Brancheforening nedtoner bekymring for dyr varme efter grøn omstilling
Højere energipriser er for tiden den største bekymring, danskerne har i henseende til deres boliger. Men baseret på erfaringerne indtil nu kan de være rimeligt trygge ved, at grøn omstilling i det mindste ikke kommer til give prishop på fjernvarme
Af Sten Thorup Kristensen
Frankrig, Holland, Tyskland og senest Østrig. Listen over lande, hvor vrede over den grønne omstilling har haft stor betydning for udfaldet af nationale valg, er efterhånden lang.
Hvor der er bred opbakning til selve det at gøre noget ved udledningen af klimagasser, kan almindelige borgere blive vrede, hvis de pludselig står med en meget højere varmeregning end vanligt.
Det er en strid, der også ligger latent i Danmark. En nylig undersøgelse fra Realdania og Videncenter Bolius viste således, at stigende energipriser og -afgifter er danskernes suverænt største bekymring i henseende til boligen.
Som vi så det i 2022, kan energipriser da også pludselig stige hurtigt, på grund af ting, der sker ude i verden.
Men i Danmark behøver vi måske ikke være så bekymrede for netop effekterne af den grønne omstilling på varmeregningen. Det er i hvert fald holdningen hos brancheforeningen Dansk Fjernvarme.
Skal se på udgifter
- Fjernvarmeselskaberne skal ifølge lovgivningen bruge den billigste varmekilde. Og langt de fleste selskaber har flere forskellige typer anlæg og varmekilder at trække på. Derfor er man som fjernvarmekunde ikke så udsat, hvis prisen pludselig stiger på den enkelte varmekilde, siger Nicolai Kipp, chef for Varmefaglig Afdeling i Dansk Fjernvarme.
Medlemmerne af Dansk Fjernvarme, der mest består af forbrugerejede fjernvarmeselskaber, leverer varmen til langt de fleste husstande i Danmark, og herunder til næsten alle boligforeninger.
Men budskabet fra foreningen er, at man allerede er godt i gang med den grønne omstilling, uden at det indtil nu har ført til en eksplosion i varmepriserne.
Forbrugerne vil ganske vist have oplevet, at priserne på fjernvarme er steget med op til 20 % de seneste år, alt efter hvornår man præcist regner fra.
Lavere klimabelastning
Til gengæld var der prisfald i de foregående år. Ser man på hele perioden fra 2015 til juni i år, er prisen på fjernvarme kun steget med 18,3 %. Det er mindre end inflationen, der i samme periode har været 24,6 %, og det er klart mindre end prisstigningerne på kul, olie og gas.
Imens det er sket, er fjernevarmeselskabernes klimabelastning faldet markant. Deres CO2-udledninger blev fra 2015 til 2022 – som er seneste år, der er tal for – reduceret med 44 %.
Hvor fjernevarmeproduktionen tilbage i 1990’erne alt overvejende skete med fossile brændstoffer, udgjorde disse som energikilder i 22 kun 14 %. Hertil kommer dog, at de også indirekte anvendes i et eller andet omfang, når fjernvarmen bliver genereret af overskudsvarme fra industriproduktion eller af elektricitet.
Nye energikilder
Måske hersker der en opfattelse af, at det i høj grad er vores affaldsposer, der bliver til den varme, vi tager bad i næste morgen. Men affaldsforbrænding har aldrig stået for mere end godt en femtedel af varmeproduktionen.
I stedet er det afbrænding af afgrøder, der fylder. Træbiomasse alene var energikilde for 39 % af fjernvarmeforsyningen i 2022.
Solvarme fylder endnu kun forsvindende lidt i det samlede billede, men dens andel kan vokse i de kommende år. Også geotermisk varme, som bliver ‘høstet’ af varmt vand dybt nede i undergrunden, vil blive en større kilde til varmeforsyningen fremover.
El-baserede teknologier som store varmepumper og elkedler fylder også stadig mere hos fjernvarmeselskaberne. I dag udgør de 11 % af varmeproduktionen, men Energistyrelsen forventer, at den andel vil stige til 20 % i 2030.
sten@odsgard.dk
