Mægler: Sådan gør man, når flere generationer vil have en fælles bolig
Det kan, allerede af praktiske grunde, være et godt valg at flytte sammen på tværs af generationer. Men uanset hvor godt man kommer ud af det med hinanden, er det en god ide at lægge et fundament af faste aftaler og fælles opsparing, skriver Estate
En ny form for boligforeninger er ved at opstå: Familiebofællesskaber. De er blevet så almindelige, at mægleren Estate i en pressemeddelelse giver en række råd til, hvad man gør, når to eller tre generationer i en familie køber en ejendom for at bruge den som fælles bolig.
- Vores mæglere rundt om i landet oplever, at flere familier drømmer om at bo sammen på tværs af generationer. Det handler ofte om at komme tættere på hinanden og dele dagligdagen. Samtidig kan det give god mening økonomisk, siger kædechef Thomas Jacobsen.
- Når man bor flere under samme tag, kan man netop dele flere af udgifterne til for eksempel husleje, ejendomsskat, forsikringer og faste udgifter som el, vand og varme – og det kan mærkes på budgettet, uddyber han.
Gensidig respekt
Selvom et generationsbofællesskab rummer mange fordele, er det dog ikke uden udfordringer. For selvom tanken om at bo tæt på hinanden kan være tryg og praktisk, er det langt fra alle, der har lyst til at være sammen hver dag, påpeger Estate. Det kræver derfor både gensidig respekt og tydelige aftaler at få hverdagen til at fungere under samme tag.
Netop derfor er det vigtigt at forventningsafstemme fra begyndelsen og indrette boligen med øje for både fællesskab og privatliv.
- Når flere generationer vælger at bo sammen, anbefaler vi, at der laves en klar, skriftlig aftale fra start. Aftalen bør beskrive, hvem der ejer hvad, hvordan boligen skal vedligeholdes, hvordan udgifterne skal fordeles og hvad der sker, hvis én part vil sælge eller går bort, siger Thomas Jacobsen og uddyber:
Aftalte rammer
- Det kan være svært at tale om, hvad der skal ske ved sygdom eller dødsfald, men det er en god idé at have en plan for, hvordan man skal tackle det. Det sikrer en tryg boligsituation for alle parter og kan være med til at forebygge de konflikter, der ellers let kan opstå.
En sådan aftale bør også omfatte de mere lavpraktiske forhold i hverdagen som eksempelvis fællesudgifter og fordeling af daglige pligter.
- Det er en god idé at have en fælles opsparing til vedligeholdelse og reparationer. Så kan man undgå uforudsete udskrivninger, der kan skabe uenighed i familien. Og så er det også vigtigt at få aftaler på plads om fordelingen af pligter som græsslåning, hækklipning og maling og den slags, siger Thomas Jacobsen.
Estate minder også om, at lovgivningen kan spænde ben for de planer om ombygninger, en familie måtte have, for at tilrette den købte ejendom til sit nyt formål:
- Ændrer man på boligens indretning – for eksempel ved at etablere to separate køkkener eller adskilte indgange – kan det få betydning for boligens status i BBR-registeret. I visse tilfælde kan det endda være i strid med lokalplanen, skriver Estate.
stk
