AI er dum, men du er klog – kom til Netværksdag og bliv bedre til at bruge teknologienIndkøb og drift af en simpel robotplæneklipper er en af de ting, AI kan hjælpe med. Foto: Colourbox.dk

AI er dum, men du er klog – kom til Netværksdag og bliv bedre til at bruge teknologien

Kunstig intelligens kan mange fantastiske ting. Samtidig er der imidlertid helt simple opgaver, som den er hjælpeløs over for. Forstår man, hvad den kan og ikke kan, kan den blive en værdifuld hjælp, også i drift af boligforeninger

Af Sten Thorup Kristensen

Matematikere over hele verden frygter arbejdsløshed. De kan se, at kunstig intelligens med et tilsyneladende snuptag har løst matematiske mysterier, som de selv har kæmpet med i årtier.

Alligevel vil vi alle sammen kunne slå AI i spil, der er baseret på tilfældighed, som sten/saks/papir, trække strå eller at klunse.

Du kan anskueliggøre det på de sprogmodeller, du selv bruger: 

Bed dem vælge et tilfældigt tal mellem 1 og 10. Når de kommer med første tal, så bed dem gøre det igen. Fortsæt sådan, indtil de hver har leveret 11 tal.

Det første tal, de kommer med, vil næsten altid være 7. Det næste vil hyppigt være 3. Derefter kommer de med de øvrige otte tal i talrækken, inden de starter forfra med 7.

Det mindst sjældne

Årsagen til dette er, at AI er trænet på, hvad mennesker mest hyppigt – eller rettere, mindst sjældent – gør. Hvis vi skal vælge et tilfældigt tal, vil vi i de fleste tilfælde undgå yderpunkterne 1 og 10. Vi vil finde et tal ind imellem, men også styre uden om midten. 

Ca. hver tredje gang ender vi med at vælge 7 som første tal, ifølge Gemini (ChatGPT sætter en lavere hyppighed på). Næstmest populære førstevalg er 3.

Skulle vi udvælge tilfældige tal som en del af en leg, ville vi begynde at variere det. Vi ville kigge modstanderen ind i øjnene, og så ville vi tage yderpunkterne med og nogle gange vælge samme tal flere gange i træk.

Den del er uden for AI’s rækkevidde. Den kan kun se de rå sandsynligheder for menneskers valg. Og da 7 er det klart mest almindelige valg, vil den begynde med dette tal. 

Ingen AI-digter

Det er også bl.a. derfor, at AI en gang imellem hallucinerer. Nogle gange ved komplekse valgmuligheder er det mest sandsynlige stadig ekstremt usandsynligt, og så går det galt. Sprogmodellen kører ud ad en tangent.

Hallucinationer kan også skyldes totalt AI’s manglende evne til at forstå underforståede budskaber. Ordet ”tilfældigt” forstod den heller ikke meningen af, da den tværtimod valgte det mest sandsynlige tal.

Således kan sprogmodeller fx heller ikke skrive et meningsfuldt digt. De kan sige præcist, hvilke ord og vendinger mennesker mest almindeligt bruger, men de har ingen anelse om, hvad vi lægger i dem.

Hvad AI derimod er rigtigt god til er at formidle specialiseret viden. Den slags, som måske 1, 2 eller 3 % af befolkningen ved, men som resten er blanke på. Her ser sprogmodellerne udsagn, der måske nok er relativt sjældne, men som alligevel skiller sig ud fra det sludder, de uvidende skriver ud fra gætterier.

Det er også her, AI bliver relevant for boligforeninger. Det kan du høre nærmere om på Byens Boligforeningers Netværksdag i Hvidovre fredag den 20. november, hvor der vil være oplæg om emnet fra Martin Olsen, direktør i Boligselskabet Tranemosegård, og Martin Bengaard fra konsulentfirmaet AI-afdelingen.

Specialistviden til boligforeninger

Teknologien betyder bl.a., at andels- og ejerforeninger kan trække på noget af den specialistviden, som store ejendomsselskaber har i huset eller køber hos en konsulent. 

Det kan være viden om, hvordan man udbedrer en skade, eller hvordan lovgivningen er i forhold til vedtægter eller andet. 

Det kan også være rådgivning om indkøb af materiel, fx en plæneklipper. Er plænen stor nok til, at det umagen værd at købe en robot? I givet fald, hvor stor skal den være, og hvilke modeller er mest relevante til situationen?

Ejendomsselskaber, herunder de almene, kan bruge AI til optimere sine aktiviteter på tværs af ejendomme, så man, til gavn for beboerne, sparer driftsomkostninger.

Der er fri entre til Netværksdagen, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig her, hvor du også kan se programmet.

sten@odsgard.dk


17/11 2026
  • Andelsboliger handles til største ”rabat” i 16 år

    Andelsboliger handles til største ”rabat” i 16 år

    administration-og-konomi ›En gennemsnitlig andelsbolig koster nu kun 40 % af, hvad en ejerlejlighed koster. Det er resultatet af de seneste års voldsomme prisstigninger på ejerboliger, særligt i hovedstaden. Cheføkonom advarer dog politikere mod at tro, at nybyggede andelsboliger vil komme med samme rabat
  • Politisk krav om ejerboliger i nybyggeri kan bremse almene byggeplaner

    Politisk krav om ejerboliger i nybyggeri kan bremse almene byggeplaner

    administration-og-konomi ›En lovændring skal gøre det muligt for kommunerne at kræve, at en fjerdedel af lejlighederne i nybyggede etageejendomme skal være ejerboliger. Ejendomsselskaber advarer mod, at det kan betyde, at der bliver bygget mindre i det hele taget, og følgevirkningerne kan også ramme ind i den almene sektor
  • Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    administration-og-konomi ›I alt 14,5 mio. kr. havde en andelsforening i Vanløse ude at svømme, da det var værst sidste år. Pengene kom dog tilbage, fordi den daværende administrator erkendte, at det var hans fejl, at lånearrangementet kun blev godkendt af den mangeårige formand, og ikke af alle de tegningsberettigede i bestyrelsen
  • Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    administration-og-konomi ›Gennem hele året frem til september har bankerne holdt igen med at hæve renterne på boliglån, selv om markedsrenterne er steget markant. Men oktober i oktober begyndte nogle af bankerne at hæve renterne. Som ejer- eller andelsboligejer skal man nu se sig endnu bedre for
  • Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    administration-og-konomi ›Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
  • Må vi få dine brugte bleer?

    Må vi få dine brugte bleer?

    administration-og-konomi ›Sponseret indhold: Spørgsmålet i overskriften skriver Københavns Kommune på plakater til småbørnsforældre. Fremover skal bleerne nemlig i bleaffald og ikke i restaffald, så de kan blive til bl.a. energi, plast og gødning. Og som vicevært, affaldsansvarlig eller driftsleder kan du hjælpe ordningen godt i gang
  • Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    almene-boliger ›En ny tilgang skal fjerne administrative praksisser og love, der står i vejen for byggeprojekter i trængte landområder. Det landområde, statsministeren nævnte som eksempel, er imidlertid i hastig vækst. Samtidig vil regeringen give boligstøtte til nogle af de bedst lønnede medarbejdere i velfærdsstaten
  • Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    administration-og-konomi ›Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning, og på trods af at realkreditrenterne er steget. Det viser rentestatistikken fra Mybanker