Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i septemberForhøjelsen af maksimalbeløbet giver bl.a. det almene boligselskab PAB mulighed for at realisere et projekt med 168 nye boliger ved Østre Gasværk i København. Visualisering: ERIK Arkitekter

Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

Regeringen lægger an til at udmønte aftalen fra december om styrkede rammer for alment boligbyggeri. Dermed får almene boligselskaber i hovedstadsområdet og Aarhus mulighed for at bygge 20 % dyrere end den eksisterende maksimalpris, i hvert fald indtil 2030

Flere mennesker skal have råd til at bo i de byer, hvor de arbejder, uddanner sig og lever deres liv.

Derfor fremsætter børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark i dag et nyt lovforslag, der skal styrke mulighederne for at opføre almene boliger i landets største byer. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Lovforslaget har til formål at udmønte initiativerne i Aftale om styrkede rammer for alment boligbyggeri, som blev indgået den 17. december 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.

Der er lagt op til en hurtig lovbehandling efter sommerferien, så lovforslaget kan træde i kraft allerede den 4. september. Det skal gøre det muligt at sætte gang i opførelsen af tusindvis af almene boliger – særligt i København og i de øvrige højprisområder.

Storbyerne forandres

Samtidig skal den kommende lov forbedre mulighederne for at bygge almene boliger gennem Fonden for blandede byer. 

- De stigende boligpriser er i fuld gang med at forandre byer som København og Aarhus og gøre det stadig sværere for mange mennesker at finde en bolig, de har råd til. Derfor skal vi have bygget flere almene boliger, så vi også i fremtiden har blandede byer, hvor både sygeplejersken, pædagogen, den studerende og pensionisten har råd til at bo, udtaler Jakob Mark.

I de senere år har stigende byggeomkostninger og høje grundpriser gjort det sværere at opføre almene boliger inden for det gældende maksimumsbeløb, som er sat for at bevare en lav husleje.

Det har betydet, at almene boligbyggerier er blevet udskudt, mens der samtidig er bygget flere private udlejningsboliger, som er uden for økonomisk rækkevidde for mange mennesker med almindelige indkomster.

Flere fællesskaber

Huslejen i nye almene boliger er typisk lavere end i tilsvarende private lejeboliger – hvis ikke lige efter at et nyt byggeri er indviet, så med tiden. Det almene boligbyggeri spiller derfor en central rolle i at sikre blandede byer med plads til mennesker med forskellige indkomster og livssituationer, skriver ministeriet.

- Med lovforslaget vil vi gøre det lettere at bygge boliger, som er til at betale i de områder, hvor høje grundpriser og byggeomkostninger i dag gør det vanskeligt at få byggeprojekterne til at hænge sammen, udtaler Jacob Mark, og fortsætter: 

- Samtidig styrker vi indsatsen for mennesker, som har svært ved at få fodfæste på boligmarkedet, og gør det lettere at etablere seniorbofællesskaber, så flere får mulighed for at bo i fællesskaber, der understøtter livskvalitet, nærvær og et aktivt hverdagsliv.

Byer med plads til alle

Maksimumsbeløbet blev i januar 2026 hævet med samlet 3,9 % i hele landet. Samtidig blev der indført en ny, midlertidig højprisordning i hovedstadsområdet og Aarhus, som giver kommunerne mulighed for at hæve beløbet med yderligere 10 %. Denne ordning løber frem til 2030. 

Med lovforslaget lægges der op til at udbygge højprisordningen, så det samlet bliver muligt at opføre almene boliger med en anskaffelsessum, der er op til 20 % højere i højprisområderne. De sidste 10 % skal finansieres gennem et kommunalt tillægslån, som ikke påvirker huslejen for beboerne.

Lovforslaget skal derudover forbedre mulighederne for at bygge almene boliger gennem Fonden for blandede byer. Bl.a. hæves tilskuddet til etablering af særligt billige almene familieboliger målrettet borgere med lav betalingsevne, og der oprettes en ny støtteordning til etablering af seniorbofællesskaber. Endelig får kommunerne også bedre muligheder for at håndtere lokale boligudfordringer.

-stk


25/6 2026
  • Fire boligselskaber eksperimenterer med at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsformål

    Fire boligselskaber eksperimenterer med at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsformål

    almene-boliger ›Den almene sektor råder over næsten 4000 fælleshuse og fællesarealer. Meget af tiden står de ubrugte hen, og fire jyske boligforeninger vil, med støtte fra bl.a. Helsefonden, undersøge, om de kan blive en billig ressource i et bredere arbejde med folkesundhed
  • EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    ejendommen ›Som snart sagt alle andre er EU-kommissionen bekymret over den omsiggribende korttidsudlejning. Men den er også bekymret for, at et virvar af nationale regler skal ødelægge et fælleseuropæisk feriemarked. Derfor lægger den nu op til harmoniserede regler
  • Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

    Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

    ejendommen ›Atter engang kan du som bestyrelsesmedlem i en boligforening få adgang til et netværksarrangement, hvor du både kan møde leverandører og andre bestyrelsesmedlemmer. Byens Boligforeninger er undervejs vært ved en frokost. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding
  • Må vi få dine brugte bleer?

    Må vi få dine brugte bleer?

    administration-og-konomi ›Sponseret indhold: Spørgsmålet i overskriften skriver Københavns Kommune på plakater til småbørnsforældre. Fremover skal bleerne nemlig i bleaffald og ikke i restaffald, så de kan blive til bl.a. energi, plast og gødning. Og som vicevært, affaldsansvarlig eller driftsleder kan du hjælpe ordningen godt i gang
  • Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    ejendommen ›I tæt dialog med bl.a. den almene boligsektor har Københavns Kommune fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen af lokalplaner mere effektiv
  • Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    ejendommen ›De fleste er usikre på, hvordan de håndterer problemerne, viser undersøgelsen fra LB Forsikring, der her bringer en række gode råd. Usikkerheden opstår bl.a., fordi nye arter kommer til – senest skægkræ og egeprocessionslarver
  • Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    almene-boliger ›En ny tilgang skal fjerne administrative praksisser og love, der står i vejen for byggeprojekter i trængte landområder. Det landområde, statsministeren nævnte som eksempel, er imidlertid i hastig vækst. Samtidig vil regeringen give boligstøtte til nogle af de bedst lønnede medarbejdere i velfærdsstaten
  • Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    energibesparelser-og-forbrug ›Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab