Søs Egelind – en grand old lady i dansk komik – bringer stemningen op på netværksaften
Erfaringen viser, at det kan være svært for komikere at forny sig. Men det har Søs Egelind formået af gøre det gennem en karriere, der strækker sig over mere end fire årtier. Den 19. november kan man opleve hende på Byens Boligforeningers Netværksaften
Af Sten Thorup Kristensen
Hvis du tilfældigvis hedder Flemming, og du ikke er helt ung, er du måske lidt træt af Søs Egelind.
Det var hendes skyld, at man i begyndelsen af 90’erne uvægerligt kom til at sige navnet på en skæv måde – Fel-emming – sådan som hun gjorde det i de legendariske tv-serier om ægteparret Flemming (spillet af Peter Schrøder) og Berit, der havde notorisk svært ved at leve op til normerne i parcelhuskvarteret.
Men måske har selv virkelighedens Flemming’er tilgivet Søs Egelind og husker hende for noget godt. For hun er en af de ikke alt for mange komikere, der løbende har formået at forny sig over en 40 år lang karriere.
Hun er således en af de kunstnere, der, måske uden at vi tænker over det, er gået i ét med dansk kultur. Vendinger og referencer, vi bruger i hverdagens samtaler, stammer fra hende.
På Byens Boligforeningers netværksaften den 19. november vil hun under overskriften ”slip humoren løs” underholde en times tid, før den mere seriøse del af arrangementet går i gang.
Humor med kant
Søs Egelind er uddannet fra Aarhus Teaterskole i 1982, og danskerne lærte hende for alvor at kende, da hun i de følgende år medvirkede i DR’s satireprogram Klikk og i TV2’s særdeles populære Brødrene Øbberbøv med Jarl Friis-Mikkelsen og Ole Stephensen som henholdsvis Øb og Bøv.
Det sidste førte også til medvirken i to af markerparrets blockbuster-film om Walter & Carlo.
Men det er fair at sige, at Søs Egelind fik en slags gennembrud med hovedrollen som Berit. Det var lidt samme type humor som i Walter & Carlo-filmene; bare mere raffineret og med et skarpere, samfundssatirisk brod.
Det var også i Flemming og Berit, at hun mødte Kirsten Lehfeldt, der i adskillige forskellige roller spillede kvinder, der stod i vejen for, at Berit kunne få det spændende, eller i det mindste bare normale, liv, hun ønskede sig.
I virkelighedens verden kom de to kvinder i høj grad til at understøtte hinanden. Op gennem 90’erne og 00’erne dannede de et makkerpar, der opfandt et væld af komiske figurer – ofte almindelige danskere, der kom galt af sted, eller som tænkte for meget eller for lidt om sig selv.
Også seriøse roller
Sideløbende med dette har Søs Egelind haft et væld af små og store roller. Ifølge danskefilm.dk har hun medvirket i otte tv-serier, foruden hele fem julekalendere fordelt over 24 år.
Hun har også medvirket i 16 forskellige revyer. Dette arbejde fik hun tidligt anerkendelse for. I 1990 blev hun kåret som årets revykunstner, og to år senere som årets revyforfatter.
Og så er der filmene. Dem har hun medvirket i 13 af, plus at hun har lagt stemme til tegneseriefigurer i seks film.
De fleste film, hun har været med i, har været komedier eller feel good-film. Men talentet har også rakt til roller i tunge, seriøse film. Det gælder udpræget ”Nordkraft” fra 2005, hvor hun spillede mor til en narkoman, der prøvede at overleve i et hårdt miljø.
Men den mest populære film, hun har medvirket i, er nok ”Den eneste ene” fra 1999. Den film er også et eksempel på, at når en skuespillers karriere bliver lang, følger det med, at nogle af de gamle roller begynder at virke bedagede og utidige.
I ”Den eneste ene” spille Søs Egelind Lizzie, der må væk, så det kan ende lykkeligt med, at hendes mand, spillet af Niels Olsen, kan få den karakter, som Sidste Babett Knudsen spillede. For at dét kan lade sig gøre, bliver Lizzie kørt ned af en bus, og vi får at vide, at hun alligevel bare var ”røv-for meget”.
Mon ikke manuskriptforfattere i dag havde fundet en blidere måde at lempe Lizzie ud af filmen på.
sten@odsgard.dk