Etableringen af ejerboliger under taget i gamle andelsforeninger har skabet komplicerede retsstillinger. Heidi Bank (V) har spurgt ind til det i Folketingets Boligudvalg. PR-fotoNye beboere i tagetagen kan blokere for beslutninger i andelsforeninger
En del andelsforeninger har tjent gode penge på at indrette boliger i tagetagen og derefter sælge dem som ejerlejligheder. Disse nye beboere har, selv om de er få, ret til at blokere for store beslutninger om fx etablering af altaner, viser et svar fra boligministeren
Af Sten Thorup Kristensen
Det er hurtige og nemme penge for andelsforeningen: Den får en entreprenør til at etablere boliger i tagetagen, og disse kan foreningen bagefter sælge til gode priser på ejerboligmarkedet.
Op gennem 2010’erne var der mange andelsforeninger, der brugte denne mulighed, og de har haft fordelene ved det, i form af penge på kontoen. Men nu er nogle af ulemperne blevet praktisk mulighed, fremgår det af et svar fra boligminister Sophie Hæstorp Andersen til Venstres boligordfører Heidi Bank.
De nye beboere, der bor under loftet, vil således have mulighed for at blokere for væsentlige beslutninger, fx om at etablere altaner eller elevator, eller om at frasælge dele af den grund, der hører til ejendommen.
Forklaringen er, at når andelsforeningen etablerer og sælger ejerligheder, opstår der automatisk en ejerforening, som alle har pligt til at være medlem af. Andelsforeningen vil som udgangspunkt blot være ét medlem af denne ejerforening, uanset at den omfatter langt de fleste beboere.
Kan tabe slaget
Andelsforeningen vil alligevel have magten i det daglige, fordi afstemninger ved generalforsamlinger foregår efter fordelingstal, og andelsforeningens stemmevægt vil typisk være over 80 %.
Men det kan foreningen kun bruge ved beslutninger om fx almindeligt vedligehold. Skal der ske noget ekstraordinært, skal der være et flertal på to tredjedele – både i forhold til fordelingstal og i forhold til antal ejere.
Her er det, at en andelsforening kan tabe slaget, fordi den teknisk kun udgør én ejerlighed, mod måske to, tre eller fire ejerlejligheder i tagetagen.
Og ejerne i tagetagen kan have god grund til at modsætte sig dyre projekter.
Spørgsmål om hæftelse
De vil for det første ofte være hårdt spændt op med de priser, de har givet for deres lejligheder. For det andet vil de, med normale vedtægter for ejerlejligheder, hæfte personligt for foreningens gæld.
Også andelsforeningen vil hæfte for gæld, men med normale vedtægter vil hæftelsen ikke gå videre til de enkelte medlemmer personligt.
Det er heller ikke muligt bare at ændre vedtægterne, så interessemodsætninger bliver løst. For at gøre dette, skal der ikke bare være et kvalificeret flertal, men tilsagn fra hvert enkelt medlem af ejerforeningen. Som ministeren skriver:
- En ejer skal altid samtykke til en beslutning, der medfører, at dennes retsstilling forskydes, således at ejeren får indskrænket dennes særrettigheder eller pålagt yderligere forpligtelser til fordel for andre ejere.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Heidi Bank om konkrete problemstillinger i andelsforeninger – som nu også er ejerforeninger.
Men der kan være nogle foreninger derude, der fortryder, at de ikke lejede de nye lejligheder ud, frem for at høste hele gevinsten på en gang ved at sælge lejlighederne som ejerboliger.
sten@odsgard.dk
