Varmeforbrug i nybyggeri er næsten dobbelt så højt som forventet
Problemet er bl.a., at de eksisterende energimærker ikke viser det faktiske energiforbrug, vurderer en ekspertgruppe, der foreslår at råde bod på dette problem ved at etablere en frivillig benchmark-ordning for ejendomme opført efter 2015
Nyopførte boliger er dyre, uanset om der er tale om almene boliger eller ejerboliger. Dem, som flytter ind, håber til gengæld, at god isolering giver dem en besparelse på varmeregningen.
Det får de også – men besparelsen er ikke så stor, som de har grund til at tro.
Mange nyere etagebyggerier bruger langt mere varme end forventet – i nogle tilfælde helt op mod det dobbelte af de beregnede værdier. Samtidig viser data fra fjernvarmeselskaberne, at bygningerne ofte udnytter fjernvarmen dårligt og sender høje returtemperaturer på helt op til 60 grader tilbage i systemet.
Det oplyser Digital Energy Hub i en pressemeddelelse.
Mangler et fælles sprog
For at forstå årsagerne og finde fælles løsninger på problemet har Digital Energy Hub og HOFOR det seneste år samlet fjernvarmeselskaber, forskere, rådgivere og bygningsejere i et fælles innovationsforløb. Formålet var at identificere, hvordan branchen bedre kan bruge realdata til at vurdere energiforbruget i nybyggeri uden at ændre den eksisterende energimærkningsordning.
Nu ligger resultaterne klar: Et bredt sammensat ekspertpanel er kommet frem til en række anbefalinger, der tilsammen udstikker retningen for en ny, national tilgang til datadrevet energibenchmarking af bygninger.
- Som forsyningsselskab kan vi se udfordringen sort på hvidt i vores måledata, men i dag mangler vi et fælles sprog for, hvad 'god performance' egentlig er i nybyggeri. En frivillig benchmarkmodel baseret på realdata vil give en langt større transparens og gøre det lettere for både bygningsejere, rådgivere og forsyningsselskaber at arbejde i samme retning, udtaler Kristian Honoré, der er energiplanlægger i HOFOR.
Tre overordnede anbefalinger
Ekspertpanelet peger især på tre områder, der kan danne fundamentet for det videre arbejde.
Først og fremmest anbefales det at udvikle en frivillig, datadrevet benchmarkmodel, der fungerer parallelt med energimærket. Modellen skal bygge på faktisk varmeforbrug og vise, hvordan bygningerne reelt udnytter fjernvarmen – og dermed give et mere retvisende billede af energiydelsen end de teoretiske beregninger alene.
Hertil mener ekspertpanelet, at der er et presserende behov for at styrke datainfrastrukturen på tværs af fjernvarmeselskaber og bygningstyper.
Dette vil, sammen med en overgang til evidens- og databaserede energimærker, give markant bedre forudsætninger for en succesfuld implementering af det nye bygningsdirektiv, der pålægger medlemslandene at tilse, at de mest energiforbrugende bygninger bliver renoveret.
Tvivlsom information fra energimærker
- Med de nuværende teoretiske energimærker, som Danmark har valgt at bibeholde, vil vi desværre i høj grad komme til at renovere gode bygninger, og samtidig vil dårlige bygninger slippe for renoveringer, udtaler Henrik Madsen, medlem af ekspertpanelet og professor på DTU.
- EU-direktivet åbner op for brug af data- og evidensbaserede metoder, og med hyppige målerdata hos Center Danmark vil disse metoder let kunne etableres og automatiseres; til glæde for bygningsejerne, som får en retfærdig energimærkning, og for den grønne omstilling, som får mest mulig glæde af de mange milliarder, der jævnfør EU-direktivet skal investeres i renovering, fortsætter han.
For at kunne imødekomme dette behov skal der bl.a. være bedre adgang til måledata, integration af flere typer målere og udvidelser i BBR, så driftsforhold og tekniske installationer fremgår i langt højere opløsning end i dag.
Endelig anbefaler panelet, at arbejdet føres ud i livet gennem et større pilotprogram. Her foreslås det at undersøge den datadrevne benchmarkmodel i mere end 100 etagebyggerier opført efter 2015, så branchen kan afprøve metoden i praksis og dokumentere værdien i konkrete bygninger på tværs af de større byer.
Datagrundlag på tværs af fjernvarmeselskaber
Undervejs i forløbet blev fjernvarmeselskaber, bygningsejere, rådgivere og forskere enige om, at et fælles, repræsentativt datagrundlag vil være afgørende for udviklingen af en ny benchmarkmodel. Flere fjernvarmeselskaber tilkendegav derfor, at de potentielt vil kunne stille data fra 20-50 nyere etagebyggerier til rådighed i et kommende pilotforløb.
Det vil naturligvis ske i tæt dialog og samarbejde med kunderne, som også skal give tilladelse til, at data kan anvendes og deles.
Selvom data endnu ikke er indsamlet, peger tilkendegivelserne på en stor vilje i branchen til at løfte udfordringen i fællesskab og skabe grundlaget for mere præcise analyser på tværs af byområder.
- Det er første gang, vi har haft så mange aktører samlet om at analysere performance-gap i nybyggeri ud fra faktiske driftsdata, udtaler Michael Sørensen, head of innovation i Center Denmark. Han fortsætter:
- Det betyder, at vi nu har så stærkt et grundlag for de næste skridt, at de foreslåede initiativer kan komme til at sætte rammerne for, hvordan Danmark fremover kan benchmarke energiydelsen i bygninger på et datadrevet og transparent grundlag.
-stk
