Denne ejendom på Sallingvej i Vanløse vil fremover være ejet af en andelsforening, som Københavns Kommune til en start vil være medlem af. Foto: Ebbe Kallmeyer

Beslutning i Københavns Kommune åbner slusen for stiftelse af nye andelsforeninger

Kommunen har hjulpet en ny andelsforening i Vanløse på vej ved at erhverve en del af andelene. Det er en forenkling af kommunens processer, der, næsten sensationelt, har gjort den såkaldte tilbudspligt relevant igen

Af Sten Thorup Kristensen

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at kommunen tilbød at købe op til 40 % af andelene i en nystiftet forening, hvis det var det, der skulle til, for at nå den tilslutning på 60 %, der er nødvendig, for at foreningen kan udnytte tilbudspligten. Det var en misforståelse. Som det nu fremgår, er det stadig 60 % af beboerne, der skal gå med i foreningen. Kommunens tilbud i sådanne tilfælde er at købe andelene for de beboere, der ikke går med i foreningen, og på den måde hjælpe med finansieringen.

Hen over weekenden er en ny andelsforening kommet til verden på Sallingvej 81-83 i Vanløse.

Det er i sig selv en usædvanlig nyhed. Beboerne har udnyttet den såkaldte tilbudspligt, der giver dem ret til via en andelsforening at erhverve deres ejendom til samme pris, som en ekstern køber har accepteret. I de senere år er denne tilbudspligt ellers sjældent udnyttet, til stor fortrydelse for bl.a. en del af de politiske partier.

Men den helt store nyhed er, at foreningen på Sallingvej kan blive den første i en lang række af senere stiftelser. Københavns Kommune har nemlig med lidt behændighed fundet en metode, der gør det meget nemmere at udnytte tilbudspligten.

Dyre stiftelser

Det kræver efter loven tilsagn fra 60 % af beboerne, hvis tilbudspligten skal udnyttes. Dette er ofte den helt afgørende barriere, for som tidligere beskrevet på Byens Boligforeninger skal dem, der går med i andelsforeningen, have mange penge op af lommen. Først til at erhverve ejendommen, derefter til i en årrække at betale en boligafgift, der er højere end den husleje, de var vant til.

Det er særligt tungt, hvis mange af beboerne vælger at stå uden for andelsforeningen. Dem skal medlemmerne af andelsforeningen også lægge ud for.

Københavns Kommune har længe tilbudt foreninger under stiftelse at erhverve de andele, som beboerne uden for andelsforeningen bor i.

Det er dog en støttemulighed, der sjældent anvendes. Seneste eksempel er fra 2002. Måske mangler der kendskab til muligheden, men det har også været et problem, at sagsgangen gennem kommunen har taget for lang tid. Beboerne har kun 10 uger til at slå til, når de får tilbudt at købe ejendommen.

Snærende tidsfrister

Her i sommer har kommunen imidlertid forenklet sagsgangen.

Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der behandler ansøgningerne, og indtil juni skulle den så sende en indstilling til de folkevalgte i Teknik- og Miljøudvalget, som derefter sendte den videre til Borgerrepræsentationen.

Det er især disse to politiske organer, der tager tid, fordi de ikke, som de ansatte, mødes dagligt. Teknik- og Miljøudvalget mødes godt 20 gange om året, mens Borgerrepræsentationen mødes ca. 15 gange om året.

Det giver ikke beboerne meget tid at rutte med, når de også skal forsamles, finde rådgivere osv., inden de sender ansøgningen til kommunen.

I tilfældet med foreningen fra Sallingvej 81-83 modtog kommunen første henvendelse den 18. september, og tidsfristen for at udnytte tilbudspligten var søndag den 11. oktober. Det var altså i sidste øjeblik, da Borgerrepræsentationen vedtog bevillingen fredag den 9. oktober.

Foreningens administrator, advokat Nicholas Wantzin, bekræfter over Byens Boligforeninger, at man nåede det hele til tiden, så tilbuddet blev accepteret, og andelsforeningen bliver en realitet.

Afventer budgetforhandlinger

Bevillingen til Sallingvej 81-83 er på 5 mio. kr., som er hentet fra noget, der hedder tilskudsdeklerationsmidler.

Det er en slags fond, der er bygget op af kommunens indtægter på boligmarkedet over 100 år. Ender det med, at kommunen sælger sine andele med overskud, vil disse overskud også blive til tilskudsdeklerationsmidler.

De findes dog kun i begrænsede mængder; ca. 62 mio. kr. Men der er lagt op til, at der i det almindelige budget for 2026 skal sættes penge af til at gå med i stiftelse af andelsforeninger.

Bevillingen skal ikke bare dække selve boligandelen – denne del kan man forvente at få igen ved et fremtidigt salg. Kommunen skal også planlægge med et løbende driftsunderskud, fordi huslejen fra lejeren vil være mindre end boligafgiften til den spritnye andelsforening.

sten@odsgard.dk