TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”Illustration: ChatGPT

TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

Hvor går man hen, hvis naturkatastrofer, ulykker eller krig rammer, og man er bange, usikker og forvirret? Nu skal der forberedes mødesteder, hvor naboer hurtigt kan mødes og hjælpe og støtte hinanden

- Det er altså skønnere at fryse sammen med andre end at gøre det alene. 

Sådan siger en borger fra Bornholm. Beredskabsforbundet og TrygFonden har igangsat et afklarings- og modningsprojekt, som nu danner baggrund for en ny fælles indsats.

- Vi tror på, at lokale tryghedspunkter kan være med til at skabe tryghed og sammenhængskraft. Her kan folk samles, hvis der skulle opstå en krise, og få information fra myndighederne. Mindst lige så vigtigt, vil man kunne mødes med andre lokale, så der opstår nærhed og sammenhængskraft i en svær situation, siger Laila Walther, underdirektør i TrygFonden.

Lokale kræfter aktiveres

En ny tryghedsmåling fra TrygFonden understreger behovet. Således har blot 16 % af befolkningen talt med andre, der bor i nærheden om, hvad de gør, hvis der opstår en samfundskrise. Og blot 6 % har lagt egentlig beredskabsplaner.

I første omgang bliver der tale om et strategisk udviklingsprojekt, som vil indgå som et element i udvikling af Bo trygt-samarbejdet, der knytter partnerskabet og lokale kræfter sammen i arbejdet med at skabe lokal modstandskraft. Her vil TrygFonden og Beredskabsskabsforbundet invitere til at udvikle modeller for tryghedspunkter sammen med myndigheder, civilsamfund, fonde og virksomheder.  

- Vi håber, at mange vil have lyst til at deltage i dialogen om, hvordan tryghedspunkterne vil kunne bidrage til beredskabet i Danmark. Tryghed skabes i samarbejde, siger Laila Walther.

En af de kommuner, der vil indgå i samarbejdet om udviklingen af tryghedspunkterne er Bornholms regionskommune, der af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab også er tiltænkt en rolle som frontløber i arbejdet med totalberedskab i Danmark.

Erfaringer fra udlandet

Præsident i Beredskabsforbundet Simon Kollerup siger, at han ser store potentialer i udviklingen af lokale tryghedspunkter:

- Flere steder i udlandet har man lokale tryghedspunkter, der fungerer som mødesteder i en krisestund, hvor de basale fornødenheder er til rådighed, som fx el, vand og varme. Det vil give god mening at lade sig inspirere af de erfaringer, man har gjort sig, når vi arbejder videre med totalberedskabet i Danmark.  

Rasmus Dahlberg, lektor i samfundssikkerhed og viceleder på SECURE - Center for Samfundssikkerhed og Resiliens på Roskilde Universitet, mener, at tryghedspunkterne kan udfylde en vigtig rolle.

- Tryghedspunkterne repræsenterer en moderne tilgang til samfundssikkerhed, hvor lokale aktører, myndigheder og civilsamfund samarbejder om at forebygge utryghed og styrke borgernes robusthed. Erfaringerne fra de senere års kriser viser, at tryghed og beredskab skabes på tværs af sektorer og tæt på borgerne, siger han.

Skal også bruges til hverdag

Et centralt element i udviklingen af tryghedspunkterne vil være, at de også skal have en funktion i hverdagen. Det kan være som et mødested, hvor andre tryghedsrelaterede emner bliver taget op. Det kan f.eks. være, hvordan man som lokalsamfund i fællesskab kan bekæmpe indbrudsbølger eller digital kriminalitet.

- Vi ser et potentiale for, at tryghedspunkterne i hverdagen kan være et godt sted at samles til uddannelse om, hvordan vi i fællesskab kan hjælpe hinanden i en krisesituation i vores lokalområde, samtidigt med, at de opgraderes til egentlige moderne beskyttelsesrum, siger Simon Kollerup.

-stk


2/7 2026
  • Fire boligselskaber eksperimenterer med at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsformål

    Fire boligselskaber eksperimenterer med at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsformål

    almene-boliger ›Den almene sektor råder over næsten 4000 fælleshuse og fællesarealer. Meget af tiden står de ubrugte hen, og fire jyske boligforeninger vil, med støtte fra bl.a. Helsefonden, undersøge, om de kan blive en billig ressource i et bredere arbejde med folkesundhed
  • EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    ejendommen ›Som snart sagt alle andre er EU-kommissionen bekymret over den omsiggribende korttidsudlejning. Men den er også bekymret for, at et virvar af nationale regler skal ødelægge et fælleseuropæisk feriemarked. Derfor lægger den nu op til harmoniserede regler
  • Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

    Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

    ejendommen ›Atter engang kan du som bestyrelsesmedlem i en boligforening få adgang til et netværksarrangement, hvor du både kan møde leverandører og andre bestyrelsesmedlemmer. Byens Boligforeninger er undervejs vært ved en frokost. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding
  • Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    ejendommen ›I tæt dialog med bl.a. den almene boligsektor har Københavns Kommune fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen af lokalplaner mere effektiv
  • Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    ejendommen ›De fleste er usikre på, hvordan de håndterer problemerne, viser undersøgelsen fra LB Forsikring, der her bringer en række gode råd. Usikkerheden opstår bl.a., fordi nye arter kommer til – senest skægkræ og egeprocessionslarver
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret