Hvordan kan boligforeninger bruge AI? Kom til Netværksdag og hør om detI udstillingshallen er der lejlighed til grundige drøftelser med 12 leverandører af produkter og ydelser. Billedet er fra netværksdagen i maj. Foto: Byens Boligforeninger

Hvordan kan boligforeninger bruge AI? Kom til Netværksdag og hør om det

Nogle frygter og hader kunstig intelligens. Men teknologien kan være en stor hjælp til praktiske hverdagsopgaver – også i boligforeninger. Den kan fx komme med råd til optimal drift af udearealer, og den kan hjælpe med kontorarbejdet

Af Sten Thorup Kristensen

For de af os, der ikke er så fikse på fingrene, er kunstig intelligens en stor opfindelse. Er der et eller andet i hjemmet, der skal repareres, behøver man ikke længere ringe til en håndværker og lyde som en idiot. Man kan bare spørge ChatGPT, Gemini, eller hvilken sprogmodel man nu bruger.

Det har ikke skortet på dommedagsscenarier for, hvad den kunstige intelligens ville medføre. Mange har frygtet massefyringer, men den slags har der i hvert fald endnu ikke været antræk til. For langt de fleste af os er teknologien bare en praktisk hjælp i hverdagen.

Som sådan kan den også bruges i boligforeninger, og det kan du høre mere om på Byens Boligforeningers Netværksdag fredag den 20. november i Friheden Idrætscenter i Hvidovre.

AI i plæneklipperen

To oplæg handler om det. Det første er af Martin Olsen, direktør i Boligselskabet Tranemosegård. 

Han vil fortælle om, hvordan man bruger AI i den daglige drift af maskiner og udearealer, fx hvordan et boligselskab kan optimere brugen af maskiner på tværs af afdelinger, og hvordan man kan vurdere grundlaget for robotklipning af plænen.

Det andet oplæg om kunstig intelligens er af Martin Bengaard fra konsulentfirmaet AI-afdelingen, der hjælper entreprenører og håndværksvirksomheder med at bruge AI på opgaver, der allerede fylder i hverdagen: Tilbud, udbudsmateriale, UE-tilbud, KS, kontrakter, tidsplaner, fakturaer og dokumentation.

Han vil fortælle om, hvordan man mere generelt kan bruge den nye teknologi i boligforeninger, og hvordan man kommer i gang med det.

Viden om vand

De to oplæg om AI begynder 11.15. Forinden vil der have været fire oplæg med andre emner.

Simon Sørensen, export manager og co-founder i Lagur, fortæller om magnetisme mod kalk.

Du vil få indblik i, hvordan et magnetfelt påvirker kalkudfældningen, så kalken udvikler sig mod blød aragonit frem for hård calcit. Lagurs patenterede teknologi er bygget efter netop det princip og reducerer kalkgener i vandinstallationer uden salt og kemikalier. 

Det handler også om vand, mere præcis vandtætning, når Kasper Juhl Jensen fra Membraner.dk går på podiet. 

Du vil komme til at høre nærmere om firmaets arbejde, som omfatter både, vandtætning, fugttekniske undersøgelser, forebyggende eftersyn og udførelse af udbedringer. Membraner.dk giver et kvalificeret beslutningsgrundlag for både forebyggende vedligeholdelse og nødvendige udbedringer.

Døre og tag

Jimmi Madsen, boligkonsulent i Daloc, vil i sit oplæg give et klart overblik over, hvad en klimadør og en klimaklasse er, og hvad det kan betyde for boligens komfort og funktion, hvis du vælger en dør med den rigtige klimaklasse.

Endelig vil Gert Halldén fra GH Energi fortælle om tagudskiftning. Han vil levere et overblik over det, der skal undersøges før tilbudsindhentningen – fra miljøfarlige stoffer og prøvetagning til materialevalg, vægt, garantier og tidsplan.

Han vil også tale om, hvordan en tilstandsvurdering og en langsigtet vedligeholdelsesplan kan understøtte boligforeningens prioriteringer og give et bedre grundlag for budgettet.

Uformelle netværk

Der bliver åbnet for dørene kl. 7.30, og en halv time senere er der morgenmad og netværk – det vil sige uformel snak hen over bordene.

Herefter er rammen som altid udstillingshallen, hvor du kan gå rundt og tale med de 12 udstillere. De dækker over et bredt felt af produkter og ydelser – se det fulde program og deltagerliste her. Gratis tilmelding findes her.

Som altid slutter arrangementet med, at Byens Boligforeninger er vært for en hyggelig frokost – igen med uformel snak hen over bordene.

sten@odsgard.dk


3/11 2026
  • Fire boligselskaber eksperimenterer med at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsformål

    Fire boligselskaber eksperimenterer med at bruge eksisterende fælleshuse til sundhedsformål

    almene-boliger ›Den almene sektor råder over næsten 4000 fælleshuse og fællesarealer. Meget af tiden står de ubrugte hen, og fire jyske boligforeninger vil, med støtte fra bl.a. Helsefonden, undersøge, om de kan blive en billig ressource i et bredere arbejde med folkesundhed
  • EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    ejendommen ›Som snart sagt alle andre er EU-kommissionen bekymret over den omsiggribende korttidsudlejning. Men den er også bekymret for, at et virvar af nationale regler skal ødelægge et fælleseuropæisk feriemarked. Derfor lægger den nu op til harmoniserede regler
  • Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

    Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

    ejendommen ›Atter engang kan du som bestyrelsesmedlem i en boligforening få adgang til et netværksarrangement, hvor du både kan møde leverandører og andre bestyrelsesmedlemmer. Byens Boligforeninger er undervejs vært ved en frokost. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding
  • Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    ejendommen ›I tæt dialog med bl.a. den almene boligsektor har Københavns Kommune fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen af lokalplaner mere effektiv
  • Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    ejendommen ›De fleste er usikre på, hvordan de håndterer problemerne, viser undersøgelsen fra LB Forsikring, der her bringer en række gode råd. Usikkerheden opstår bl.a., fordi nye arter kommer til – senest skægkræ og egeprocessionslarver
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret