Andelsboliger handles til største ”rabat” i 16 år
En gennemsnitlig andelsbolig koster nu kun 40 % af, hvad en ejerlejlighed koster. Det er resultatet af de seneste års voldsomme prisstigninger på ejerboliger, særligt i hovedstaden. Cheføkonom advarer dog politikere mod at tro, at nybyggede andelsboliger vil komme med samme rabat
Af Sten Thorup Kristensen
Der er ventelister til de fleste andelsboliger. Men hvis man når frem til at få købsretten til en bolig, så sparer man for tiden rigtigt mange penge, i forhold til hvis man skulle købe en ejerbolig.
Mere præcist er kvadratmeterprisen på andelsboliger kun 40 % af kvadratmeterprisen på ejerlejligheder. Det har Marc Lund Andersen, cheføkonom i Boligøkonomisk Videncenter, estimeret.
Så stor har rabatten ikke været siden 2010, dengang i en situation, der opstod i kølvandet på den tumult, finanskrisen forårsagede.
I dag er det de voldsomme prisstigninger på ejerlejligheder, der gør forskellen. Priserne på andelsboliger er underlagt regulering, så de følger ikke med op i samme takt. Andelsboligerne stiger ikke i pris, bare fordi efterspørgslen efter dem stiger – i stedet bliver ventelisterne længere.
Lang historik
I gamle dage var rabatterne endnu større. Andelsboliger kunne groft sagt købes til en tredjedel af kvadratmeterprisen for ejerlejligheder.
Så blev lovgivningen ændret, så ejerne af udlejningsejendomme fik lov til at opkræve højere husleje, efter at de havde gennemført omfattende renoveringer af lejlighederne. Det fik værdien af de gamle ejendomme, som de fleste andelsforeninger findes i, til at stige.
Samtidig fik foreningerne lov til at bruge valuarer til at vurdere ejendommene, frem for blot at forlade sig på de offentlige vurderinger. Det ene med det andet, så begyndte prisen på andelsboliger at nærme sig prisen på ejerboliger, og de fleste år er kvadratmeterprisen på andelsboliger over 50 % af kvadratmeterprisen på ejerlejligheder. I enkelte år har den også været over 60 %.
Men nu er den altså nede på 40 %. Marc Lund Andersen præsenterede for nogle uger siden sine estimater under en konference arrangeret af Byens Ejendom, og efterfølgende i et opslag på LinkedIn.
Forståelse mangler
De relativt lave priser er en af årsagerne til, at andelsboliger er populære hos politikerne. Men Marc Lund Andersen advarer mod at tro, at nybyggede andelsboliger vil blive lige så billige.
- Desværre mangler mange forståelsen af, hvorfor nyopførte andelsboliger pr. definition ikke bliver billige ligesom den eksisterende gamle andelsboligmasse. Og af den grund frygter jeg også for realismen ved de velmenende tanker om at få opført flere nye andelsboliger.
- At sparke gang i tilgangen af flere andelsboliger er ikke umuligt, men det kræver formentlig mere knofedt og grundigt arbejde med de lovmæssige rammer og subsidier, end jeg tror mange er klar over, skriver Marc Lund Andersen i sit opslag på LinkedIn.
Regeringen overvejer subsidier
Regeringen har faktisk i sit regeringsgrundlag fra juni antydet, at man vil give subsidier til at opføre andelsboliger. Det skal finansieres ved at ophæve andelsboligforeningernes fritagelse fra ejendomsværdiskat.
Sådan en ordning vil altså gøre det dyrere at bo i eksisterende andelsboliger. Men ordningen er for løst skitseret til, at Marc Lund Andersen kan kommentere den.
Han peger dog på, at Danmark tidligere har haft en støtteordning for byggeri af andelsboliger. Den var i kraft fra 1980 til 2005.
Hvis politikerne ønsker at subsidiere byggeriet, kan de også lade sig inspirere af forskellige modeller fra udlandet, bl.a. fra USA, anfører Marc Lund Andersen.
- Hvis man ikke forstår de her ting, så tror jeg bare, at det vil være bremsende for udviklingen i andelsboliger. Hvis politikerne bare lader den ligge ved, at de vil have flere andelsboliger, så har de tabt, inden de går i gang, siger han.
sten@odsgard.dk
