Netværksdage: Emnerne spænder fra det praktiske til tanker om det gode liv

Netværksdage: Emnerne spænder fra det praktiske til tanker om det gode liv

Byens Boligforeningers Netværksaften og Netværksdag bliver i år afholdt henholdsvis den 20. og den 21. maj. Som altid kan man møde spændende leverandører i udstillingshallen, og nogle af dem vil også uddybe deres løsninger med indlæg

Af Sten Thorup Kristensen

Hvis det går, som Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger spår, vil 1,3 mio. borgere i Danmark om 25 år være 70 år eller derover. Det er over 300.000 flere end i dag.

Mange af disse ældre vil foretrække at bo i deres eksisterende bolig så lang tid som muligt, og rundt omkring i landet er de almene boligselskaber ved at forberede sig på, hvordan det skal lade sig gøre.

Traditionelt har man tænkt, at seniorboliger eller ældreboliger – hvad man nu vælger at kalde det – først og fremmest skal tage højde for de dårligdomme, som kan ramme ældre mennesker. Der skal f.eks. så vidt muligt ikke være trapper eller høje trin, og det skal være nemt at komme både til og rundt i boligen i en kørestol.

Forskere og arkitekter er imidlertid begyndt at anskue det anderledes.

Universelt design

Den lavpraktiske tilgængelighed i boligen er stadig vigtig, men det gode liv består af så meget andet. Det er f.eks. også at have mulighed for at tilbyde overnatning, hvis familien kommer på besøg, og at have faciliteter, hvor man kan hænge ud med naboerne.

Disse behov gælder for øvrigt ikke blot de ældre. Derfor er man nu begyndt at tale om ‘universelt design’ frem for tilgængelighed. Ideen er, at boligerne skal gøre det muligt for os som borgere at leve vores liv, uanset alder, køn, interesser og så videre.

Dét kommer Cora Valloire og fortæller om på Byens Boligforeningers netværksdag, som afholdes torsdag den 21. maj.

Cora Valloire er arkitekt MAA og MA i inkluderende arkitektur. Hun er en af forfatterne på en ny rapport fra Aalborg Universitet om ældres behov for at blive i egen bolig. Rapporten er udgangspunktet for et principkatalog, hvor almene boligselskaber kan finde praktiske løsninger til, hvordan deres boligmasse kan tilpasses ældre beboere.

Sundheden i hverdagen

Netværksdagen afholdes som vanligt i Frihedens Idrætscenter i Hvidovre.

Det samme gælder Netværksaftenen aftenen forinden, altså onsdag den 20. maj. Også her bliver deltagerne tilbudt en tur op i helikopteren for at se de større perspektiver, når de har nydt den gratis buffet.

Denne gang er det således Jerk W. Langer, der holder oplæg. Han har skrevet en række bøger om, hvordan man får mere sundhed ind i sin hverdag.

Det gennemgående tema i bøgerne er kostens betydning for det daglige velvære. Han plæderer bl.a. for såkaldt antiinflammatorisk kost, der f.eks. omfatter fuldkorn, bær, nødder og fed fisk, mens man skal undgå sukker, visse olier og forarbejdede fødevarer generelt.

For en god ordens skyld: Der vil ikke være løftede pegefingre fra Jerk W. Langer. Det er forslag, ideer og diskussion, det handler om.

Vejledning til byggesager

Men naturligvis er de praktiske løsninger også i fokus begge dage, hvor gæster har mulighed for at møde udstillerne i hallerne.

På Netværksdagen vil der desuden – igen som altid – være en række foredrag.

Samtidig med at Cora Valloire taler, vil Lars Rau Brysting, chef for foreningsadministration og byggesagsadministration hos Newsec Associations, fortælle om, hvordan foreninger kommer trygt igennem byggesager – fra den første ide til sagen er afsluttet.

Han vil også fortælle om, hvorfor en vedligeholdelsesplan er et vigtigt redskab, når større projekter skal prioriteres og føres ud i livet.

Indlæg om brandsikkerhed Indlæg om brandsikkerhed

Af de øvrige fire indlæg har de to brandsikkerhed som det overordnede tema.

Paul Jan Pedersen, brandinspektør og brandtekniker, fortæller, hvad passiv brandsikring er, og hvorfor det er vigtigt. Han giver overblik over, hvilke bygninger der er omfattet, hvem der har ansvaret, og hvilke krav der gælder for vedligehold og eftersyn.

Det handler også om at få indsigt i, hvordan man som ansvarlig sikrer, at reparationer og ombygninger bliver udført korrekt efter gældende regler.

Jimmi Madsen, boligkonsulent hos Daloc, taler om de brandkrav, boligforeninger skal være opmærksomme på, når de udskifter entredøre. Han kommer bl.a. ind på kravet om fri passagebredde, og hvad det betyder i praksis ved udskiftning af døre.

(Og til cykelfans: Ja, det er den Jimmi Madsen, der omkring årtusindeskiftet kørte for Acceptcard og CSC, og som deltog som banerytter ved fire olympiske leje fra 1988 til 2000, med en bronzemedalje i holdløbet i 1992 som bedste resultat).

Spar på vand og varme

Vand var som bekendt et stort emne i valgkampen i marts, men der er andre sundhedsaspekter at holde øje med end nitrat og rester af sprøjtemidler, og for nogle af disse aspekter har boligforeningen et konkret ansvar.

Joachim Nielsen fra Lagur forklarer, hvordan man kan reducere kalk og bakterievækst i vandinstallationer og skabe et sundere og mere driftssikkert system.

Han kommer også ind på, hvordan et digitalt beregningsværktøj viser konkrete besparelser i både kroner og CO2.

Også Jan Borre, afdelingschef hos Bravida Danmark, har de økonomiske briller på. Han taler om, hvordan man med online overvågning af varmeanlægget kan sikre en mere stabil drift og samtidig reducere energiforbruget.

Hør også fra Jan Borre, hvordan automatisk varmestyring og løbende overvågning kan give færre fejl, hurtigere reaktion ved problemer og bedre komfort for beboerne.

Forplejning og netværk

Og så kan man naturligvis ikke holde et arrangement i Danmark uden at lægge vægt på hyggen.

Den er især til stede ved den nævnte buffet under netværksaftenen.

Men også under netværksdagen er der forplejning, der lægger på til, at man taler sammen hen over bordene og gør det, som lægger navn til arrangementet: Netværker.

Vi starter dagen med morgenmad mellem kl. 8 og 9 og slutter den af 12.15-13.30 med en flæskestegssandwich og cæsar-salat. Udstillingshallen lukker kl. 13.

Du kan melde dig til Netværksdag her og Netværksaften her. På de to links findes også programmer og en liste over udstillerne.

sten@odsgard.dk


21/4 2026
  • Må vi få dine brugte bleer?

    Må vi få dine brugte bleer?

    administration-og-konomi ›Sponseret indhold: Spørgsmålet i overskriften skriver Københavns Kommune på plakater til småbørnsforældre. Fremover skal bleerne nemlig i bleaffald og ikke i restaffald, så de kan blive til bl.a. energi, plast og gødning. Og som vicevært, affaldsansvarlig eller driftsleder kan du hjælpe ordningen godt i gang
  • Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    almene-boliger ›En ny tilgang skal fjerne administrative praksisser og love, der står i vejen for byggeprojekter i trængte landområder. Det landområde, statsministeren nævnte som eksempel, er imidlertid i hastig vækst. Samtidig vil regeringen give boligstøtte til nogle af de bedst lønnede medarbejdere i velfærdsstaten
  • Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    administration-og-konomi ›Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning, og på trods af at realkreditrenterne er steget. Det viser rentestatistikken fra Mybanker
  • Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    administration-og-konomi ›45 % oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for Home
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Jyske Bank: Københavnerlejlighed kan veksles til 277 kvm. ude i landet

    Jyske Bank: Københavnerlejlighed kan veksles til 277 kvm. ude i landet

    administration-og-konomi ›De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det