Støj er skidt – nabostøj er det (næst-)værste, der findesMange byboer er generet af støj bilerne på gaden. Men det er faktisk en af de former for støj, vi bedst kan lære at leve med. Foto: Colourbox.dk

Støj er skidt – nabostøj er det (næst-)værste, der findes

Støj i eller nær boligen går hårdt ud over den oplevede livskvalitet. Det er dokumenteret i en ny undersøgelse. Men det er langt fra ligegyldigt, hvilken form for støj, der er tale om. Kun støj fra vindmøller opleves som værre end støj fra naboer

Af Sten Thorup Kristensen

Det er en velkendt frustration i en boligejendom, når en af naboerne larmer, fx ved at spille høj musik, tale højt i telefon eller holde selskaber til langt ud på natten. Men en ny undersøgelse, dokumenterer, hvor slemt det.

Støj er helt overordnet en af de faktorer, der går mest ud over trivslen i en bolig. Men af alle de former for støj, man kan være udsat for en i by, er nabostøj den værste, finder Henrik Mahncke og Meik Wiking i deres nye bog om livskvalitet og det byggede miljø (Byens Boligforeninger har tidligere omtalt den her).

De to forfattere sætter tal på sammenhængen: Dem, som slet ikke oplever støj i boligen, oplever en livskvalitet på gennemsnitligt 7,66, angivet på en skala fra 1 til 10. Oplever de nabostøj, angiver de kun livskvaliteten til 6,65.

Almindelig gadestøj og støj fra virksomheder sænker kun livskvaliteten til omkring 6,9. Måske lidt overraskende er støj fra trafik, fx biler eller tog, det, vi lever bedst med i boligerne. Det sænker kun den oplevede livskvalitet til 7,12.

Støj opleves forskelligt

Derimod er det ikke overraskende, at det er i de store byer, at flest oplever støj. Helt i toppen af listen ligger København og Ishøj. I begge kommuner oplever 14,5% støj i boligen.

Men at netop de to kommuner deler førstepladsen, viser også, at det ikke er så simpelt, at støjgenerne automatisk bliver værre, jo tættere man lever sammen. København har en næsten fem gange højere befolkningstæthed end Ishøj.

Selv om det tilsvarende er i landkommuner med relativt små byer, at færrest oplever nabostøj, er det heller ikke sådan, at alt her er godt:

- De negative effekter på livskvaliteten af nabostøj er langt større hos beboere i landejendomme og i rækkehuse end beboere i lejligheder. Måske skyldes det, at vi har forskellige forventninger og derfor også tolerancegrader i forhold til

nabostøj afhængig af boligform, hedder det i bogen.

På landet kan man også være udsat for den allermest generende støjkilde: Vindmøller. Dem, som kan høre vindmøllestøj fra deres bolig, oplever en livskvalitet på blot 5,8, på skalaen fra 1 til 10.

Andre plager

Men støj i boligen er trods alt ikke det, som trækker mest ned i livskvalitet. Det er i stedet dårlig luftkvalitet, efterfulgt af nogle relaterede plager: Skimmel og svamp samt træk og kulde.

Næstværste gruppe af plager handler om dagslys i boligen. Her ser det faktisk ud til, at for meget dagslys er lidt værre end for lidt af det.

Først derefter kommer støj, der omvendt opleves som værre for livskvaliteten end både det, at fremmede kan kigge ind i boligen, og at boligen er for varm.

sten@odsgard.dk

30/4 2025
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    ejendommen ›Især mænd kommer nemt til at tænke, at de sagtens selv kan klare at skifte en stikkontakt eller at tilslutte den nye vaskemaskine, viser nye tal. En brancheorganisation og et forsikringsselskab advarer mod, at dyre skader kan blive konsekvensen
  • Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    ejendommen ›Siden pandemien har der i en historisk sammenhæng været usædvanligt få indbrud i private hjem i Danmark. Det er stadig tilfældet, men betydelige stigninger i antallet af indbrud over de seneste tre kvartaler kan i værste fald skyldes, at freden nu er forbi
  • Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    ejendommen ›Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien
  • TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    ejendommen ›Hvor går man hen, hvis naturkatastrofer, ulykker eller krig rammer, og man er bange, usikker og forvirret? Nu skal der forberedes mødesteder, hvor naboer hurtigt kan mødes og hjælpe og støtte hinanden