Boligforeninger skal vænne sig til nye energimærker
Et nyt EU-direktiv ændrer skalaen for energimærker. Nogle boligforeninger kan opleve, at deres ejendomme bliver sat et trin op eller ned. Energitilstanden i ejendomsmassen i Danmark og Europa bliver bedre og bedre, og EU sigter efter, at det fortsætter, så man ender på klimaneutralitet
Af Sten Thorup Kristensen
Danmark har været foregangsland for energimærkning af bygninger. Den kendte skala, der i dag går fra A til G, blev indført allerede i 2002. Siden har også de fleste andre EU-lande meldt sig på banen, og med et nyt bygningsdirektiv, der blev endeligt vedtaget tidligere på året, bliver skalaen justeret – og harmoniseret.
Energimærkerne vil stadig hedde A-G, men ejerne af bygningerne – herunder boligforeninger – kan opleve, at deres bygninger får et højere eller et lavere mærke.
De nye regler træder i kraft i 2026, og på Byens Boligforeningers netværksdag vil firmaet GH Energi & Rådgivning fortælle nærmere om, hvad de indebærer. Se hele programmet for den 20. november her
Forskelle mellem landene
EU lægger vægt på, at de nye regler skal øge sammenligneligheden mellem ejendomme i de forskellige lande. Men det kommer man faktisk ikke i mål med, anfører advokatfirmaet Bech-Bruun i en orientering om det nye bygningsdirektiv.
Energimærke A skal gives til ejendomme, som ikke medfører udledninger af klimagasser overhovedet, mens energimærke G skal gives til de ejendomme i det pågældende land, som har den dårligste standard.
Da der er betydelig forskel på standarderne i de enkelte lande, indebærer dette også, at der vil være forskel fra land til land på, hvad det vil kræve at opnå et givent energimærke.
Omvendt skaber EU-systemet klarhed på en anden måde: I dag er der, lidt forvirrende, tre forskellige A-mærker i Danmark.
A bliver efter de eksisterende regler givet til ejendomme, der fuldt ud overholder det aktuelle bygningsreglement for nybyggeri. Men da bygningsreglementet bliver strammet hvert femte år, findes der i dag et A 2010, et A 2015 og et A 2020.
Et fast anker
Med bygningsdirektivet bliver der lagt et fast anker, så A altid betyder nulemission, uanset hvad de aktuelle krav til nybyggeri siger. Medlemslandene kan dog vælge at lave et A+, som kan tildeles ejendomme, der på en eller anden måde er endnu bedre.
Hensigten med det hele er, at der skal være nulemission fra den samlede bestand af ejendomme i 2050. Det er endnu fremtidsmusik, men udviklingen har allerede gået i den retning i mange år.
Energistyrelsens statistik viser således, at mens der i 2014 var 13.949 ejendomme med energimærke G, er der her i 2024 kun 1312 tilbage.
I dag er det også energimærke C, der er det mest almindelige, mens det for ti år siden var energimærke D.
sten@odsgard.dk
