Omdannelser skaber dybe frustrationer hos beboerne i almene boligområder
Mange beboere oplever, at deres boligområder slet ikke er så farlige, som udenforstående antager, og de er kede af at blive presset ud – hvis ikke i en bogstavelig forstand, så socialt og kulturelt. Læs her, hvad beboere selv udtaler i en midtvejsevaluering af omdannelserne
Af Sten Thorup Kristensen
- Det er flot, der er flere muligheder. Men det er ikke længere vores.
Sådan siger en nu forhenværende beboer i Gellerupparken til de forskere fra Aalborg Universitet, som følger ”omdannelsen” af 15 almene boligområder, så de almene familieboliger kommer til at fylde mindre – med det formål at tynde ud i socialt belastede familier.
Forskerne har afleveret deres midtvejsevaluering, og som omtalt i sidste uge er det i mange af de 15 områder en for stor mundfuld at gennemføre de ændringer, de er blevet pålagt. Tre har allerede meldt ud, at de ikke når i mål til tiden, og en del flere forsinkelser er på vej, vurderer evalueringsteamet.
Men det er ikke kun boligselskaberne, der er frustrerede. Det gælder i høj grad også beboerne, viser en række citater fra dem i evalueringen.
Voldsomt og urimeligt
Citatet fra indledningen sammenfatter en holdning, der synes at være udbredt:
Mange anerkender værdien af, at bygninger bliver sat i stand, og/eller at der kommer nye typer af beboere til området. Forfatterne til midtvejsevalueringen understreger, at langt de fleste beboere er glade for deres boligområder. Men der er også andre følelser:
- I hovedparten af områderne er mange beboere også frustrerede over de igangværende omdannelser, som de oplever som meget voldsomme, urimelige og indgribende, skriver forskerne.
- Det gælder især for de beboere, som er tvunget til at flytte ud af området, eller som skal genhuses i midlertidige boliger som led i omdannelserne. Men det gælder også for de beboere, hvis egen boligsituation ikke er påvirket, men som alligevel mister fællesskab, naboskab eller centrale stedskvaliteter som led i omdannelserne, uddybes det.
Fire gange tre spørgsmål
Forskerne vil fire gange over omdannelsesperioden gennemføre en undersøgelse, hvor de stiller tre konkrete spørgsmål, der handler om hvorvidt boligområderne er trygge, attraktive og egnede til børn og unge.
De første to runder er gennemført, og svarene fremgår af midtvejsevalueringen. De er imidlertid umulige at trække en samlet konklusion ud af.
I nogle områder og på nogle parametre er der fremgang, men der er også områder og parametre, der viser tilbagegang. Det hele kompliceres af, at det ikke er de samme, man spørger hver gang, og af at boligområderne er vidt forskellige steder i omdannelsesprocessen.
Sorg over flytning
Men de direkte citater giver et billede af, hvordan omdannelserne opleves fra beboernes øjenhøjde. En beboer i Munkebo ved Kerteminde forklarer, hvordan det er, når ens bolig er blandt dem, der skal rives ned.
- Nu har jeg brugt 23 år på at gøre min lejlighed til et hjem, og jeg har lært alle naboer at kende, og så vil de flytte mig væk fra alt det. Jeg elsker min lejlighed, min forhave og mine naboer, jeg er blevet gammel, jeg gider ikke til at skulle lære alle mulige nye at kende i de andre blokke, jeg vil bare blive boende her. (…) Det er svært at finde gode naboer.
Det er også ulemper for dem, der kan blive boende.
- Der er meget udskiftning i vores opgang. Der er mange på midlertidige kontrakter, og vi kender ikke længere dem, der bor i vores opgang, siger en beboer fra Gadehavegård i Høje Taastrup.
Beboerdemokrati fjernet
Men det, som især synes at gøre ondt, er det principielle – at ens boligområde er defineret som et problem, hvorefter andre med hård hånd kan bestemme, hvad der skal ske med det.
- For os ældre, vi har mistet tilhørsforhold, det skyldes en form for magtesløshed, beslutninger, der blev taget hen over hovedet på os. Man har fjernet beboerdemokratiet fra os. Ikke noget omkring hvilke blokke, der skal nedrives, eller hvor fodboldbanen skal være. Kontakten til beboerdemokratiet er fjernet, siger en beboer fra Bispehaven ved Aarhus.
- Det er noget svineri, at blokke skal rives ned. Blokke, der virker som de skal. Det er spild af penge, og det får folk det ikke bedre af, lyder det fra en beboer fra Ringparken i Slagelse.
Skåret over en kam
Flere stiller også spørgsmålstegn ved, om de problemer, politikerne ønskede løst, faktisk eksisterer i alle de boligområder, der har fået pligt til omdannelse. En beboer fra Skovparken i Kolding kan fx ikke genkende det ry, som området har i byen.
- De (andre fra Kolding, red.) kalder det for Texas. Tror at folk går med pistoler og knive. Men det er helt forkert! Jeg har boet her i 31 år og har aldrig set nogen med en kniv eller en pistol. Folk tror forkert.
Samme oplevelse har en beboer fra Grønneparken i Holbæk:
- Mange siger, at det er et ballade-sted, men det er kun folk, der ikke bor her.
En beboer fra Gadehavegård supplerer:
- Medierne tegner et billede af, at det er så farligt, alle bliver skåret over en kam – unge der ikke hører efter, unge der laver ballade, men hvad med os andre, os der tager en uddannelse, vi får ikke mulighed for at vise vores udgangspunkt, og at det er et andet end det, medierne fremviser.
Kultursammenstød i Mjølnerparken
I evalueringen hører man også fra en af de beboere, som nok er blandt dem, der gør nogle utrygge: En af de unge mænd, sandsynligvis af anden etnisk herkomst end dansk, der møder sine venner omkring blokkene i Mjølnerparken i København.
- Hvis der kommer mange nye, kan de måske se skævt til, at vi står her. Vi kan godt blive 15-20 mennesker, og det kan måske se voldsomt ud, når vi om vinteren står der i dunjakker. Dem, der bor her, de kender os, de har ikke noget imod det, men hvis der kommer flere danskere med høje indkomster, så kan der opstå problemer. (…) Der vil man måske miste det: at det bare er ens område, at man har lov at være her og har lov at samles, uden at folk ser skævt til én.
Efterlader mindreværd
Flere andre er inde på det samme: Det er selve meningen med omdannelserne, at der skal være en anden sammensætning af beboere. Men det indebærer også, at nogle kan blive skubbet ud af den tilværelse, de nu engang lever.
- Forholdet til ens naboer, fællesskabet, der er så mange ting der går tabt. Man skubber folk ud for at gøre plads til nogle andre, hvilket gør at vi føler os mindre værd, siger en beboer fra Gadehavegård.
En nu forhenværende beboer fra Motalavej i Korsør tror dog ikke, at der vil ske den store forandring, når det kommer til stykket.
- Motalavej er et område, som er i udvikling på ydersiden, men som nok er det samme på indersiden. Nye pæne rækkehuse og facader, det ligner snart et nyt kvarter, men det er de samme slags mennesker, der søger dertil, siger vedkommende.
sten@odsgard.dk
