, vi forsøger at forstå langt bedre, siger Kevin Michael Smith, lektor på Institut for Civil and Mechanical Engineering på DTU.

Projektet, der netop er startet, løber de næste tre år og skal ifølge Brunata omfatte op mod 2000 lejligheder fordelt på 20 bygninger. Mange af lejlighederne har allerede digitale radiatormålere, men nu installeres også klimasensorer, der måler bl.a. temperatur og luftfugtighed, samt i nogle tilfælde CO2-sensorer. 

Data opsamles løbende og er tilgængelige for forskerne fra DTU i realtid, under fuld overholdelse af GDPR. Ifølge DTU er projektets størrelse usædvanlig.

- Det er meget unikt at have adgang til så detaljerede og kontinuerlige data fra så mange lejligheder. Derfor har vi også sat ambitionerne højt. Der er ingen tvivl om, at vi har store forventninger til at kunne udvikle værktøjer, der i fremtiden kan reducere varmeforbruget samt informere om varmetab og dårlig ventilation. 

- I sidste ende kan det sænke forbrugernes regninger og oplyse boligadministratorerne om, hvor der kan sættes ind med besparende forbedringer, siger Kevin Michael Smith.

Et samlet billede

For Brunata er projektet essentielt for varmeteknologien, hvor udviklingen af et tidligt advarselssystem vil kunne sikre større gennemsigtighed og tryghed for forbrugere, mens systemet kan sikre optimeringsforslag til boligadministratorerne. 

Samtidig giver monitoreringen af varme, ventilation og indeklima et samlet billede af, hvordan komforten i lejligheder kan sikres, når der leveres lavere fjernvarmetemperaturer til bygninger.

- Vi vil kunne identificere uhensigtsmæssigt varmeforbrug og give konkrete anbefalinger til, hvad man skal gøre. Samtidig kan klimasensorerne følge ventilationen og advisere administratorerne ved uhensigtsmæssigheder, siger Rasmus Clausen, Product Manager hos Brunata.

Kan ændre fremtidens boliger

Perspektivet rækker længere end klassiske energimålinger. Målet er på sigt at udvikle datamodeller, der kan oversætte tekniske målinger til konkrete økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Fremtidens systemer vil potentielt kunne fortælle forbrugerne, hvad bestemte varmevaner betyder for regningen.

- Vi ønsker at gøre energiforbruget mere håndgribeligt. Hvis man helt konkret kan se, at en bestemt adfærd ikke er optimal, bliver det langt lettere at reagere og ændre adfærden med en mærkbar årlig/ besparelse til følge, siger Rasmus Clausen.

Håbet med projektet er også at tage et skridt mod mere intelligente bygninger, hvor data bruges til at forebygge problemer, frem for først at opdage dem, når skaden er sket.

- Hvis projektet lykkes, kan det ændre måden, vi arbejder med energiforbrug og indeklima i boliger på. Vi vil kunne simulere forskellige løsninger og se, hvilke ændringer der giver størst effekt på både energiforbrug og komfort. Det kan få betydning for hele boligområdet i fremtiden, siger Kevin Michael Smith.

-stk


14/7 2026
  • Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    energibesparelser-og-forbrug ›Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    energibesparelser-og-forbrug ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    energibesparelser-og-forbrug ›En ny model kommer ifølge producenten med ti gange højere effekt end standardkravene. Dermed undgår man ekstra skyl, fordi det første ikke var godt nok, og man sparer vand, samtidig med at man reducerer støj i boligen
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    energibesparelser-og-forbrug ›Boligforeningen VIBO og Energy Machines har indgået strategisk partnerskab, der skal bringe grøn omstilling fra prestigeprojekterne og ind i den almene sektor, hvor den kan skabe konkret værdi for både beboere, klima og økonomi
  • EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt

    EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt

    energibesparelser-og-forbrug ›Meningen var god nok, da EU-kommissionen for seks år siden tænkte, at man kunne kombinere jobskabelse under en akut krise med forbedringer af bygningsmassen. Men i praksis betød ordningen, at gode projekter blev fravalgt til fordel for dem, der kunne udløse hurtig støtte, viser en analyse fra EU’s egne revisorer
  • Sådan kan boligforeninger forberede sig på energikrav i nyt bygningsdirektiv

    Sådan kan boligforeninger forberede sig på energikrav i nyt bygningsdirektiv

    energibesparelser-og-forbrug ›Direktivet stiller krav til, at energiforbruget i danske ejendomme skal reduceres. Der er især fokus på de ejendomme, der har de dårligste energimærker. Det bliver vigtigt at samle de rigtige data over forbruget