Storbyernes sikringsrum er fåtallige og i dårlig stand – og de ligger de forkerte steder
I 2011 blev pligten til at lade sikringsrum være en del af nybyggeri ophævet, og siden har næsten ingen gjort det frivilligt. Derfor er bestanden af sikringsrum gammel og utilstrækkelig, advarer rådgivningsvirksomheden Sweco, der opfordrer bl.a. boligforeninger til at danne sig overblik over egne faciliteter
Af Sten Thorup Kristensen
Forhåbentligt sker det aldrig. Men hvad nu hvis der en dag er en fremmed magt, der angriber Danmark med fly, raketter og droner?
Ved du, hvor dit lokale beskyttelsesrum befinder sig? Og ved du, hvilken stand det er i, så du kan forberede dig på opholdet under jord og beton?
Hvis svaret til spørgsmålene er nej, kan du få endnu en ubehagelig overraskelse, ud over at Danmark bliver angrebet: En kortlægning af danske sikringsrum fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at rummene er gamle, skævt fordelt og har utilstrækkelig kapacitet i centrale byområder.
Underskud af pladser
Analysen bygger på data fra BBR og kortlægger næsten 25.000 danske sikringsrum med en samlet kapacitet til lidt over 3,6 mio. mennesker. Det er 94 % af alle beskyttelsesrumspladser i landet.
Kortlægningen viser, ifølge en pressemeddelelse fra Sweco, et underskud af sikringsrumspladser i mange tætbefolkede områder i de større byer. Det fremgår også, at kun omkring en tredjedel af rummene ligger i boligbyggerier, mens mange findes i erhvervsområder forholdsvis langt fra beboelse.
- Hvis vi som samfund beslutter os for, at de her rum skal gøres klar til brug, vil det hurtigt stå klart, at mange af dem faktisk ligger ret langt fra, hvor mange mennesker bor og færdes, siger Jakob Søland, teamchef for Eksisterende Byggeri og Specialer hos Sweco.
Sikringsrum er gamle og i ukendt stand
Sweco har også analyseret sikringsrummenes alder, og her er det tydeligt, at området har været nedprioriteret politisk i mange år.
I 1950 blev der indført ved lov, at kommunerne kunne kræve, at nye ejendomme blev opført med beskyttelsesrum. Derfor vil de fx ofte findes i eller ved de mange almene boligejendomme, der blev opført i 1950’erne og 1960’erne.
Pligten til at opføre beskyttelsesrum blev imidlertid afskaffet igen i 2011, da man vurderede, at trusselsbilledet ikke længere berettigede det. Siden da er der ifølge Sweco kun registreret 21 nye beskyttelsesrum i BBR.
Flere end 90 % af sikringsrummene ligger i bygninger, der er over 35 år gamle, mens mere end to tredjedele findes i bygninger, som er mere end 50 år gamle. Knap 40 % findes i bygninger, der ikke har gennemgået større renoveringer i mindst 50 år.
Gamle og slidte installationer
På den baggrund vurderer Jakob Søland, at mange sikringsrum er i dårlig stand – hvis de overhovedet stadig er der.
- Der er en vis usikkerhed i BBR-dataene, og derfor kan man frygte, at der reelt er endnu færre sikringsrum, fordi nogle er blevet nedlagt gennem årene, siger teamchefen og fortsætter:
- Derudover vil jeg forvente, at rummene generelt er i dårlig stand. Vægge, lofter og den grundlæggende betonstruktur er sandsynligvis stadig intakte, men de tekniske installationer er meget gamle og lever næppe op til nutidens krav. Det gælder bl.a. døre, ventilationsanlæg og andet udstyr.
Stor opgave at gøre rum klar til brug
I Danmark har myndighederne – modsat i fx Sverige, hvor borgerne nemt kan finde det nærmeste beskyttelsesrum via et digitalt kort fra det svenske civilforsvar – ikke noget samlet overblik over sikringsrum og andre beskyttelsesrum.
I lyset, at verden igen er blevet urolig, fik kommunerne ved en lovændring sidste år igen mulighed for at kræve sikringsrum ved nybyggeri, men Jakob Søland har ikke overblik over, hvor mange kommuner der bruger denne mulighed. Han kan dog sige, at Danmark ikke ligefrem er fremme i skoene på dette felt.
- Sweco er en stor, nordeuropæisk koncern, og når vi kigger på Sverige og Finland, kan vi se, at de er et helt andet sted, end vi er på det her område. Bl.a. på den måde, at staterne har en plan. Sådan en plan har vi endnu ikke set i Danmark, siger Jakob Søland.
I Sverige kan man fx nemt gå ind på et digitalt kort og finde nærmeste sikringsrum. Den mulighed findes ikke herhjemme.
Jakob Søland anfører således, at bygningsejere – herunder boligforeninger – kan bidrage væsentligt til den generelle samfundssikkerhed ved at danne sig et overblik over deres egne sikringsrum – lidt ligesom når vi hver især sørger for at have vand og dåsemad i hjemmet til en nødsituation.
sten@odsgard.dk
