Lovforslag lemper kun lidt på boligforeningers besvær med hvidvaskregler
Regeringen er på vej med forslag, der skal give alle foreninger mulighed for at få en basal bankkonto. Men der vil alligevel være adskillige undtagelser
Af Sten Thorup Kristensen
Har man været formand eller kasserer i en boligforening, kender man nok problematikken: Man skal igennem en større bureaukratisk procedure, hvor man selv og/eller foreningen svarer på alskens personlige spørgsmål, når et nyt bestyrelsesmedlem skal have adgang til bankkontoen.
Procedurerne følger af hvidvaskloven, og de er også besværlige for bankerne selv. Derfor siger de ofte nej til at blive bank for små virksomheder og foreninger: De indtægter, de kan opnå ved kundeforholdet, er simpelthen ikke besværet værd.
Men i en moderne verden må man nødvendigvis have en bankkonto. Bankernes brancheforening, Finans Danmark, henstillede i 2017 til sine medlemmer, at de sagde ja til de små kunder, på trods af besværet. Men det har efter regeringens mening ikke hjulpet nok, for den fremsætter her i november et lovforslag, der skal løse problemet.
Det var dog åbenbart sværere at få til at hænge sammen end som så, for i lovforslaget, der har været i høring i september og oktober, holder man sig til at sige, at ‘erhvervsdrivende og foreningers adgang til at oprette en basal erhvervskonto skal fremmes’.
Ingen konkurrence
Der står altså ikke, at de små kunder, herunder boligforeninger, får retskrav på at kunne åbne en konto.
Den kommende lov vil heller ikke kunne bruges til at få bankydelserne billigere. Det er nemlig pointeret, at hvis en virksomhed eller forening allerede er kunde i én bank, har andre banker ikke pligt til at lukke den ind i varmen.
Det er i øvrigt kun de større banker, der bliver forpligtet af loven. Det gælder de såkaldt systemisk vigtige pengeinstitutter, det vil sige dem, som, man vurderer, har så stor betydning for dansk økonomi, at man ikke kan risikere, at de en dag går nedenom og hjem.
De banker, der har status som systemisk vigtige institutter, er Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank. Nordea er ikke med på listen, fordi den formelt ikke er en dansk, men en finsk bank.
Lav risiko i boligforeninger
Når bankerne har en mistanke om, at en transaktion kan være et led i hvidvask, skal de indberette det til Politiets hvidvasksekretariat. År efter år kom der flere og flere af den slags indberetninger, men kurven bøjede af i 2023, hvor antallet faldt fra 90.000 til 81.000.
En medvirkende forklaring kan være en vejledning, som Finanstilsynet udsendte i 2022, og som bl.a. instruerede bankerne i, at de kunne regne boligforeninger i kategorien med lav risiko.
Også boligforeningerne kan dog komme i problemer. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis banken har mistanke til et nyt bestyrelsesmedlem. Hvis denne mistanke er så stor, at der bliver foretaget indberetning til hvidvasksekretariatet, vil banken, også efter den nye lov, have lov til at smide foreningen på porten.
Heldigvis er det dog stadig undtagelsen, at boligforeninger kommer i den slags problemer med deres bank. I de fleste tilfælde får man det til at glide, og hvis en forening har brug for lån, vil der normalt også være interesserede banker – ny lov eller ej.
På netværksdagen vil Lån & Spar Bank fortælle om de muligheder, andels- og ejerforeninger har for finansiering til istandsættelser og energiforbedringer.
sten@odsgard.dk
Se hele programmet og hvilke virksomheder du kan møde på netværksdagen her.
