Beslutning i Københavns Kommune åbner slusen for stiftelse af nye andelsforeningerDenne ejendom på Sallingvej i Vanløse vil fremover være ejet af en andelsforening, som Københavns Kommune til en start vil være medlem af. Foto: Ebbe Kallmeyer

Beslutning i Københavns Kommune åbner slusen for stiftelse af nye andelsforeninger

Kommunen har hjulpet en ny andelsforening i Vanløse på vej ved at erhverve en del af andelene. Det er en forenkling af kommunens processer, der, næsten sensationelt, har gjort den såkaldte tilbudspligt relevant igen

Af Sten Thorup Kristensen

 

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at kommunen tilbød at købe op til 40 % af andelene i en nystiftet forening, hvis det var det, der skulle til, for at nå den tilslutning på 60 %, der er nødvendig, for at foreningen kan udnytte tilbudspligten. Det var en misforståelse. Som det nu fremgår, er det stadig 60 % af beboerne, der skal gå med i foreningen. Kommunens tilbud i sådanne tilfælde er at købe andelene for de beboere, der ikke går med i foreningen, og på den måde hjælpe med finansieringen.

 

Hen over weekenden er en ny andelsforening kommet til verden på Sallingvej 81-83 i Vanløse.

Det er i sig selv en usædvanlig nyhed. Beboerne har udnyttet den såkaldte tilbudspligt, der giver dem ret til via en andelsforening at erhverve deres ejendom til samme pris, som en ekstern køber har accepteret. I de senere år er denne tilbudspligt ellers sjældent udnyttet, til stor fortrydelse for bl.a. en del af de politiske partier.

Men den helt store nyhed er, at foreningen på Sallingvej kan blive den første i en lang række af senere stiftelser. Københavns Kommune har nemlig med lidt behændighed fundet en metode, der gør det meget nemmere at udnytte tilbudspligten.

Dyre stiftelser

Det kræver efter loven tilsagn fra 60 % af beboerne, hvis tilbudspligten skal udnyttes. Dette er ofte den helt afgørende barriere, for som tidligere beskrevet på Byens Boligforeninger skal dem, der går med i andelsforeningen, have mange penge op af lommen. Først til at erhverve ejendommen, derefter til i en årrække at betale en boligafgift, der er højere end den husleje, de var vant til.

Det er særligt tungt, hvis mange af beboerne vælger at stå uden for andelsforeningen. Dem skal medlemmerne af andelsforeningen også lægge ud for.

Københavns Kommune har længe tilbudt foreninger under stiftelse at erhverve de andele, som beboerne uden for andelsforeningen bor i.

Det er dog en støttemulighed, der sjældent anvendes. Seneste eksempel er fra 2002. Måske mangler der kendskab til muligheden, men det har også været et problem, at sagsgangen gennem kommunen har taget for lang tid. Beboerne har kun 10 uger til at slå til, når de får tilbudt at købe ejendommen.

Snærende tidsfrister

Her i sommer har kommunen imidlertid forenklet sagsgangen.

Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der behandler ansøgningerne, og indtil juni skulle den så sende en indstilling til de folkevalgte i Teknik- og Miljøudvalget, som derefter sendte den videre til Borgerrepræsentationen.

Det er især disse to politiske organer, der tager tid, fordi de ikke, som de ansatte, mødes dagligt. Teknik- og Miljøudvalget mødes godt 20 gange om året, mens Borgerrepræsentationen mødes ca. 15 gange om året.

Det giver ikke beboerne meget tid at rutte med, når de også skal forsamles, finde rådgivere osv., inden de sender ansøgningen til kommunen.

I tilfældet med foreningen fra Sallingvej 81-83 modtog kommunen første henvendelse den 18. september, og tidsfristen for at udnytte tilbudspligten var søndag den 11. oktober. Det var altså i sidste øjeblik, da Borgerrepræsentationen vedtog bevillingen fredag den 9. oktober.

Foreningens administrator, advokat Nicholas Wantzin, bekræfter over Byens Boligforeninger, at man nåede det hele til tiden, så tilbuddet blev accepteret, og andelsforeningen bliver en realitet.

Afventer budgetforhandlinger

Bevillingen til Sallingvej 81-83 er på 5 mio. kr., som er hentet fra noget, der hedder tilskudsdeklerationsmidler.

Det er en slags fond, der er bygget op af kommunens indtægter på boligmarkedet over 100 år. Ender det med, at kommunen sælger sine andele med overskud, vil disse overskud også blive til tilskudsdeklerationsmidler.

De findes dog kun i begrænsede mængder; ca. 62 mio. kr. Men der er lagt op til, at der i det almindelige budget for 2026 skal sættes penge af til at gå med i stiftelse af andelsforeninger.

Bevillingen skal ikke bare dække selve boligandelen – denne del kan man forvente at få igen ved et fremtidigt salg. Kommunen skal også planlægge med et løbende driftsunderskud, fordi huslejen fra lejeren vil være mindre end boligafgiften til den spritnye andelsforening.

sten@odsgard.dk

13/10 2025
  • Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    almene-boliger ›Regeringen lægger an til at udmønte aftalen fra december om styrkede rammer for alment boligbyggeri. Dermed får almene boligselskaber i hovedstadsområdet og Aarhus mulighed for at bygge 20 % dyrere end den eksisterende maksimalpris, i hvert fald indtil 2030
  • Folketinget godkender skæve ejendomsvurderinger, men under protest fra advokater

    Folketinget godkender skæve ejendomsvurderinger, men under protest fra advokater

    administration-og-konomi ›De fleste ser løsningen med indeksering af tidligere vurderinger som den mindst ringe, bl.a. fordi alternativet ville koste hele 770 mio. kr. i sagsbehandling. Advokatrådet mener ikke, at det høje beløb er en gyldig undskyldning for at bruge misvisende vurderinger gennem yderligere to år
  • Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vinde

    Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vinde

    administration-og-konomi ›Vurderingsstyrelsen har opgivet at få nye vurderinger klar til tiden. Det betyder, at beboerne i de ejendomme, der er steget mest i pris på det seneste, får et mindre skattesmæk. Til gengæld kommer beboere i mindre eftertragtede ejendomme til at betale mere, end de burde
  • Prisstigninger på ejerlejligheder breder sig ud i landet, men aftager i København

    Prisstigninger på ejerlejligheder breder sig ud i landet, men aftager i København

    administration-og-konomi ›I Aarhus kan man for tiden risikere at blive fanget i en budkrig, hvis man vil købe ejerlejlighed. Salgspriserne ligger således over udbudspriserne. I København, derimod, er ”privatiseringer” af tidligere lejeboliger nu med til at lægge et loft over priserne
  • Regeringen varsler stort skattesmæk til andelsboligejere

    Regeringen varsler stort skattesmæk til andelsboligejere

    administration-og-konomi ›SSFMR-regeringen ønsker at støtte byggeri af andelsboliger. Det skal finansieres ved at opkræve ejendomsværdiskat i eksisterende andelsforeninger. I en typisk københavnsk andelsbolig vil det koste omkring 1000 kr. om måneden, viser regneeksempler fra Byens Boligforeninger
  • Forkøbsret til almene boligforeninger kan blive et slag i luften

    Forkøbsret til almene boligforeninger kan blive et slag i luften

    almene-boliger ›Almene boligforeninger får mulighed for at købe private udlejningsejendomme til samme pris, som en ekstern køber har tilbudt. Men en analytiker påpeger, at den pris typisk vil være så høj, at de almene boligforeninger ikke kan være med alligevel – heller ikke selv om maksimalprisen nu forhøjes med yderligere 10 %
  • Vismænd: Derfor kan vilde prisstigninger på ejerlejligheder være holdbare

    Vismænd: Derfor kan vilde prisstigninger på ejerlejligheder være holdbare

    administration-og-konomi ›Stigende lønninger, tilflytning, flere singler og lav byggeaktivitet talte alt sammen for, at priserne på ejerlejligheder skulle stige. Sådan lyder argumentet fra de økonomiske vismænd, der heller ikke ser den store samfundsmæssige risiko – især fordi mange købere har undgået maksimal belåning
  • Boligrenter fortsætter fald, mens låneformen skaber uro i den finansielle sektor

    Boligrenter fortsætter fald, mens låneformen skaber uro i den finansielle sektor

    administration-og-konomi ›Bankerne konkurrerer på livet løs om at give billige lån til ejer- og andelsboliger. Det er i sig selv godt, men der breder sig en frygt for, at det på sigt kan underminere realkreditsystemet. Et politisk indgreb kan være på vej