Tidligere har det været svært at gøre solceller rentable, når de skulle etableres på eksisterende ejendomme. Men forholdet mellem pris og effektivitet har udviklet sig sådan, at det i dag i mange tilf

Solceller: Nu også en god forretning for mange boligforeninger

Solcelleteknologien udvikler sig med rivende fart, og den er nu så omkostningseffektiv, at et solcelleanlæg på en gammel ejendom ofte vil være rentabelt og tjene sig selv hjem i løbet af fem-ti år. Dermed er det også blevet interessant for typiske andels- og ejerforeninger. Potentialet kan dog være vidt forskelligt fra ejendom til ejendom

Af Sten Thorup Kristensen 

Den globale solcelleindustri slår sin egen rekord stort set hvert år. Og i disse år går det særligt stærkt. I 2023 blev der installeret 64 % mere ny kapacitet end året før, ifølge analysehuset BloombergNEF, som forventer en vækst i samme størrelsesorden her i 2024. 

Det kan endda være, at denne forudsigelse er for konservativ. Sådan plejer det at være med solceller – virkeligheden overgår prognoserne. Det korte af det lange er, at det går sindssygt stærkt. 

Bestyrelser i danske boligforeninger kan også overveje at lægge solceller på taget, af samme grund som alle andre i verden opfører små og store solcelleanlæg: De bliver hele tiden bedre, så man får mere elektricitet pr. investeret krone. Til sidst bliver det en så god forretning, at det er dumt at lade den ligge. 

Indtil for ikke så lang tid siden var solceller kun økonomisk relevant på nye ejendomme, hvor man tog det med ind i projekteringen fra starten. I eksisterende ejendomme, derimod, krævede det god vilje, klimabevidsthed – eller tilskud.  

En enkel teknologi 

Men i dag vil det i mange tilfælde være en så god investering at lægge solceller på taget af en gammel boligejendom, at anlægget vil tjene sig selv hjem inden for fem-ti år. Det oplyser afdelingsleder Niels Henrik Madsen fra NIRAS, en af Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder.

De steder, hvor det endnu ikke er rentabelt at opsætte solceller, kan man vende tilbage til om nogle år, når teknologien har udviklet sig yderligere, tilføjer han.  

Umiddelbart er det svært at forstå, at der sker denne udvikling, for teknologien er grundlæggende meget simpel. Solcelleanlæg består af små siliciumplader med en elektrode i hver ende. Silicium bliver udvundet af strandsand. 

Men der er mange mennesker over hele verden, der beskæftiger sig med det, og der er hele tiden nogle, der får ideer til, hvordan man kan gøre det lidt bedre.  

Et eksempel er at supplere solcellerne med batterier. For nyligt har energiselskabet Ewii annonceret, at man på Bornholm opfører en batteripark, der kan ‘strække’ strømmen fra solcellerne op til et par timer efter, at sollyset er væk. Den slags batterier findes også i mindre størrelse, så ejeren af den enkelte ejendom kan købe dem og forøge værdien af egne solceller. 

Batteriteknologien er ikke ny, fremhæver Niels Henrik Madsen. Hospitaler, servercentraler og andre institutioner har længe haft batterier stående som nødstrømsanlæg. Men med den nye efterspørgsel fra ejere af solceller og efterspørgslen til elbiler er de kommet i masseproduktion. Så falder prisen på dem, og det gør investeringen i solceller bedre. 

Et clondyke 

Som ejer af ejendomme skal man dog ikke bare lade sig rive med i begejstringen. Markedet for solceller er et clondyke på godt, men desværre også på ondt. 

Erhvervsmæglerfirmaet EDC Erhverv Poul Erik Bech har f.eks. været ude med en løftet pegefinger til de landmænd, der opfører solcelleanlæg. De kan blive lokket med urealistiske prognoser for elproduktion eller -priser.  

Når det gælder selve solcellepanelerne, anfører Niels Henrik Madsen, at ikke alle producenterne arbejder bæredygtigt. Derfor skal man se sig for og ikke uden videre vælge de billigste paneler. 

Men når man har tænkt sig om og sorteret skidt fra kanel, kan man begynde at regne på, om solceller er rentabelt. Det kan variere meget fra ejendom til ejendom, også selv om de, set udefra, ligner hinanden. 

- I den slags sager starter vi altid med at lave en grundlæggende undersøgelse. Det første, vi undersøger, er, om taget overhovedet kan holde til solcellerne, og om der er udfordringer i forhold til brand. Det kan være rigtig dyrt, hvis man skal til at forstærke tagkonstruktionen.

- Derefter kan der ligge nogle regler, f.eks. i lokalplanen, for, om man i det hele taget må sætte solceller op. Vi undersøger også elstrukturen i ejendommen. Det er eksempelvis ikke sikkert, at hoved-eltavlen kan bære, at der pludselig bliver tilført meget mere elektricitet, siger Niels Henrik Madsen.  

Fordele ved batterierne 

Adskillige andre ting er i spil. Hvis der f.eks. er tagvinduer, er det ikke sikkert, at der er plads nok til overs til, at der kan opføres et rentabelt solcelleanlæg. Men givet at brikkerne ligger rigtigt, så man ikke skal lave alt for meget om af hensyn til solcellerne, er tilbagebetalingstiden på fem-ti år realistisk. 

Omkring batterierne oplyser Niels Henrik Madsen, at man sagtens kan designe et batteri, så det f.eks. passer til en klassisk boligejendom. Blot skal der være et ledigt og egnet rum, det kan stå i. 

Et batteri har flere fordele. I en tid, hvor regeringen anbefaler, at man bereder sig på at kunne klare sig nogle dage på egen hånd i tilfælde af et angreb på energi-infrastrukturen, vil det være meget bekvemt, at man dog har elektricitet til et par timer. 

Batteriet giver også mulighed for at lagre strøm fra elnettet, mens det er billigt, f.eks. på en vinternat med hård vind, der får vindmøllerne til at snurre. Omvendt får man også mulighed for at vente med at sende overskudselektricitet ud i nettet, til man kan få en god pris for den.  

- Priserne på batterierne kommer derned nu, hvor det vil være dumt at lave løsninger, der ikke indeholder batterier, fordi udsvingene på elpriserne er så store, siger Claus Møller, kommerciel direktør i Ewii. 

Sol vs. vind 

Men igen, skal man have et batteri i en gammel ejendom, kan det kræve store investeringer i f.eks. brandsikkerhed. Så kan det være en bedre ide at vente på, at energiselskaberne i de kommende år vil opføre batteriparker andre steder end på Bornholm. 

I Tyskland har man allerede den slags parker, og det har fået transmissionspriserne til at falde til næsten nul, oplyser Claus Møller. Forklaringen er, at batterierne virker som en buffer, der gør det langt mere enkelt at fordele den energi, der bliver produceret af sol og vind, til dem, der bruger den. 

Og apropos vind, vil nogle måske spørge sig selv, om den rivende udvikling inden for solceller vil gøre de planlagte havvindmølleparker uaktuelle. 

Ifølge Claus Møller er vindmøller stadig solcellerne langt overlegne, når det gælder udnyttelse af pladsen. Det, der omvendt taler for solcellerne, er, at de er super simple. De er hurtigt etableret, uden store og tunge investeringer, der kan løbe helt af sporet. Derfor kan alle være med – herunder altså også bestyrelsen i en boligforening. 

sten@odsgard.dk