Stigende vandpriser sætter fokus på besparelser: Seks gode rådPR-foto: Brunata

Stigende vandpriser sætter fokus på besparelser: Seks gode råd

Vandprisen er steget med ca. 40 % siden 2015. Alligevel ved mange ikke, hvad de selv bruger. En almindelig familie kan med meget små hverdagsgreb spare op mod 15.000 kr. om året – det handler om vaneændring og bevidsthed

Siden 2015 er den gennemsnitlige vandpris i Danmark steget fra omkring 60 kr. per kubikmeter til cirka 82 kr. i dag. For en familie på fire, der typisk bruger 140–160 kubikmeter om året, betyder det 3000–3500 kroner mere årligt end for ti år siden. Alligevel er vandforbruget en blind plet for de fleste danskere, mens de overvåger elprisen som aldrig før.

Dette synspunkt giver forbrugsmålerselskaber Brunata udtryk for en i pressemeddelelse.

– Det er nærmest en hobby for danskerne i perioder at holde minutiøst øje med elpriserne. Den overvågning sker ikke med vand. Det er et problem, for selvom vandpriserne ikke varierer på timebasis som el, kan generel overvågning af ens vandforbrug være forskellen på mange tusinde kroner, siger Claus Jensen, forsynings- og vandrådgiver hos Brunata

Skjulte syndere

De fleste danskere ved godt, at de skal reagere, hvis toilettet løber eller vandhanen drypper, men et toilet kan løbe så svagt, at man knap kan se eller høre det. Det kan spilde op mod 100 kubikmeter om året, hvilket svarer til over 7000 kroner. Samtidig viser europæiske studier af digital vandmåling reduktioner på op mod 25 %, når forbrugere får indsigt i deres forbrug.

– Der er flere vandsyndere i hjemmet, som folk ikke opdager, og det er bogstaveligtalt penge, der bliver skyllet ud i afløbet. Når folk kan se deres forbrug sort på hvidt, ændrer de adfærd. Overvågningen af vandet betyder, at man dels kan opdage skjulte utætheder, dels bliver opmærksom på egne vaner, der koster unødvendigt på vandregningen, siger Claus Jensen.

Seks råd

Små ændringer kan virke ubetydelige fra dag til dag. Men med den forhøjede vandpris, er det overraskende for mange, hvor mange penge der reelt er at spare med små greb i hverdagen.

– Hvis man følger de enkle hverdagsråd, kan man som familie potentielt spare mellem 10.000 og 15.000 kroner om året. Det er altså mange penge, siger Claus Jensen.

1. Skru ned for badetiden: Et langt, varmt bad koster. Hvis man skærer tre minutter af sit daglige bad, kan man spare vand samt energi til opvarmning af vand. En firepersonersfamilie vil kunne spare op mod 5000 kr. om året.

2. Fyld vaskemaskine og opvaskemaskine helt: Maskinerne bruger stort set samme mængde vand, uanset om de er fyldte eller halvtomme, så det er direkte spild, ikke at fylde dem op før start.

3. Følg dit forbrug løbende: Det kan være besparende at anvende en app til at følge sit forbrug, præcis som man følger elpriserne. Det kan afsløre både vaner og lækager og kan spare mange tusinde kroner om året.

4. Sluk vandet under tandbørstning og indsæbning: Hvis vandhanen løber under tandbørstning, bruger man over 15 liter vand. For en familie på fire bliver det knap 50.000 liter vand og en regning på mindst 400 kr. om året.

5. Brug det lille skyl på toilettet: Forskellen mellem det lille og store skyl er tre liter vand. En gennemsnitsdansker går på toilet seks gange om dagen, så en familie på fire kan derfor spare omkring 3000 kroner om året.

6. Køl drikkevand i køleskabet: Hvis vi lader hanen løbe for at få et glas koldt vand, skylder vi i gennemsnit tre liter vand ud i vasken – op mod ti gange mere end det, vi ender med at drikke.

-stk


20/4 2026
  • Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    energibesparelser-og-forbrug ›Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    energibesparelser-og-forbrug ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    energibesparelser-og-forbrug ›En ny model kommer ifølge producenten med ti gange højere effekt end standardkravene. Dermed undgår man ekstra skyl, fordi det første ikke var godt nok, og man sparer vand, samtidig med at man reducerer støj i boligen
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt
  • Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    Boligforening går forrest for at løfte grøn teknologi fra prestigeprojekter til daglig virkelighed

    energibesparelser-og-forbrug ›Boligforeningen VIBO og Energy Machines har indgået strategisk partnerskab, der skal bringe grøn omstilling fra prestigeprojekterne og ind i den almene sektor, hvor den kan skabe konkret værdi for både beboere, klima og økonomi
  • Forskningsprojekt skal afsløre varmespild: Målet er at spare beboere 20 % på regningen

    Forskningsprojekt skal afsløre varmespild: Målet er at spare beboere 20 % på regningen

    energibesparelser-og-forbrug ›Et nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer, før de bliver store
  • EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt

    EU-støtte til energirenovering af boliger under coronaen havde i bedste fald ringe effekt

    energibesparelser-og-forbrug ›Meningen var god nok, da EU-kommissionen for seks år siden tænkte, at man kunne kombinere jobskabelse under en akut krise med forbedringer af bygningsmassen. Men i praksis betød ordningen, at gode projekter blev fravalgt til fordel for dem, der kunne udløse hurtig støtte, viser en analyse fra EU’s egne revisorer