Ny publikation giver boligforeninger (og andre) en pædagogisk indføring i kontrol med altaner
Tre gange over de seneste ti år er altaner brudt sammen. Derfor er der kommet fokus på sikkerheden, og nu er der kommet en ny vejledning, hvor ejere af ejendomme kan se, om de har grund til at være bekymrede, og i givet fald hvad de skal gøre ved det
Af Sten Thorup Kristensen
Det er ikke sådan, at altaner er brudt sammen til højre og venstre de seneste år. Men det er sket, og det er skræmmende, og det er kun naturligt, at alle, der ejer ejendomme med altaner, nu overvejer, om de kan og skal gøre noget for sikkerheden.
Er man ikke specielt byggesagkyndig, er det svært at vide, hvordan man griber det an. Men nu kommer BUILD, det tidligere Statens Byggeforskningsinstitut, og Molio, et videnscenter for byggeriet, til hjælp med en slags vejledning – de kalder det en SBi-anvisning.
Anvisningen, ”Altaner i eksisterende byggeri,” lægger meget pædagogisk ud med at beskrive otte arketyper af altaner, der i forskellige perioder har været almindelige i dansk byggeskik. Det gør det nemt for fx en boligforening at finde sine egne altaner og derefter dykke ned i, hvilke problemer der kan være med dem, og hvordan man skal håndtere det.
Boligforeninger som målgruppe
Anvisningen ligger på hjemmesiden Anvisninger.dk. Man kan i øjeblikket kun se den ved at tegne et abonnement, der koster fra 1548 kr. pr. år., men som så også giver adgang til et par hundrede andre SBi-anvisninger.
Til april udkommer anvisningen dog også som en bog, som vil være noget billigere end abonnementet, uden at der endnu er sat en præcis pris på.
Den er skrevet i fagsprog, som dog også – med lidt umage – er til at forstå, selv om man ikke til daglig arbejder med byggeri. Og Thomas Cornelius, der er hovedforfatter på anvisningen, pointerer, at man også ser boligforeningers bestyrelser om en del af målgruppen.
- Ansvaret for at sikre altanernes bæreevne og generelle stand hviler i dag på bygningsejerne selv – og afhænger af deres viden og initiativ. Ikke alle bygningsejere har den nødvendige indsigt og er derfor afhængige af rådgivere og andre bygningseksperter.
- Der er derfor behov for at formidle opdateret viden rettet mod at iværksætte eftersyn og identificere tegn på begyndende nedbrud i altaners bærende dele samt at anvise metoder for vedligeholdelse og reparation, forklares det i anvisningen.
Stilhed i 30 år
De første altaner i en moderne forstand blev installeret i Danmark i midten af 1800-tallet. Helt fra starten har dem, som opførte altaner, naturligvis tænkt over, at det skulle være sikkert at opholde sig på dem. Molio har, ved en granskning af historien, fundet de første eksempler på offentlig polemik om altan-sikkerhed i 1905.
Siden har det været et emne, der engang imellem poppede op, fx i 1980’erne, hvor der efter ”flere svigt” blev gennemført undersøgelser og udgivet datablade til dem, der skulle renovere altaner.
Så gik der en lang årrække, hvor altan-sikkerhed ikke var et stort emne. Men det blev det igen, da en altan i en gammel ejendom i Nykøbing Falster faldt ned i 2016.
I 2020 skete det igen, denne gang i Kolding på en ejendom fra 1903. Her blev udlejeren dømt til at betale erstatning til de skadelidte, og der indgik i både byrettens og landsrettens vurdering en undersøgelse, som politiet havde foranlediget.
Undersøgelsen konkluderede bl.a., at med ulykken i Nykøbing Falster in mente var ”det ikke overraskende at en altan af den pågældende type og alder har mistet en stor del af sin bæreevne.”
Ny altan styrtede
Da der i 2024 atter engang skete i sammenbrud af en altan, denne gang Aarhus, begyndte det at ligne et mønster.
Denne sidste sag var desuden uhyggelig på den måde, at der var tale om en kun seks år gammel altan, der var sat op på en eksisterende bygning.
Som bekendt er der sat mange altaner op de seneste år, og selv om der kun er ét eksempel på, at det er gået galt, er det ikke ligefrem nogen rar tanke.
sten@odsgard.dk
