Det er de færreste, der primært tænker på investeringen, når de køber en ejerlighed til deres børn, vurderer Lisa Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea. Men de skal ikke desto mindre have råd til at b

Rentestigninger gør forældrekøb af ejerlejligheder mindre normalt

Forældre, der køber en typisk ejerlejlighed i en studieby og lejer den ud til deres børn, skal nu være i stand til at lægge op til 7700 kr. i kassen hver måned. Det afskrækker mange, selv om der på langt sigt stadig er et plus på bundlinjen, hvis boligpriserne stiger som hidtil

Af Sten Thorup Kristensen 

Tidligere var det nærmest en selvfølge, at det var beboerne i en ejendom med ejerlejligheder, der mødte op til den årlige generalforsamling i ejerforeningen. Over det seneste 10-15 år har det ændret sig. Nu er en stor del af lejlighederne forældrekøbt, så det er disse forældre, der er de formelle medlemmer af foreningerne. 

Denne udvikling indebærer både fordele og ulemper. Men lige nu er man under alle omstændigheder på vej tilbage til, hvordan det var før: Nordea oplever, at der er blevet langt mellem forældrekøbene, så langt de fleste ejerlejligheder bliver købt af dem, som vil bo i dem. 

Og der er god grund til, at forældrene holder sig tilbage nu. De er næppe mindre tilbøjelige til at støtte deres børn, end de var før. Men det er en støtte, der nu kommer til en høj pris, viser en analyse fra storbanken. 

Skurken i det hele er de rentestigninger, der så småt satte ind i slutningen af 2021, og som for alvor slog igennem året efter. Før dem var realkreditlånene så billige, at forældrene ville have et overskud hver måned, selv om lovgivningen sætter et loft over huslejen i de gamle ejendomme, der som regel er tale om ved forældrekøb. 

Efter rentestigningerne er der derimod et stort underskud hver måned.  

Usikkerhed om renten 

Line Nytoft Bergmann (billedet), boligøkonom i Nordea, har i foråret regnet på ejerligheder på 60 m2, som forældrene finansierer med et fast forrentet, afdragsfrit realkreditlån på 80 % af købesummen. En sådan ejerlighed i København koster ca. 3 mio. kr., og med den pris var der et underskud på hele 7690 kr. for forældrene hver måned.  

Det er endda efter, at de har udnyttet rentefradraget i skatteregnskabet, og der er ikke indregnet, at afdragsfriheden udløber efter ti år. 

I de andre større byer er boligerne billigere, men stadig er bundlinjen rød. Det månedlige underskud i Aarhus, Odense og Aalborg var på henholdsvis 5780 kr., 3040 kr. og 2530 kr. 

Der vil i det lange løb stadig være overskud for forældrene, hvis boligpriserne stiger lige så meget, som de har gjort historisk. Men at det bliver tilfældet, er der ingen garanti for, og under alle omstændigheder skal forældrene altså have penge op af lommen i mellemtiden, for at finansiere det løbende driftsunderskud. 

I 2024 er renten på de fast forrentede lån faldet en anelse. De fleste økonomer forventer nok, at renten vil falde yderligere, men ikke ned til det ultralave niveau, den var på indtil 2021. 

Under alle omstændigheder har renteprognoser historisk vist en stor usikkerhed. Line Nytoft Bergmann oplyser til Byens Boligforeninger, at hun ikke har regnet på, hvor langt renten skal ned, før regnestykket går i nul, og forældre igen kan købe lejligheder til deres børn, uden at skulle have penge op af lommen hver måned. 

- Men man må også forvente, at hvis renten begynder at falde, vil boligpriserne også få yderligere fart, fordi efterspørgslen begynder at stige, siger hun.  

Et større regnestykke 

For børnene er forældrekøbet udelukkende en god forretning. I den modelbolig, Lise Nytoft Bergmann har regnet på, betaler de en husleje på 7000 kr. i København, 6500 kr. i Aarhus og 5900 kr. i Odense og Aalborg. Så længe de bor alene, kan de også få ca. 1000 kr. i boligstøtte, og boligen er desuden stor nok til, at de kan dele den, og dermed huslejen, med en anden. 

For forældrene er regnestykket mere kompliceret. De skal bl.a. betale skat af overskuddet fra huslejen, og de skal også betale skat af en eventuel fortjeneste, når lejligheden bliver solgt igen. Lige nu summer det altså sammen til et månedligt underskud, og de skal eje lejligheden i en længere årrække med prisstigninger, før investeringen giver et positivt afkast. Så er det nemmere at købe aktier, hvis investeringen er vigtig for dem.  

- Forældrene gør først og fremmest det her, for at børnene kan få en tryg base. Men selvfølgelig spiller det en rolle, om økonomien går i nul, eller om der som nu er et underskud. Et alternativ er, at forældrene giver et tilskud til huslejen i en ejerbolig, men så går man glip af værdistigningen, hvis boligmarkedet fortsætter op, siger Lise Nytoft Bergmann.  

sten@odsgard.dk