Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietidenDer er mange turister i Danmark i disse måneder, og det giver såvel ejere som lejere af lejligheder mulighed for at tjene lidt ekstra. Foto: Colurbox.dk

Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien

Af Sten Thorup Kristensen

En tom bolig i sommerferien kan være en mulighed for en ekstra indtægt. Men korttidsudlejning via platforme som Airbnb er ikke bare et spørgsmål om at oprette en annonce. 

Reglerne varierer nemlig alt efter boligtype, og manglende kendskab til dem kan få store konsekvenser. Det skriver brancheforeningen EjendomDanmark i en pressemeddelelse.

- Bor du til leje, skal du være ekstra opmærksom. Du skal som udgangspunkt have tilladelse fra din udlejer, før du kan udleje boligen. Og selv hvis du har fået lov, er det ikke sikkert, at du må udleje til skiftende gæster hele sommeren. I værste fald kan du risikere at miste din bolig, siger Simone Ørum Holmbo, der er juridisk direktør i EjendomDanmark.

Forskellige boformer, forskellige regler

I andelsboliger er korttidsudlejning som udgangspunkt ikke tilladt. I ejerlejligheder er det som udgangspunkt tilladt, medmindre vedtægterne forbyder det. 

EjendomDanmark skriver ikke noget om almene boliger, men her er reglerne for korttidsudlejning lidt anderledes.

Lejerne må højest udleje almene boliger i seks uger om året. I den almene sektor kaldes det ferieudlejning, men det kan godt ske gennem Airbnb eller tilsvarende portaler. Det kræver dog, at boligselskabet tillader det, hvilket langt fra er en selvfølge. Men fx Domea.dk og KAB tillader det.

Der er også en række andre regler i den almene sektor, fx at man ikke må tage mere i husleje, end man selv betaler. Læs om de nærmere regler her hos Domea.dk.  

Du hæfter for dine gæster  

Selv hvis du gerne må udleje din bolig, er det stadig dig, der har ansvaret, hvis der opstår skader eller problemer under opholdet. 

- Det er vigtigt at huske, at ansvaret ikke følger med nøglerne. Du hæfter stadig for dine gæster, og derfor bør du både tjekke, hvordan din forsikring dækker, og lave en skriftlig aftale, inden de flytter ind, siger Simone Ørum Holmbo. 

Gode råd til sommerens Airbnb-værter 

1. Undersøg, om du må udleje. Reglerne afhænger af, om du bor til leje, i en andelsbolig eller ejer din bolig.

2. Få styr på din forsikring. Airbnbs værtsgaranti er ikke det samme som en almindelig forsikring. Den dækker bl.a. ikke kontanter, værdipapirer eller skader på fællesarealer. 

3. Lav en skriftlig aftale. Det giver dig et bedre udgangspunkt, hvis der opstår uenigheder eller skader. 

4. Husk, at du har ansvaret. Du hæfter for dine gæster, også hvis de larmer, ødelægger noget eller overtræder husordenen. 

5. Vis hensyn til naboerne. Sørg for, at dine gæster kender husordenen og ved, hvordan de skal færdes i ejendommen. 

sten@odsgard.dk


7/7 2026
  • Fire boligselskaber eksperimenterer med at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsformål

    Fire boligselskaber eksperimenterer med at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsformål

    almene-boliger ›Den almene sektor råder over næsten 4000 fælleshuse og fællesarealer. Meget af tiden står de ubrugte hen, og fire jyske boligforeninger vil, med støtte fra bl.a. Helsefonden, undersøge, om de kan blive en billig ressource i et bredere arbejde med folkesundhed
  • EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    ejendommen ›Som snart sagt alle andre er EU-kommissionen bekymret over den omsiggribende korttidsudlejning. Men den er også bekymret for, at et virvar af nationale regler skal ødelægge et fælleseuropæisk feriemarked. Derfor lægger den nu op til harmoniserede regler
  • Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

    Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

    ejendommen ›Atter engang kan du som bestyrelsesmedlem i en boligforening få adgang til et netværksarrangement, hvor du både kan møde leverandører og andre bestyrelsesmedlemmer. Byens Boligforeninger er undervejs vært ved en frokost. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding
  • Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    ejendommen ›I tæt dialog med bl.a. den almene boligsektor har Københavns Kommune fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen af lokalplaner mere effektiv
  • Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    ejendommen ›De fleste er usikre på, hvordan de håndterer problemerne, viser undersøgelsen fra LB Forsikring, der her bringer en række gode råd. Usikkerheden opstår bl.a., fordi nye arter kommer til – senest skægkræ og egeprocessionslarver
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret