Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighedKomikeren Anders Grau causerer om forbrug før frokosten på Byens Boligforeningers Netværksaften torsdag den 19. november. PR-foto

Netværksaften for boligforeninger forener hygge og faglighed

Atter engang kan du som bestyrelsesmedlem i en boligforening få adgang til et netværksarrangement, hvor du både kan møde leverandører og andre bestyrelsesmedlemmer. Byens Boligforeninger er undervejs vært ved en frokost. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding

Af Sten Thorup Kristensen

Der findes ingen gratis frokoster, siger mundheldet. Men det er ikke helt rigtigt, for ved den traditionelle netværksaften for bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger torsdag den 19. november tilbyder Byens Boligforeninger netop en gratis frokost med lækre, lune retter, og endda med underholdning af komikeren Anders Grau.

Men det er heller ikke helt forkert, for naturligvis er der en årsag til, at Byens Boligforeninger giver frokosten uden beregning. Denne årsag er, at du som bestyrelsesmedlem er interessant for de leverandører til boligforeninger, der samme aften, og på netværksdagen om fredagen, har en stand i udstillingshallen. De vil simpelthen gerne møde dig.

- Værdi opstår, når mennesker mødes. Det er tanken bag vores netværksaften. Hver gang er der leverandører og boligforeninger, der mødes, til gensidigt udbytte. Samtidig kan man lære bestyrelsesmedlemmer fra andre foreninger at kende, og måske bliver man inspireret af, hvad de gør, siger Michael Odsgard, der står bag Byens Boligforeninger.

Præsentationer fra leverandører

Arrangementet afholdes som altid i Friheden Idrætscenter i Hvidovre. Dørene åbnes kl. 17, og du kan stille og roligt gå rundt se standene i en times tid, indtil Anders Grau går på scenen kl. 18.

Kl. 18.45 bliver der åbnet for buffeten, og den vil forblive åben, mens leverandørerne holder korte indlæg om, hvad de tilbyder.

Det er ofte denne del af arrangementet, der skaber den største værdi, fordi bestyrelsesmedlemmerne her bliver gjort opmærksomme på problemstillinger og løsninger, de ikke var bekendt med forinden: De får noget med hjem, som de slet ikke havde forestillet sig.

Store og små løsninger

Når indlæggene er slut, kan man igen gå i udstillingshallen og spørge nærmere ind til, hvad man har hørt, eller man kan bare nyde en kop kaffe.

I skrivende stund er ni leverandører tilmeldt. De kommer med alt fra lavpraktiske løsninger omkring lejlighedsdøre (Daloc), vinduer (Vestegnens Vinduer) og låsesystemer (Mejlshede Gruppen) til mere strukturelle tiltag omkring fx energimærkning og genhusning.

Det sidst er en gene for dem, som bliver udsat for det, men det er en nødvendig gene, hvis ejendommen nu engang må renoveres gennemgribende. ABC Pavilloner har løsninger, der gør tiden i det midlertidige hjem så god som mulig.

Energimærkning har fået ny aktualitet af et revideret bygningsdirektiv fra EU. Gamle ejendomme skal inden for en kortere årrække bringes op i en højere energistandard. GH Energi og Rådgivning fortæller om det. 

Underholdning om forbrug

Boligforeninger må også være prisbevidste. Og netop det er temaet for Anders Grau, der altså står for underholdningen.

Fra maj til oktober rejste han rundt i landet med showet ”Afregning ved kasse 1”, hvor han satte fokus på, hvordan det påvirker vores hverdag, når inflation driver os til at blive tilbudsjægere, og i det hele taget at holde ekstra godt øje med priserne.

- Vi forbruger for at trøste os selv, mens vi burde forholde os til livet, og vi nyder at lade os forføre og overbeviser os selv om, at 30 % på den vare vi, ellers havde besluttet os for at vi ikke manglede, gør, at den nu er en absolut livsnødvendighed, kan man læse på showets hjemmeside.

Julefrokost for bestyrelsen

Her bliver der også givet et løfte om, showet er ”blottet for moraler”. Hensigten er ikke at belære, men at inspirere og vække eftertanke.

Du er velkommen til at tage andre fra din bestyrelse med, eller du kan tage fx viceværten med. Der kan være op til tre deltagelse fra hver boligforening. Det kan næsten blive til en julefrokost for bestyrelsen.

Vi beder dog om, at du husker at melde afbud, hvis du skulle blive forhindret, så ledige pladser kan gå videre til andre.

sten@odsgard.dk


20/10 2026
  • EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    EU lægger forhindringer i vejen for indgreb mod korttidsudlejning

    ejendommen ›Som snart sagt alle andre er EU-kommissionen bekymret over den omsiggribende korttidsudlejning. Men den er også bekymret for, at et virvar af nationale regler skal ødelægge et fælleseuropæisk feriemarked. Derfor lægger den nu op til harmoniserede regler
  • Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    Reform af arbejdet med lokalplaner skal skaffe hurtigere boligbyggeri i København

    ejendommen ›I tæt dialog med bl.a. den almene boligsektor har Københavns Kommune fundet en række områder, hvor forvaltningen kan sætte ind for at gøre sagsbehandlingen af lokalplaner mere effektiv
  • Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    Undersøgelse: 60 % af os har haft skadedyr i boligen for nyligt

    ejendommen ›De fleste er usikre på, hvordan de håndterer problemerne, viser undersøgelsen fra LB Forsikring, der her bringer en række gode råd. Usikkerheden opstår bl.a., fordi nye arter kommer til – senest skægkræ og egeprocessionslarver
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    ejendommen ›Især mænd kommer nemt til at tænke, at de sagtens selv kan klare at skifte en stikkontakt eller at tilslutte den nye vaskemaskine, viser nye tal. En brancheorganisation og et forsikringsselskab advarer mod, at dyre skader kan blive konsekvensen