Ingen almene boliger i nybyggeri på Københavns gamle kommunehospitalPR-foto: Københavns Kommune

Ingen almene boliger i nybyggeri på Københavns gamle kommunehospital

Der skal opføres nye boliger med gammelt look på hospitalsgrunden, fremgår det af et forslag til lokalplan. Men det er ikke boliger nok til, at kommunen kan kræve, at mindst 25 % af dem er almene. Til gengæld bliver de private ejere pålagt nogle sociale forpligtelser

Af Sten Thorup Kristensen

Der har været talt meget om alment boligbyggeri i København. Men der kommer ingen af dem i et af de mest prominente byudviklingsprojekter i kommunen i de kommende år.

Det handler om Kommunehospitalet. Det ophørte med at fungere som hospital i 1999. Få år senere flyttede Københavns Universitet i stedet ind i lokalerne. 

Men nu flytter universitetet ud igen, og området skal i stedet rumme ”boliger, undervisning og institutioner, kontorer, mindre butikker, caféer, restauranter, hotel og værksteder.”

Kort sagt: Området skal være ligesom resten af København, men det får også karakter af en park. Blandt overvejelserne er at anlægge en friluftsscene i haveanlægget.

Det fremgår af et nyt lokalplanforslag, der med et stort politisk flertal bag sig nu bliver sendt i de obligatoriske otte ugers høring.

Forholdsvis få boliger

Det er de færreste af de fredede bygninger på hospitalsgrunden, der kan omdannes til boliger. I stedet bliver det muligt for ejeren – ejendomsselskabet Jeudan – at opføre nye boliger, der stilmæssigt skal falde sammen med det øvrige kompleks. Kommunehospitalet er opført i 1863.

Men det er relativt få boliger, der skal opføres, og det falder under den grænse på 3200 kvm., hvor kommunen kan stille krav om, at mindst 25 % af nyopførte boliger skal være almene.

Dette er den tekniske forklaring på, at der ikke kommer almene boliger på grunden.

Til gengæld stiller kommunen krav til de private udlejningsboliger, der er på vej, så de kommer til at efterleve nogle af de formål, man normalt forbinder med almene boliger.

Således skal der sættes plads af til såkaldt ”skæve boliger” til socialt udsatte. Der er også krav om, at mellem 10 og 50 % af boligarealet skal være til unge studerende.

Byrum i historiske omgivelser

Overborgmester Sisse Marie Welling (SF) ser frem til omdannelsen.

- Jeg er virkelig glad for, at vi nu baner vejen for, at kommunehospitalets smukke gamle bygninger og grønne haver kan komme københavnere og besøgende til gode og ikke kun byens studerende. Vi får både flere boliger og nye byrum i historiske omgivelser. 

- Som studerende gik jeg gennem de gamle hospitalsporte for at komme til undervisning, og nu ser jeg frem til at tage derhen for i stedet at drikke en kop kaffe på en café eller besøge de nye værksteder med mine børn, udtaler hun.

Også Enhedslisten, der i København har klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod i spidsen, bakker om den nye lokalplan.

- Jeg stemte for projektet, fordi det sigter mod at åbne området mere op mod byen, med respekt for haveanlægget og bygningernes historie. Nu ser jeg frem til at høre, hvad københavnerne mener, når lokalplanen bliver sendt i offentlig høring, udtaler Line Barfod.

Partierne forventer, at lokalplanen er vedtaget inden årets udgang. Herefter kan håndværkerne rykke ind næste år.

sten@odsgard.dk


20/8 2026
  • Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    Hofor: Tænd langsomt for varmen og spar op til 1500 kr. årligt

    energibesparelser-og-forbrug ›Når de første kolde dage rammer, er det fristende at skrue lynhurtigt op for varmen. Men hvis husejere og varmeansvarlige tænder lidt mere tålmodigt, kan man spare både penge og energi, oplyser Hovedstadsområdets Forsyningsselskab
  • Bølge af nye bofællesskaber i alment regi kan være på vej

    Bølge af nye bofællesskaber i alment regi kan være på vej

    almene-boliger ›2020’erne har indtil nu budt på et sandt gennembrud for bofællesskaber – men endnu kun i den private sektor. Nu har de almene boligselskaber fået bedre økonomiske muligheder for at følge trenden, og mange af dem ejer i forvejen ejendomme, der er velegnede til formålet
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    energibesparelser-og-forbrug ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    Nyt toilet gør skyl mere effektivt og sparer vand

    energibesparelser-og-forbrug ›En ny model kommer ifølge producenten med ti gange højere effekt end standardkravene. Dermed undgår man ekstra skyl, fordi det første ikke var godt nok, og man sparer vand, samtidig med at man reducerer støj i boligen
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    Snart kan indbyggede CO2-fangere blive almindelige i nye boligejendomme

    energibesparelser-og-forbrug ›Det første anlæg, der udvinder CO2’en fra luft i lokaler, er indviet. Grundlæggende gør det vores udåndingsluft til en ressource. Teknologien ventes at blive billigere i de kommende år, og selv om den måske aldrig vil blive rentabel i sig selv, kan den blive nødvendig at tage i brug, hvis man skal overholde fremtidige klimakrav til bygninger
  • Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    Stort alment byggeri på Fyn får pris for god renovering

    energibesparelser-og-forbrug ›Vinderne af Renoverprisen 2026 er fundet, og det blev den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense, der løb med den, foran 135 andre indstillede projekter. Priskomiteen hæftede sig især ved, at det var lykkedes at skabe store modernisering uden at ændre ejendommens udseende væsentligt