Sælgende andelshaver blev ikke oplyst om værdistigning og får nu erstatning
Andelsforening oplyste ikke sælgende andelshaver om, at der kort inden salget var indhentet valuarvurdering, og at andelsboligen derfor ville stige mærkbart i værdi. Foreningen må nu til lommerne og dække andelshaverens manglende fortjeneste
Af Daniel Christensen
Andelsboligforeningen Tagensgård på Nørrebro i København skal betale en tidligere andelsboligejer 146.001 kr. i erstatning, har Højesteret bestemt.
Andelsboligforeningen lod andelsejeren gennemføre et salg til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering, velvidende at der kort forinden var indhentet en valuarvurdering, og at andelsboligen reelt var 17 % mere værd – 146.001 kr.
Og den difference skal andelsforeningen betale den nu tidligere andelsboligejer. Højesteret er dermed enig med byretten og går imod Landsrettens vurdering af, hvad der kan kategoriseres som en bindende aftale.
Et spørgsmål om timer
Tidligt på formiddagen den 19. maj 2020 modtog foreningen en foreløbig værdiindikation fra valuaren på 247-251 mio. kr. På det tidspunkt var den offentlige ejendomsvurdering fastsat til 212 mio. kr.
Tilfældigheder ville, at senere på formiddagen samme dag sendte sælgende andelshaver en udfyldt udtrædelsesblanket til andelsboligforeningens formand. Selvom andelsforeningen på det tidspunkt var klar over, at lejligheden med stor sandsynlighed ville blive mere værd, blev sælger ikke orienteret.
Til retten har formanden forklaret, at foreningen anså den modtagne udtrædelsesblanket som en bindende aftale, og at man ikke med rimelighed kunne forvente, at andelshavere blev orienteret samme dag, som den foreløbige værdiindikation blev indhentet.
Det var landsretten enig i og dømte til fordel for andelsforeningen, men Højesteret delte ikke den fortolkning af reglerne.
Var ikke en bindende aftale
Ifølge Højesteret kunne udtrædelsesblanketten ikke kategoriseres som en bindende aftale – men som en betinget købsaftale. Efter bestyrelsen havde godkendt udtrædelsesblanketten, skulle der først udarbejdes en standardaftale, som ligeledes skulle godkendes af bestyrelsen. En sådan blev først underskrevet 1. juli 2020 og godkendt af bestyrelsen 7. juli 2020, og først her var der tale om en bindende aftale, mente Højesteret.
Den endegyldige valuarvurdering blev indhentet den 30. juni, så bestyrelsen havde rigelig med tid til at orientere sælger om, at andelsboligens værdi ville stige.
Højesteret udtalte, at andelsboligforeningsloven må forstås således, at en aftale om overdragelse af en andelsbolig først er endelig og bindende, når den er godkendt af bestyrelsen. Højesteret udtalte endvidere, at det forud for bestyrelsens godkendelse bl.a. påhviler bestyrelsen at varetage sælgers interesser ved at sørge for, at sælgeren får de fornødne oplysninger til at vurdere, om prisen er rimelig. Dette indebærer pligt for bestyrelsen til – inden godkendelse af en overdragelsesaftale – at orientere en sælger om en mulig forhøjelse af andelsværdien.
På den baggrund fastslog Højesteret, at andelsboligforeningen var erstatningsansvarlig.