Regeringen varsler stort skattesmæk til andelsboligejere
SSFMR-regeringen ønsker at støtte byggeri af andelsboliger. Det skal finansieres ved at opkræve ejendomsværdiskat i eksisterende andelsforeninger. I en typisk københavnsk andelsbolig vil det koste omkring 1000 kr. om måneden, viser regneeksempler fra Byens Boligforeninger
Af Sten Thorup Kristensen
Der skal være flere betalbare boliger. Dette udsagn har været hyppigt nævnt i de to valgkampe det seneste år, og det er også med i den nye regerings program.
Samme regering lægger dog op til at hæve udgifterne betragteligt i en boligform, der allerede udmærker sig ved at være betalbar: Andelsboliger.
Regeringen ønsker at give støtte til byggeriet af nye andelsboliger. Men det skal finansieres ved at fjerne andelsboligers traditionelle fritagelse for ejendomsskat.
I regeringsgrundlaget hedder det således, at regeringen vil ”undersøge fordele og ulemper og den samlede effekt ved at genindføre tilskuddet til nye andelsboliger og i stedet gøre op med princippet om, at andelsboliger ikke betaler ejendomsværdiskat.”
Tre regneeksempler
Ejendomsværdiskat er årligt 5,1 promille af ejendomsværdien fratrukket 20 %.
Det er altså ikke andelskronen, der i givet fald vil være udgangspunkt for skatteberegningen. Det er heller ikke nødvendigvis den værdiansættelse, foreningen bruger, der skal anvendes. I stedet er det den aktuelle skattemæssige vurdering, som igen gerne skulle svare til markedsværdien.
Her er nogle regneeksempler:
Tager man en almindelig andelsforening med to opgange a fem etager på brokvartererne i København, kan den være omkring 60 mio. kr. værd. Det vil give en samlet skattebetaling på 244.800 kr. om året, svarende til 12240 kr. pr. medlem.
Pres på salgspriser
Udenfor København har ejendommene lavere værdi. En forening i en større by, igen med 20 medlemmer, kan fx eje en ejendom til 40 mio. kr. Da vil skatteregningen være 8160 kr. pr. medlem.
I mindre byer og landdistrikter står der ofte andelsforeninger bag række- eller klyngehuse. Her kan et kompleks til 20 medlemmer fx have en værdi på 20 mio. kr., og den kommende skatteregning vil være på 4080 kr.
De steder i landet, hvor det kan være svært at sælge andele, skal man alt andet lige forvente, at det bliver endnu sværere – eller rettere sagt, at salgspriserne skal sættes ned.
Omvendt vil effekten være mindre de steder, hvor der er rift om andelsboligerne. Regulering gennem lovgivningen betyder, at andelene sælges under markedsprisen. Med en ejendomsværdiskat vil købere opleve, at de gør en mindre god handel. Men så længe prisen stadig er under markedsprisen, opdager sælger heller ikke nødvendigvis forskellen.
Uændrede valuarvurderinger
En ejendomsværdiskat vil heller ikke umiddelbart ændre på værdiansættelsen af andelsforeningernes ejendomme. Det siger Mikkel Scheel, valuar og indehaver af Scheel & Co., der bl.a. arbejder for andelsforeninger.
Årsagen er, at vurderingerne bliver foretaget ud fra de priser, som boligudlejningsejendomme handles til. Her har sælgere hele tiden betalt selskabsskat af deres overskud, og køberne kommer også til at gøre det. For dem gør det ingen forskel, hvis andelsforeninger fremover skal betale ejendomsværdiskat.
Som det fremgår af formuleringen fra regeringsgrundlaget, er det endnu ikke sikkert, at andelsboliger vil blive pålagt ejendomsskat. Det skal nogle undersøgelser til først. Som nævnt handler det også om at skaffe penge til at støtte byggeriet af nye boliger.
Opbakning fra ABF
Tilbage i 1980’erne og 1990’erne fandtes der forskellige ordninger, hvorefter det offentlige kunne støtte byggeri af andelsboliger. Bl.a. gav man lån og kommunale garantier til foreningerne. Men disse ordninger blev faset ud omkring årtusindeskiftet og forsvandt endeligt i 2004.
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) ser gerne, at de kommer tilbage.
- Vi er glade for, at regeringen vil se nærmere på mulighederne for at genindføre tilskud til nye andelsboliger. Andelsboliger bidrager til et mere varieret boligmarked og giver flere mulighed for at blive medejere af deres bolig. Derfor kan et tilskud være med til at understøtte opførelsen af flere andelsboliger i både byer og mindre lokalsamfund, udtaler ABF’s landsformand Hans Erik Lund i en pressemeddelelse.
Han forholder sig ikke til den del af punktet i regeringsgrundlaget, der siger, at det i givet vil være medlemmerne af de eksisterende foreninger, der skal betale gildet. Det er end ikke nævnt i pressemeddelelsen.
sten@odsgard.dk
