Der blev skruet ned for termostaterne i mange hjem i 2022. De fleste steder er der skruet op igen, men energipriserne bekymrer stadigvæk. Foto: Pernille Qvist Nørgaard, Colourbox

Høje energipriser er forsat danskernes suverænt største boligbekymring

Energipriserne er faldet igen, og inflationen er også næsten fortid. Men bekymringen for begge dele er endnu lyslevende hos danskerne, når de betragter deres bolig. Det er især lejere i almene boliger, der endnu oplever økonomien som stram, viser en ny undersøgelse

Af Sten Thorup Kristensen

For to år siden var energipriserne netop banket i vejret, og der var frygt for, at der i løbet af vinteren 2022/2023 skulle opstå mangelsituationer, hvor forsyningsselskaberne på kritiske tidspunkter ville lukke for varmen gennem nogle timer.

Slet så galt gik det ikke. Med en feberredning lykkedes det at erstatte gas fra Rusland med gas fra andre leverandører, og især elpriserne er faldet tilbage til et langt mere tåleligt niveau.

Men situationen dengang synes at have sat en skræk i livet på danskerne, for her to år senere er ”stigende energipriser og -afgifter” stadig den klart største bekymring, danskerne har i henseende til deres boliger.

Det viser den årlige undersøgelse af ”danskerne i det byggede miljø.” Undersøgelsen er gennemført af Kantar Gallup for Videncentret Bolius og den filantropiske organisation Realdania.

Det er især lejerne, og allermest dem i almene boliger, der har bekymringen. Det skyldes nok ikke, at de får en særligt stor regning, men i stedet at de gennemsnitligt har færre penge at betale med end dem, der bor i andre boligformer.

Stigende huslejer

Frygten for energipriserne er lidt på retur – men også kun lidt. I undersøgelsen nævner Bolius nogle områder, hvor dem, som afgiver svar, så skal vælge de tre, der fylder mest for dem.

For lejerne toppede frygten for energipriser og -afgifter i netop 2022, hvor 60,5 pct. nævnte området som værende blandt de tre største bekymringer. I den nye undersøgelse, altså fra 2024, er det faldet til 58,2 pct.

Til gengæld er bekymringen for stigende huslejer steget tilsvarende, fra 53,7 pct. til 58,1 pct. Dette kan ikke undre, idet huslejestigningerne som følge af inflationen endnu er ved at blive indfaset.

Tallene gælder altså for alle lejere, altså både dem i private og i almene boliger. For den sidste gruppe er der nu faktisk lidt større bekymring for huslejen end for energipriserne.

For lejere af begge kategorier handler den tredjestørste bekymring også om økonomi, men her mere generelt som et spørgsmål om, hvorvidt indtægterne rækker til boligudgifterne.

De økonomiske sorger har skubbet andre bekymringer i baggrunden. I almene boliger er de næste bekymringer dårligt indeklima og dårligt naboskab. Begge dele udpeger lidt under 30 pct. af de adspurgte lejere i almene boliger som en af deres tre største bekymringer.

Forskelle mellem lejere

Der er åbenbart betydeligt flere bekymringer om naboskabet i almene boliger end i private udlejningsboliger, hvor kun 22 pct. udpeger dette som et af de tre største bekymringsområder.

Til gengæld er der en anden kilde til utryghed, som er klart værst i de private udlejningsboliger: Frygten for at blive smidt ud. Dette bekymrer 19 pct. af lejere i private boliger, men kun 8 pct. af lejere i almene boliger.

Normalt kan hverken private eller almene boligselskaber smide lejerne ud, men der er undtagelser, som nok er mere almindelige i de private end i de almene byggerier – som at lejemålet er midlertidigt.

Det fremgår indirekte af undersøgelsen, at almene boligselskaber har en anden ulempe, som de ikke selv er skyld i, og som de dårligt kan lave om på: Beboernes trivsel er klart højest i dels de helt gamle ejendomme fra før 1920, dels nye ejendomme, opført i dette århundrede.

Alt, der er bygget derimellem, er forbundet med mindre trivsel. Der er netop her ofte tale om ejendomme, der er opført som almene boliger.

Meget af dette byggeri var supermoderne for sin tid, men i dag oplever beboerne måske, at de har en række gener, som andre er fri for – det kan være med råd, svamp eller dårlig akustik.