Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vindeBeboerne i Ørestad er blandt dem, der kan komme til at betale en merpris, fordi de skattemæssige ejendomsvurderinger endnu engang er forsinket. Foto: Byens Boligforeninger

Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vinde

Vurderingsstyrelsen har opgivet at få nye vurderinger klar til tiden. Det betyder, at beboerne i de ejendomme, der er steget mest i pris på det seneste, får et mindre skattesmæk. Til gengæld kommer beboere i mindre eftertragtede ejendomme til at betale mere, end de burde

Af Sten Thorup Kristensen

Boligforeninger, hvis ejendomme har attraktive placeringer, eller som af andre grunde er efterspurgte, vil næppe lægge mærke til det. Men i de kommende år vil boligudgifterne stige mindre, end de egentlig skulle have gjort.

Men andre kommer til at betale regningen – nemlig dem, som omvendt bor i mindre attraktive ejendomme.

Det er konsekvensen af et lovforslag fra skatteministeren, som skatteminister Jakob Engel-Schmidt fremsatte tirsdag. Forslaget skal hastebehandles med tredje og sidste behandling allerede den 25. juni.

Lovændringen betyder, at skattemyndighederne opgiver at lave rigtige ejendomsvurderinger for i år og næste år. I stedet indekserer man blot de vurderinger, der er lavet for 2022 og 2023. Samme løsning endte man med at ty til for 2024 og 2025. 

Dermed vil der gå seks år uden rigtige vurderinger – for boligudlejningsejendomme gælder det for 2023-2029. Det er vel at mærke hvis ikke Vurderingsstyrelsen en gang til kaster håndklædet i ringen, så der alligevel heller ikke kommer en vurdering i 2029.

Interne forskelle i kommunerne

Indekseringen sker på kommuneniveau. Problemet er, at der kan være ganske store forskelle på, hvordan ejendomspriserne udvikler sig inden for en kommunegrænse. 

De fleste kommuner spænder både over by- og landområder. I de kommuner, der kun består af by, er det også almindelig kendt, at nogle kvarterer er mere moderne end andre, og at denne mode hele tiden udvikler sig.

I Københavns Kommune, fx, er det velkendt, at der har været vilde prisstigninger på ejerlejligheder, og at huslejerne får et stort hak opad i de nyere ejendomme, hvor der er fri huslejefastsættelse. Det har været medvirkende til, at også markedsværdien af disse ejendomme er steget betragteligt.

Men der er stor forskel på, hvor i byen man er. Carlsberg Byen er fx et af epicentrene for prisstigningerne. Men ejerne af ejendomme her kan nu glæde sig over, at der går yderligere et par år, inden disse prisstigninger slår fuldt igennem på skattebilletten.

Kringlede regler for indsigelser

Men prisstigningerne i Carlsberg Byen tæller med i hele Københavns Kommunes gennemsnit. Det betyder, at de kommer til at trække de skattemæssige vurderinger op i kvarterer, hvor prisstigningerne ellers har været mere moderate, som i Ørestad eller Vanløse.

Når det gælder ejerboliger, kan ejerne gøre indsigelse, hvis de kan argumentere for, at den indekserede ejendomsvurdering ligger mindst 20 % ved siden af – i praksis over – den rigtige ejendomsværdi.

Den mulighed har ejerne af boligudlejningsejendomme, herunder almene boligforeninger og andelsforeninger, derimod ikke. De må blot æde den skattestigning, de får, og så glæde sig til en eller anden dag i fremtiden, hvor et skattemæssigt vurderingssystem måske kommer til at fungere.

Der er en teknisk årsag til forskellen: Boligudlejningsejendomme bliver ikke vurderet i sig selv. Der bliver i stedet beregnet en teoretisk værdi på baggrund af ejerboligpriserne.

Byens Boligforeninger har spurgt Skatteministeriet, om det kan komme på tale at regulere vurderingerne af boligejendomme nedad, hvis klager fra boligejere viser, at markedspriserne er lavere, end Vurderingsstyrelsen har forudsat. Vi vender tilbage, når der kommer et svar fra ministeriet.

sten@odsgard.dk


16/6 2026
  • Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    administration-og-konomi ›Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
  • Må vi få dine brugte bleer?

    Må vi få dine brugte bleer?

    administration-og-konomi ›Sponseret indhold: Spørgsmålet i overskriften skriver Københavns Kommune på plakater til småbørnsforældre. Fremover skal bleerne nemlig i bleaffald og ikke i restaffald, så de kan blive til bl.a. energi, plast og gødning. Og som vicevært, affaldsansvarlig eller driftsleder kan du hjælpe ordningen godt i gang
  • Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    almene-boliger ›En ny tilgang skal fjerne administrative praksisser og love, der står i vejen for byggeprojekter i trængte landområder. Det landområde, statsministeren nævnte som eksempel, er imidlertid i hastig vækst. Samtidig vil regeringen give boligstøtte til nogle af de bedst lønnede medarbejdere i velfærdsstaten
  • Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    administration-og-konomi ›Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning, og på trods af at realkreditrenterne er steget. Det viser rentestatistikken fra Mybanker
  • Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    administration-og-konomi ›45 % oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for Home
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Jyske Bank: Københavnerlejlighed kan veksles til 277 kvm. ude i landet

    Jyske Bank: Københavnerlejlighed kan veksles til 277 kvm. ude i landet

    administration-og-konomi ›De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret