Dårlig styring koster beboere i nyere boligejendomme over tusind kr. om året i varme
Nyopførte boliger har et lavt energiforbrug – men i praksis kun undtagelsesvist så lavt, som man skulle tro ud fra energimærket. Det er bl.a. justeringen af de moderne varmestyringssystemer, det knaser med. Derfor er der ofte en potentiel besparelse for beboerne i ejendomme, der er opført de seneste 10-20 år
Af Sten Thorup Kristensen
I de nye og velisolerede boligejendomme er der et kontrolpanel, der regulerer tilførslen af varmen. Det gør det bl.a. på baggrund af målinger af den aktuelle temperatur udenfor.
Desværre er den sensor, der måler udetemperaturen, ofte placeret, så den fanger nogle varmekilder, der ikke har noget med vejret at gøre. Det kan f.eks. være en varm strøm af luft fra en eller anden maskine. Så skruer systemet automatisk ned for varmen, hvorfor beboerne begynder at fryse og skruer op igen i deres individuelle lejligheder.
Det er uhensigtsmæssigt i henseende til energiforbrug, og resultatet af den slags fejl er, at beboernes varmeregninger rask væk bliver mellem 1000 og 2000 kr. om året højere, end de behøvede at være.
Teori og praksis
Det fremgår af en undersøgelse, som analysefirmaerne Cognitech og Optilogic og har lavet på fem ejendomme, der alle er opført efter 2015, og som dermed skulle være moderne og have et meget lavt energiforbrug.
De fem ejendomme har også alle energimærker i den høje ende. Men energimærker er udarbejdet på baggrund af et teoretisk forbrug, og den praktiske virkelighed kan være noget anderledes.
Analysen er udarbejdet på opdrag fra Digital Energy Hub, som er en organisation, der arbejder med innovation inden for energiforsyningen.
Også forsyningsselskaberne deltager i arbejdet. De er ikke glade og tilfredse, bare fordi kunderne betaler varmeregningerne. De har også en klimadagsorden, de skal holde øje med.
Cognitech og Optilogic når frem til, at det er mellem et halvt og et helt mio. tons CO2, der hvert år unødvendigt bliver udledt, fordi de moderne varmesystemer i ejendomme ikke blive håndteret korrekt.
Til sammenligning er Danmarks samlede udledning, ifølge Klimarådet, aktuelt ca. 40 mio. tons CO2 om året. Det er altså minimum en halv procent af udledningen, man kan skære væk, bare ved at være omhyggelig med varmesystemerne i nye ejendomme.
Udbredt energifattigdom
Cognitech og Optilogic tilbyder ejendomsejere at undersøge, hvordan sammenhængen er mellem teorien i energimærkerne og den praktiske virkelighed. Blandt de store kunder i den henseende er almene boligselskaber, fortæller Tina Holm Mikkelsen, management consultant i Cognitech.
De almene boligselskaber arbejder også med klimamålsætninger. Men samtidig har de en anden interesse: Hvor en besparelse på nogle få tusinde kr. om året vil være bagatelagtigt for nogle, kan dette beløb for andre være årsagen til, at de lige netop ikke har råd til at blive boende.
- I forbindelse med de almene boliger arbejder vi også med et boligsocialt aspekt. Der findes noget energifattigdom i Danmark, og der er sårbare borgere, der bliver udsat fra deres boliger, fordi de ikke kan betale deres huslejer. En af grundene til dét er, at de går glip af en besparelse på varmeregningen på i gennemsnit 1500 kr. om året, siger Tina Holm Mikkelsen.
Overser banale detaljer
For lægfolk kan det være svært at forstå, at fx en sensor, der skal måle udetemperatur, kan blive placeret forkert. Der er grelle eksempler, hvor systemerne har målt temperaturer på 10 grader, mens de virkelige temperaturer var 5 grader eller mindre.
Men mens Tina Holm Mikkelsen har arbejdet med området, har hun gjort sig den erfaring, at der sker en del af den slags. Altså at man i hverdagens travlhed og kompleksitet overser relativt banale detaljer.
Det bliver heller ikke bedre af, at hvor lovgivning og reglementer stiller meget specifikke krav, der skal minimere energiforbruget i de nye ejendomme, der bliver bygget, har der ikke været meget fokus på at følge op på, hvad der sker, når ejendommen faktiske er taget i brug.
- Når entreprenører afleverer et byggeri til ibrugtagning, er det inklusive en varmecentral. Men man kommer ikke ud fx tre måneder senere og retter den til. Jeg har talt med nogle entreprenører om det, og de siger, at det er fordi der ikke står i loven, at de skal gøre det, siger Tina Holm Mikkelsen.
Uhensigtsmæssige renoveringsplaner
Den slags problemstillinger er der dog kommet mere opmærksomhed på, fordi et nyt bygningsdirektiv fra EU stiller krav til energivenligheden af landenes bygningsbestand. Og det er ikke bare teoretiske krav – dem, som ejer de dårligste ejendomme, kan få pligt til at sætte dem i bedre stand.
De nyere ejendomme vil trods alt ikke være blandt de dårligste. Men når hvert enkelt ejendoms- eller boligselskab skal forholde sig til energivenlighed, er det utilfredsstillende, hvis ejendommenes energivenlighed bliver opgjort forkert.
I yderste konsekvens risikerer man at bruge penge på dyre energirenoveringer af ejendomme, der reelt har lavt energiforbrug, mens man omvendt springer over ejendomme, der kun på papiret har en høj energivenlighed.
Digital Energy Hub og Hofor har over det seneste år samlet fjernvarmeselskaber, forskere, rådgivere og bygningsejere i et fælles ”innovationsforløb”. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan man kan få et mere reelt billede af ejendommes energivenlighed. Læs om det her.
sten@odsgard.dk
