Aarhus Kommune udpeger 8000 bygninger som bevaringsværdige – flere er på vej
Kommunen er i færd med at gennemgå sin bygningsbestand fra A til Z, og indtil nu har man fundet, at hele 40 % af de undersøgte bygninger er bevaringsværdige. Beboerne får inspiration fra en stilguide, inden de sætter renoveringsprojekter i gang
Af Sten Thorup Kristensen
Du opfatter måske ikke den bolig, du bor i, som bevaringsværdig. Men hvis den har nogle årtier på bagen, er der faktisk en god sandsynlighed for, at den er det. I hvert fald hvis et arbejde, Aarhus Kommune har gjort, er repræsentativt.
Kommunen har kigget nærmere på 20.000 bygninger i centrale bydele og fundet, at hele 8000 af dem – 40 % - er bevaringsværdige.
- Vi har fundet tusindvis af huse, der har en høj bevaringsværdi. Det giver os en afgørende indsigt i byens kulturhistorie, siger Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i en pressemeddelelse fra kommunen.
- Det er virkelig vigtigt, at vi passer på de huse, som udgør vores eksisterende Aarhus. Vi skal tænke bevaringsværdien ind i vores byudvikling og have respekt for de huse og bygninger, der kendetegner både tidsperioder og kvarterer. Det er netop dét, der gør Aarhus til den by, vi kender, forsætter han.
Inspiration fra stilguide
Som ejer af en bevaringsværdig bygning må man ændre på husets indre, mens kommunen kan stille krav til en eventuel udvendig renovering af huset.
Står man overfor at renovere en af de bygninger, som nu er erklæret bevaringsværdige, kan en del af forberedelsen være at gå på opdagelse i Aarhus Kommunes stilguide. Her kan man få inspiration til at ombygge eller renovere et hus med øje for den stil, huset er bygget i.
Der findes allerede omfattende fredningsbestemmelser, men de bruges i henseende til bygninger til og med guldalderen, det vil sige ca. til 1750. Aarhus Kommune har haft fokus på den nyere fortid.
Det er den nære fortid, der er sværest at passe på. Vi har lettere ved at holde af det helt gamle. Derfor er kortlægningen af både den gamle og den nyere kulturarv vigtig. Kortlægningen giver overblik og bruges, når vi træffer beslutninger om bygningsændringer eller byudvikling samtidig med, at den giver de arkitektoniske og kulturelle værdier en stemme, siger Anne Mette Boye, stadsarkitekt i Aarhus Kommune.
Forbindelse til byens rødder
- Ved at bevare de værdifulde bygninger og bygningsmiljøer får vi smukkere bymiljøer, og det giver os rødder, at vi kan opleve byens generationer og deres byggeteknik, stil og organisering. Fra de ældste gader i Latinerkvarteret over de tætte karrékvarterer som Frederiksbjerg og Trøjborg til efterkrigstidens byggeri i Gellerup. Arkitekturen viser, hvordan byen har udviklet sig og giver Aarhus sin særlige identitet, fortsætter stadsarkitekten.
Bygningerne vurderes efter en såkaldt SAVE-metode. Det betyder, at bygningerne på fire parametre (arkitektonisk, kulturhistorisk, miljømæssig og originalitet) vurderes på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi. Bygninger, der har en bevaringsværdi på mellem 1-4 vil blive skrevet ind i kommuneplanen og skal derfor byrådsbehandles.
Det er indtil videre ca. halvdelen af bygningerne i Aarhus Kommune, der er blevet vurderet. Se her et kort over dem, som er bedømt som bevaringsværdige.’
sten@odsgard.dk
