Beboere i etageboliger skal betale langt mere end andre for klimasikring
Mange vandværker skal i gang med at lave systemer, der kan lede regnvand væk. Regningen for det skal betales af beboerne, men ikke ud fra grundens størrelse. I stedet lægger man en ekstra afgift på brugsvandet. Derfor kommer beboere i etageboliger til at betale en uforholdsmæssig stor del af arbejdet
Af Sten Thorup Kristensen
En ny lov, der trådte i kraft sidste år, betyder, at der skal laves separate afledninger for regnvand fra ca. 450.000 ejendomme med boliger i Danmark.
Ejerne af disse ejendomme skal selv betale for ændringerne via en afgift til vandværket. Men regningen bliver ikke ligeligt fordelt, og dem, som bor i etageboliger, vil komme til at betale langt mere pr. kvm. grund end dem, som bor i parcelhuse – også selv om det regner lige meget på grundene.
Det fremgår af en ny forskningsartikel fra Københavns Universitet, offentliggjort i tidsskriftet PNAS.
Et konkret regneeksempel viser, at beboerne i en ejendom på fire etager kommer til at betale fire gange så meget som naboen i parcelhuset.
Ikke fordi den enkelte familie i etageboliger betaler ikke mere end familien i parcelhuset, men fordi de skulle betale meget mindre – i regneeksemplet en fjerdedel – hvis man gik efter størrelsen af grundene.
Mere væde i jorden
Loven fra sidste år handler om klimasikring. Det regner meget mere end tidligere, at derfor er der også mere væde i de øvre jordlag – det såkaldte terrænnære grundvand.
For at undgå vandskader de steder, hvor jorden er særligt fugtig, skal vandet ledes væk, og hvis det ender i kloakken, vil det betyde stor belastning af rensningsanlæg.
Miseren med den skæve fordeling af regningen opstår, fordi taksterne for afledning af regnvand beregnes på samme måde som afledning af spildevand, nemlig ud fra den mængde vand, vandværket leder ind i en ejendom.
I forhold til spildevand er denne metode nogenlunde retvisende, i hvert når man sammenligner boliger. Da vi bl.a. drikker noget af vandet, er det ikke det hele, der ender i kloakken. Men det er nok ca. samme procentdel på tværs af beboere.
Men når det gælder regnvand, er metoden derimod meningsløs. Der er ingen sammenhæng mellem, hvor meget vand man bruger, og hvor meget det regner.
Savner retfærdighed
Natalie Marie Gulsrud, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, er en af forfatterne bag forskningsartiklen.
- Det ville være mere retfærdigt, hvis betalingen afspejlede, hvor meget regnvand den enkelte ejendom faktisk afleder til kloaksystemet og ikke som nu, hvor betalingen er bundet til drikkevandsforbrug, fastslår hun i en pressemeddelelse, og fortsætter:
- Der er noget grundlæggende uretfærdigt ved måden, vi fordeler vandregningen på og dermed betalingen for klimatilpasning og skybrudshåndtering. Det rammer borgere i etagebyggeri og almene boliger hårdest, når vandafgiften stiger og stiger, siger Natalie Marie Gulsrud.
Glade ordførere
Spørgsmålet har faktisk været diskuteret i Folketinget. Det skete i april sidste år under førstebehandlingen af det lovforslag, som senere blev lov, med stemmer fra alle andre partier end Danmarksdemokraterne.
Ordførerne havde store roser til den daværende miljøminister, Magnus Heunicke. Roserne gjaldt dels selve det, at man tog fat om problemstillingen, og dels modellen, hvor det bliver kommunerne og forsyningsselskaberne (vandværkerne), der får ansvaret for at foretage arbejdet, så det bliver mere effektivt og økonomisk, end hvis hver enkelt ejendomsejer skulle knokle med det selv.
Danmarksdemokraternes ordfører, Kim Edberg Andersen, var også tilhænger af modellen, indtil man kom ned til det, han kaldte ”håret i suppen”: Finansieringen.
At beboere i etageejendomme kommer til at betale mere end beboere i parcelhuse var ikke det eneste problem, han så. Det er fx også virksomheder med et stort vandforbrug, der nu kommer til at betale uforholdsmæssigt meget.
- Det er en diskussion, vi kommer til at have gang på gang herinde, for det er ikke det samme. Noget vand kommer fra havet, noget kommer fra oven, og noget kommer fra neden. Det har ikke noget med drikkevand at gøre, og det har ikke noget med spildevand at gøre, sagde han.
Nedladende kommentarer
Han forudsigelse blev dog ikke mødt af stor forståelse. Enkelte, bl.a. Enhedslisten, gav udtryk for, at de også gerne havde set en anden finansieringsmodel. Men ordførerne fra især Socialdemokratiet og Venstre, der på det tidspunkt sad i regering sammen, var nærmest nedladende i deres kommentarer.
Thomas Monberg fra Socialdemokratiet forhørte fx Kim Edberg Andersen om, hvilken finansieringsmodel, han så ville have, og Monberg endte med at konkludere, at Danmarksdemokraterne så måtte mene, at arbejdet med klimasikringen skulle finansieres over skatten.
- Rammer en beskatning lige i det her samfund? Den synes jeg også plejer at ramme sådan lidt efter, hvad man tjener, og hvilke grunde man ejer, sagde Thomas Monberg.
Uheldig placering af almene boliger
Der er også en anden faktor, der kommer til at ramme ekstra hårdt for beboere i etageejendomme: I København ligger der mange af dem i de områder, hvor der er problemer med det terrænnære grundvand.
Det fremgår også af forskningsartiklen, og det er faktisk især almene boliger, det angår.
- Vi kan se, at almene boliger ofte ligger tæt på skybrudsruterne. Problemet opstår, når ejendomme ved skybrudsruterne pålægges at separere regnvand fra kloakvand på egen grund for at det kan tilkobles skybrudsruterne. Det giver vandteknisk set god mening, men kan medføre en betydelig udgift, siger Natalie Marie Gulsrud.
sten@odsgard.dk