Asbestsag i Sorø fortsætter: Kommunen giver boligselskab reprimande
Sorø Boligselskab brød loven under et renoveringsarbejde, bl.a. ved ikke at give boligafdelingen mulighed for at stemme om en budgetforhøjelse. Det mener kommunen efter rådgivning fra et advokatfirma. Men boligselskabet – i praksis dets administrator DAB-Lejerbo – er meget uenig
Af Sten Thorup Kristensen
I foråret 2024 blev beboerne i Smedeparken i al hast genhuset, fordi der under renovering var fundet spor af asbest i luften.
Sagen blev principiel, fordi der blev sat spørgsmålstegn ved, om de pågældende prøver var tilstrækkelig dokumentation til at udløse en reaktion med så store økonomiske og menneskelige konsekvenser, som tilfældet var. Vi har skrevet om det her på sitet flere gange.
Renoveringsarbejdet er for længst afsluttet, og beboerne er vendt tilbage – i hvert fald dem, som ikke fandt anden bolig under genhusningen. Men det betyder ikke, at det juridiske tovtrækkeri er slut. Tværtimod er det blevet udvidet med en ny, principiel del.
Denne gang handler det ikke om, hvordan man skal håndtere asbest. Det handler i stedet om, hvordan boligselskaber, boligafdelinger og kommuner skal samarbejde. Og det er et spørgsmål, som også er kommet på boligministerens og Folketingets bord.
Ventilationskanal tilføjet
Onsdag den 10. december vedtog Økonomiudvalget i Sorø Kommune at sende to henstillinger til Sorø Boligselskab, der ejer Smedeparken. Baggrunden var, at renoveringsarbejdet blev dyrere end oprindeligt tiltænkt, bl.a. fordi der blev tilføjet en ventilationskanal, som ikke var med i det oprindelige projekt.
Men beboerne fik ikke lejlighed til at godkende det forhøjede budget, og kommunen mente heller ikke, at den var tilstrækkeligt orienteret som tilsynsmyndighed.
- Sorø Kommune henstiller hermed til, at Sorø Boligselskab nøje overholder de beboerdemokratiske regler og uden undtagelse sikrer inddragelse af beboerdemokratiet, hvor dette følger af gældende lovgivning og/eller administrative forskrifter, står der i kommunens fem sider lange skrivelse til Sorø Boligselskab.
- Sorø Kommune henstiller endvidere, at Sorø Boligselskab skærper sin praksis for orientering af kommunen. Det præciseres, at driftsbekendtgørelsen skal iagttages i samarbejdet med kommunen, og at tidsmæssigt pres ikke kan begrunde afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser.
Sket var sket
Sorø Kommune har været hos advokatfirmaet Kroman Reumert for at få rådgivning om, hvilke muligheder man som tilsynsmyndighed havde over for boligselskabet.
Advokatfirmaet konkluderede, at boligselskabet på de to punkter – altså inddragelsen af beboerne og orienteringen til kommunen – havde ”handlet i strid med almenboliglovgivningen”.
Da det imidlertid var for sent at omgøre hverken det ene eller det andet, anbefalede Kroman Reumert i stedet, at kommunen udtalte formel kritik af boligselskabet. Det, fandt advokatfirmaet, ville være en ”passende og tilstrækkelig” reaktion.
Kommunen mildnede det lidt ved at undlade at bruge ordet ”kritik”, og i stedet sende ”henstillinger” om, hvordan boligselskabet skal gøre fremover.
Langtrækkende betydning
Det kan lyde som en ligegyldig strid om ord. Men det er det ikke – den dobbelte henstilling får betydning for, hvordan Sorø Boligselskab kan agere i fremtiden.
Selskabet er da overhovedet heller ikke tilfreds med henstillingen, fremgår det af et høringssvar fra DAB-Lejerbo, som er administrator på vegne af boligselskabet.
DAB-Lejerbo mener kort fortalt, at det var uundgåeligt at tilføje nye elementer til renoveringsarbejdet, og at man dermed ikke havde pligt til at indhente boligafdelingens accept af det forhøjede budget. Men DAB-Lejerbo mener, at man har holdt beboerne fuldt orienterede undervejs.
DAB-Lejerbo uforstående
Direkte syrlig bliver tonen i høringssvaret, når det kommer til den del, der handler om at kommunikationen med kommunen.
- Da vi løbende har orienteret tilsynet (altså kommunen, red.) i denne sag – såvel som vi gør i andre sager – både telefonisk, via statusmøder, gennem fremlagt materiale og ved skriftlige tilbagemeldinger, har vi behov for at få præciseret, hvilke forhold kommunen mener kræver skærpet praksis. En præcisering er nødvendig, hvis vi skal kunne tilpasse vores praksis i fremtiden og dermed sikre et fortsat velfungerende og tillidsfuldt samarbejde, hedder det i høringssvaret.
Høringssvaret gjorde dog ikke det store indtryk på kommunen, der nøjedes med at rette nogle få ting i dokumentet med henstillingerne. Det overordnede budskab blev fastholdt.
DF stiller spørgsmål
Mens kommunens og boligselskabernes jurister arbejder, ser det også ud til at sagen har vakt interesse på Christiansborg – også ud over den sædvanlige kreds af boligpolitikere.
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, har således stillet boligminister Sophie Hæstorp Andersen hele syv spørgsmål, der alle handler om de udgifter, som et boligselskab kan pålægge beboerne, uden beboernes accept. Et af spørgsmålene lyder fx:
- Vil ministeren tage initiativ til at give afdelinger i almene boligorganisationer en lovfæstet ret til at skifte boligselskab, hvis der er væsentlig misligholdelse, manglende gennemsigtighed eller grov økonomisk uorden?
Det er hårde ord, men over for Byens Boligforeninger afviser Dansk Folkeparti at oplyse, hvilken sag der konkret har inspireret til at stille spørgsmålene. Det kan altså i princippet handle om en anden boligafdeling et andet sted i landet.
Boligselskabet er ejeren
Ministeren har besvaret de syv spørgsmål, bl.a. med længere redegørelser for, hvad juraen siger om forholdet mellem boligselskaber, boligafdelinger og de kommunale tilsynsmyndigheder.
Til det ovenfor citerede spørgsmål vender Sophie Hæstorp Andersen tommelfingeren nedad. Hun anfører, at selv om boligafdelingerne er selvstændige økonomiske enheder, er de stadig ejet af boligselskabet.
- De i spørgsmålet nævnte problemer vil ikke blive løst ved at give afdelingen en lovfæstet ret til at kræve at blive overdraget til en anden boligorganisation, hvilket i øvrigt vil rejse en række ekspropriationsretlige problemstillinger, skriver ministeren.
sten@odsgard.dk
