Sådan kan boligforeninger forberede sig på energikrav i nyt bygningsdirektiv
Direktivet stiller krav til, at energiforbruget i danske ejendomme skal reduceres. Der er især fokus på de ejendomme, der har de dårligste energimærker. Det bliver vigtigt at samle de rigtige data over forbruget
Danske bygninger står over for markante nye krav til klima, energi og digital drift som følge af EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD).
Direktivet stiller specifikke krav om forbedring til de dårligst præsterende dele af bygningsmassen, herunder krav om udfasning af fossile brændsler, intelligent styring af tekniske installationer og løbende opfølgning
på energiforbrug. Det skriver Brunata, der selv leverer løsninger om bl.a. aflæsning af forbrug, i en pressemeddelelse.
For bygningsejere og administratorer betyder direktivet helt konkret, at de sammenlagt skal reducere energiforbruget med 16 % frem mod 2030 og 20-22 % frem mod 2035.
Direktivet skærper kravene til, hvordan bygninger skal drives og dokumenteres, hvilket, anfører Brunata, gør løbende energidata til et centralt redskab for bygningsejere og administratorer.
Fra data til indsigt
Eksperter peger på, at de nye krav stiller både tekniske og organisatoriske udfordringer. Henrik Asving, der er energirådgiver hos Brunata, forklarer:
- De nye krav retter fokus mod de bygninger, der performer dårligst, eksempelvis bygninger med energimærke F. De skal løftes til et højere energiniveau gennem rentable energirenoveringer. Derfor
bliver energidata og løbende overvågning afgørende for at identificere de mest effektive tiltag og prioritere investeringer med kort tilbagebetalingstid.
- Det er vigtigt, at bygningsejere kan omsætte energidata til konkret indsigt. Det kan være at opsætte målere på individuelle blokke i en boligforening, overvåge forbruget løbende og analysere data, så beslutninger om drift og renovering bliver bedre dokumenterede og mere målrettede.
- For større ejendomsporteføljer handler det også om at sammenligne bygninger og identificere de steder, hvor energiforbruget ligger markant højere end gennemsnittet. På den måde kan investeringer og driftstid bruges dér, hvor effekten er størst, siger Henrik Asving.
Skab overblik og fastsæt mål
Henrik Asving giver her tre konkrete skridt, som bygningsejere og administratorer kan tage for at komme i mål med implementeringen af EPBD i 2026:
* Få overblik over energimærkerne og identificer bygninger med lavest energiydelse eller højeste energiforbrug.
* Sæt konkrete reduktionsmål som foreskrevet i direktivet (16 % frem mod 2030 og 20-22 % frem mod 2035) og planlæg målrettede renoveringer.
* Implementer et EMS-system (Energy Management System) – et digitalt værktøj, der samler energiforbruget fra hele ejendommen i én platform. Det giver et samlet overblik, gør det muligt at analysere
forbruget løbende og handle proaktivt, samtidig med at indsatsen kan dokumenteres.
-stk
