Ebeltoft på Djursland er kendt for sin idyl. Men faktisk er det den mere upåagtede naboby Knebel, der har landets højeste trivsel. Foto: Colourbox.dk

Lokalområdet – ikke selve boligen – har mest betydning for livskvalitet

Når boliger skal bygges, ombygges eller renoveres, er det oppe i tiden at tale om livskvalitet. Men hvad dækker dette luftige begreb over? En ny undersøgelse finder kvarterer med god og dårlig trivsel spredt ud over hele landet. I mange tilfælde er mønstrene overraskende

Af Sten Thorup Kristensen

Danskerne har noget med deres boliger. Der er hele tiden et eller andet i dem, vi gerne vil lave om.

Undersøgelser viser da også, at dem, som bor i ejerbolig (eller andelsbolig), er klart mest tilfredste med deres boliger. De har friheden til fx at sætte et nyt køkken ind eller samle to eller tre små rum til ét stort.

Men dem, som bor i lejeboliger, skal ikke fortvivle. Måske er det snarere dem, som selv ejer deres boliger, der skulle overveje deres prioriteter.

Den vigtigste boligrelaterede faktor for livkvalitet er nemlig ikke boligen i sig selv. Det er derimod, hvor den ligger. Det kan man selvfølgelig ikke ændre på, men man kan medvirke til at gøre sit nabolag bedre.

I en ny bog fra Realdania korrigerer, eller rettere præciserer, Henrik Mancke og Meik Wiking ejendomsmæglernes mantra om, at det vigtiste er ”beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed”: Det er ikke beliggenheden, men lokalområdet, der er det centrale, mener de.

- Vores undersøgelse viser, at hvis man er ét point mere tilfreds med sit lokalområde på en skala fra 0-10, er man 0,4 point mere tilfreds med livet, skriver forfatterne.

Det store spørgsmål

Henrik Mahncke, som er bogens hovedforfatter, har gennem ti år været analysechef i Realdania. Som sådan har været med til at understøtte den filantropiske organisations målsætning om at undersøtte livskvalitet i det byggede miljø.

Men, fremgår det af bogens forord: Gennem årene er der en tanke, der i stigende grad har naget ham: Hvad er livskvalitet egentlig?

Der er nogle ting i den henseende, man har taget for givet. Fx at god arkitektur og adgang til grønne områder bidrager positivt til beboerens livskvalitet. Men er der mere i det?

Det satte Henrik Mahncke sig for at undersøge, og han fik Meik Wiking, direktør på Institut for Lykkeforskning, med på ideen.

I Danmark er det forholdsvis nemt at gennemføre den slags undersøgelser, fordi danske myndigheder samler og gemmer usædvanligt mange oplyser om borgerne.

Således kan man spørge folk over hele landet til deres oplevede livskvalitet, og derefter kombinere svarene med de myriader af data om borgernes boliger, job, civilstand og alt muligt andet, der ligger i de offentlige databaser. 

Meget lokale mønstre

Som man kan forestille sig, er penge og status en meget vigtig paramterer for livskvalitet. Således ligger de rige kommune generelt også højt på listen over kommuner med høj trivsel.

Men de får følge af kommuner, der hører til de mindst rige i Danmark. Fx ligger Tønder på en flot ottendeplads, målt på trivsel.

Generelt ser folk ud til at trives bedst i de større byer, plus i det, man engang kaldte den rådne banan: Et bananformet bælte, der omfatter Nord- og Vest- og Sydjylland.

Men også inden for kommunerne er der stor spredning i trivslen. Førnævnte Tønder Kommune er mere eller mindre den eneste, hvor der er generel trivsel over det hele.

På Fyn, derimod, synes der i nogle kommuner at være stor forskel på hvilket kvarter eller hvilken landsby, man færdes i. Især i Odense er der store forskelle.

Odense V, som bl.a. omfatter Vollsmose, er det postnummerområde, der ligger næstlavest i henseende til trivsel. I toppen af samme liste finder man Knebel på Djursland, Ansager i Midtjylland og Bagenkop på Lolland. Noget klart mønster ses ikke.

Det glade budskab synes at være, at uanset hvor i landet man er, kan det lykkes at skabe et godt lokalområde, og dermed trivsel.

De lette relationer

Men hvad skal der så til for at skabe et godt lokalområde?

Den mest oplagte tanke er måske, at man skal intensivere naboskabet. Tage initiativ til vej- og byfester. Hjælpe hinanden med at holde øje med boliger under ferier. Tilbyde de ældre og handicappede at hjælpe med daglige indkøb. Den slags.

Men mindre kan måske gøre det – og faktisk betyde mere for et velfungerende lokalområde, end de store arrangementer, hvor der altid vil nogle, der bliver koblet af.

Bogens forfattere filosoferer over det, de kalder ”lette relationer”. Det handler om, hvorvidt man hilser på folk, man ikke kender.

Dét er selvfølgelig praktisk umuligt, når man går på hovedgaden i en storby. Men selv ude på landet, hvor det er praktisk muligt, er det meget forskelligt, hvad normerne er.

Et sjovt eksempel på, hvor forskellige normerne kan være fra egn til egn, er Langeland. Dem, som bor nord på øen, er flittige til at hilse på fremmede. Jo længere syd på, man kommer, jo mere ualmindeligt bliver det imidlertid.

Erfaringen hjælper

Dét kan man tænke over, også selv om man bor i en storby. Man kan ikke hilse på alle fremmede, men man kan hilse på nogle, som man ser jævnligt – eksedienten i det lokale supermarked, ham, der slår græsset på den fælles plæne, og så videre. Det kan øge trivslen for alle.

Betydningen af de lette relationer ses bl.a. i oplevelsen af tryghed, som også er en af de paramtetre for trivsel.

Bor man ved siden af voldskriminelle, hjælper det naturligvis ikke meget på trygheden, at man giver dem et venligt nik på trappegangen.

Men meget af tryghedsfølelsen handler netop om følelse, mere end om realiteter. Altså: Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt man truet af nogen eller noget, men nok så meget om, hvad man tror om sådanne trusler.

Noget tyder på, at det for de fleste er noget man lærer at navigere i med alderen. Hvor klicheen således lyder, at ældre mennesker føler sig utrygge, viser undersøgelsen tværtimod, at jo yngre man er, jo mere usikker er man ved at færdes i det offentlige rum.

Måske vil det venlige nik, der bliver besvaret med tilsvarende venligt nik, hjælpe. Ikke på hvordan realiteterne er, men på forståelsen af disse realiteter. De fleste fremmede er heldigvis ufarlige.

Om bogen

Henrik Mahncke og Meik Wiking: Vores livskvalitet. Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere? Bogen kan downloades gratis fra Realdanias hjemmeside.

sten@odsgard.dk