Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet
I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting. Ministersvar på over hundrede spørgsmål fra et folketingsmedlem tyder heller ikke på, at regeringen er nået langt i sine overvejelser om, hvad man konkret vil på området
Af Sten Thorup Kristensen
Boligpolitik fyldte godt i forårets valgkamp, og den gjorde det igen, da der efter flere måneders forhandlinger blev etableret en regering. I regeringsgrundlaget fyldte en lang række punkter om boligpolitik 6 ud af de 68 sider.
Men en ting er, hvad en regering siger, den på sigt gerne vil. Noget andet, hvad den faktisk tager fat på.
Og da topministre onsdag på en corona-style pressekonference præsenterede regeringens ”arbejdsprogram” for efterårssæsonen, var boliger ikke nævnt med et ord.
Det var det heller ikke på en planche med ”10 spor og centrale nedslag”.
Ikke-svar til folketingsmedlem
Det skal ses i lyset af, at nogle af punkterne på denne planche dårligt kræver ministrenes opmærksomhed. Fx er ”I gang med vederlagsfri tandpleje” noget, som man blot skal lægge på embedsværkets bord.
Andre punkter, fx at ”robustgøre konkurrenceevnen”, er så vage, at det, når vi når årsskiftet, ikke vil være muligt at afgøre, om de er efterlevet eller ej.
Indtrykket af, at boligpolitikken ikke fylder meget i regeringens bevidsthed, går igen, når man ser svarene på omkring 100 spørgsmål, som Venstres Marie Brixtofte har stillet til tre forskellige ministre med resortansvar på boligområdet.
Langt de fleste af disse spørgsmål er bevaret med enslydende formuleringer om, at det endnu er for tidligt at sige noget om de omhandlede emner.
Løfter om boligplan
De fleste af spørgsmålene var stillet til boligminister Jakob Mark (SF) i slutningen af juni, og onsdag kom der endelig svar på dem. Men ministeren konstaterede blot, at regeringen først var tiltrådt lige før ferien, og at det endnu var for tidligt at besvare spørgsmål konkret.
De fleste af spørgsmålene kan da også først besvares meningsfuldt senere, fx de handler om effekter af tiltag, der endnu ikke er defineret konkret.
Men andre af spørgsmålene kunne være besvaret simpelt med et ja eller et nej, og i andre tilfælde kunne ministeren i få linjer have beskrevet, hvilken retning regeringen arbejdede i.
I standardskrivelsen lover Jakob Mark, at en ”boligplan 2030” er på vej, inden han afslutter:
- Jeg er stolt af at være en del af en regering, der har sat så ambitiøse mål for boligpolitikken. Og jeg vil se frem til at drøfte de konkrete tiltag med Folketingets partier i takt med, at disse præsenteres.
Dårlige erfaringer
For de boligpolitisk interesserede må denne tilgang give bange anelser: Det er noget, man har set før.
Den forrige regering, bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, brugte kun en tredjedel af en side på boligpolitikken i sit regeringsgrundlag fra 2022. Men som det meste konkrete lovede man, at et boligpolitisk udspil var på vej.
Flere gange undervejs lovede skiftende ministre, at dette udspil var på trapperne. Men det kom aldrig i en egentlig forstand.
Først i november sidste år, i forbindelse med kommunevalget, kom forskellige ministre med udmeldinger om boligområdet, og bagefter omtalte man summen af disse udmeldinger som et boligpolitisk udspil. De forskellige punkter blev også løseligt samlet i et dokument fra det daværende Social- og boligministerium.
Men på det tidspunkt var folketingsvalget så tæt på, at det under alle omstændigheder var for sent at gøre det store.
Man nåede dog at lave en politisk aftale om at hæve maksimalbeløbet for alment boligbyggeri og at justere i formålet med Fonden for Blandede Byer; noget der i vidt omfang også kommer den almene sektor til gode.
Denne aftale er ved at blive omsat til lov. Der er tredje og sidste behandling af lovforslaget den 27. august, og loven står til at træde i kraft kort efter.
sten@odsgard.dk
