AI er dum, men du er klog – kom til Netværksdag og bliv bedre til at bruge teknologien
Kunstig intelligens kan mange fantastiske ting. Samtidig er der imidlertid helt simple opgaver, som den er hjælpeløs over for. Forstår man, hvad den kan og ikke kan, kan den blive en værdifuld hjælp, også i drift af boligforeninger
Af Sten Thorup Kristensen
Matematikere over hele verden frygter arbejdsløshed. De kan se, at kunstig intelligens med et tilsyneladende snuptag har løst matematiske mysterier, som de selv har kæmpet med i årtier.
Alligevel vil vi alle sammen kunne slå AI i spil, der er baseret på tilfældighed, som sten/saks/papir, trække strå eller at klunse.
Du kan anskueliggøre det på de sprogmodeller, du selv bruger:
Bed dem vælge et tilfældigt tal mellem 1 og 10. Når de kommer med første tal, så bed dem gøre det igen. Fortsæt sådan, indtil de hver har leveret 11 tal.
Det første tal, de kommer med, vil næsten altid være 7. Det næste vil hyppigt være 3. Derefter kommer de med de øvrige otte tal i talrækken, inden de starter forfra med 7.
Det mindst sjældne
Årsagen til dette er, at AI er trænet på, hvad mennesker mest hyppigt – eller rettere, mindst sjældent – gør. Hvis vi skal vælge et tilfældigt tal, vil vi i de fleste tilfælde undgå yderpunkterne 1 og 10. Vi vil finde et tal ind imellem, men også styre uden om midten.
Ca. hver tredje gang ender vi med at vælge 7 som første tal, ifølge Gemini (ChatGPT sætter en lavere hyppighed på). Næstmest populære førstevalg er 3.
Skulle vi udvælge tilfældige tal som en del af en leg, ville vi begynde at variere det. Vi ville kigge modstanderen ind i øjnene, og så ville vi tage yderpunkterne med og nogle gange vælge samme tal flere gange i træk.
Den del er uden for AI’s rækkevidde. Den kan kun se de rå sandsynligheder for menneskers valg. Og da 7 er det klart mest almindelige valg, vil den begynde med dette tal.
Ingen AI-digter
Det er også bl.a. derfor, at AI en gang imellem hallucinerer. Nogle gange ved komplekse valgmuligheder er det mest sandsynlige stadig ekstremt usandsynligt, og så går det galt. Sprogmodellen kører ud ad en tangent.
Hallucinationer kan også skyldes totalt AI’s manglende evne til at forstå underforståede budskaber. Ordet ”tilfældigt” forstod den heller ikke meningen af, da den tværtimod valgte det mest sandsynlige tal.
Således kan sprogmodeller fx heller ikke skrive et meningsfuldt digt. De kan sige præcist, hvilke ord og vendinger mennesker mest almindeligt bruger, men de har ingen anelse om, hvad vi lægger i dem.
Hvad AI derimod er rigtigt god til er at formidle specialiseret viden. Den slags, som måske 1, 2 eller 3 % af befolkningen ved, men som resten er blanke på. Her ser sprogmodellerne udsagn, der måske nok er relativt sjældne, men som alligevel skiller sig ud fra det sludder, de uvidende skriver ud fra gætterier.
Det er også her, AI bliver relevant for boligforeninger. Det kan du høre nærmere om på Byens Boligforeningers Netværksdag i Hvidovre fredag den 20. november, hvor der vil være oplæg om emnet fra Martin Olsen, direktør i Boligselskabet Tranemosegård, og Martin Bengaard fra konsulentfirmaet AI-afdelingen.
Specialistviden til boligforeninger
Teknologien betyder bl.a., at andels- og ejerforeninger kan trække på noget af den specialistviden, som store ejendomsselskaber har i huset eller køber hos en konsulent.
Det kan være viden om, hvordan man udbedrer en skade, eller hvordan lovgivningen er i forhold til vedtægter eller andet.
Det kan også være rådgivning om indkøb af materiel, fx en plæneklipper. Er plænen stor nok til, at det umagen værd at købe en robot? I givet fald, hvor stor skal den være, og hvilke modeller er mest relevante til situationen?
Ejendomsselskaber, herunder de almene, kan bruge AI til optimere sine aktiviteter på tværs af ejendomme, så man, til gavn for beboerne, sparer driftsomkostninger.
Der er fri entre til Netværksdagen, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig her, hvor du også kan se programmet.
sten@odsgard.dk