Airbnb på linje med politisk flertal – giver rum for fremtidige indgreb mod korttidsudlejningMed korttidsudlejning er turister blevet et almindeligt syn i boligområder – og i nogle tilfælde på bekostning af dem, som skal bruge en helårsbolig. Foto: Colourbox.dk

Airbnb på linje med politisk flertal – giver rum for fremtidige indgreb mod korttidsudlejning

Den store amerikanske portal tog sig dyrt betalt, da den for syv år indvilligede i at give oplysninger om dens aktiviteter i Danmark til myndighederne. I dag er den mere imødekommende og erklærer over for Byens Boligforening at bakke om en ny politisk aftale om styrket kontrol med korttidsudlejning

Af Sten Thorup Kristensen

Der skete noget usædvanligt i sidste uge: Samtlige politiske partier blev enige om at styrke kontrollen med korttidsudlejning, og at give bødestraffe for dem, som overtræder reglerne.

Men det var ikke bare den politiske enighed, som var usædvanlig.

Når vi overhovedet har regler for kortidsudlejning, skyldes det en aftale mellem Airbnb og andre portaler i 2019. Dengang havde portalerne de stærkeste kort på hånden. De var ikke virksomheder i EU, og de havde ikke pligt til at oplyse noget som helst til myndighederne.

Det har de i princippet stadigvæk ikke, men alligevel accepterer i hvert fald Airbnb de ny pligter, de bliver pålagt. Det fremgår af en udtalelse, en talsperson har sendt til Byens Boligforeninger.

Ser frem til samarbejde

- Airbnb står fast imod ulovlig spekulation og støtter regeringens mål om at bevare overkommelige (engelsk: affordable) boliger for alle.

- Vi ser frem til at samarbejde med parlamentet (Folketinget, red.) og regeringen om disse nye forslag for at sikre, at lokale værter opererer inden for klare, retfærdige regler, der respekterer Danmarks værdier og turismemål, lyder kommentaren.

Den politiske aftale gør det muligt for tilsynsmyndighederne at kræve ”alle relevante oplysninger” udleveret fra portalerne i forbindelse med kontrollerne.

Myndighederne får også mulighed for at beordre en annoncør, der bryder loven, fjernet fra en platform.

Og ikke mindst kan portalerne komme til at ifalde bødestraf, hvis ikke de overholder påbud fra myndighederne.

Ændret syn på udlejningen

Da aftalen med portalerne blev indgået i 2019, havde hotellerne i længere tid klaget over den nye konkurrence. Samtidig var skattemyndighederne bekymrede over, at mange havde en indtægt, som de holdt hemmelig, og som derfor ikke blev beskattet.

Men på det tidspunkt så mange ejere og lejere af boliger korttidsudlejningen som noget entydigt positivt, der fx gjorde det muligt at finansiere den årlige sommerferie.

Siden er ulemperne ved korttidsudlejning blev mere åbenlyse for alle. Boliger bliver opkøbt med henblik på korttidsudlejning, så der er færre og dyrere boliger til de fastboende. Kortidsudlejning bliver også opfattet som en gene i mange andels- og ejerforeninger, hvor medlemmerne aldrig ved, hvem der har adgang til ejendommen.

Opbakning til klassisk udlejning

Måske er det dette forringede omdømme, der får Airbnb til at være mere samarbejdsvillige, end man var i 2019. Dengang tog portalerne en høj pris for at levere oplysninger om deres aktiviteter til myndighederne: De krævede en høj skattefri bundgrænse, der pr. 2026 udgør 35.100 kr. i helårsboliger.

I pressemeddelelsen fra By-, Land- og Kirkeministeriet er der udtalelser fra alle partiernes ordførere. De lægger generelt vægt på, at det kun er de såkaldte skyggehoteller – ejendomme, hvor en stor del af boligerne hele tiden bliver udlejet til turister – de vil til livs.

De fleste af ordførerne udtaler sig positivt om det oprindelige formål: At man kan leje sin bolig ud og tjene nogle penge, mens man alligevel selv er på ferie. Ingen udtaler sig imod denne mulighed.

Kommuner kan tage over

Men skulle de skifte mening og fx ønske at sænke bundfradraget for beskatning af indtægter fra kortidsudleje, synes de altså at have bedre kort på hånden, end de havde i 2019.

Foreløbigt giver den politiske aftale også mulighed for at pålægge udlejerne bøder, hvis de bryder reglerne.

Og måske mere vigtigt: Aftalen giver kommunerne mulighed for at overtage tilsynet med korttidsudlejningen, hvis de ønsker det.

Det vi vil sige, at hvis en kommune mener, at Skattestyrelsen gør for lidt for at bremse ulovlig udlejning, kan den selv overtage jobbet og skrue op for indsatsen.

sten@odsgard.dk


27/1 2026
  • Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    Historisk radiofabrik bygges om til stort, alment boligkvarter

    almene-boliger ›AAB har sikret sig de sidste rettigheder til en gammel fabriksgrund i Vanløse, og byggeriet kan gå i gang om et års tid. En del af boligerne kommer til at bestå af ombyggede lokaler fra en gammel radiofabrik, de færreste i dag har hørt om, men som engang var mindst lige så kendt og beundret som B&O
  • Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    Huslejer i kommende almene boliger bliver højere end ventet

    almene-boliger ›Nu er de første prisstigninger på byggematerialer, efter at krigen i den persiske golf brød ud i februar, registreret af Danmarks Statistik. Der er ikke optræk til, at det denne gang vil stoppe det almene byggeri. Men de kommende boliger bliver dyrere at bo i
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    Konstruktionsfejl tvinger boligforening til omfattende renovering efter mindre end 50 år

    ejendommen ›Fejl ved tagspærene i et rækkehusbyggeri bredte sig ned i husene og skabte talrige problemer. Nu skal de løses en gang for alle. Det er stort set kun ydervæggene, der vil stå tilbage efter renoveringen. Det gør det til gengæld muligt at føre boligerne op til moderne standard
  • Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    Fagfolk advarer mod gør-det-selv, hvor arbejdet kræver autorisation

    ejendommen ›Især mænd kommer nemt til at tænke, at de sagtens selv kan klare at skifte en stikkontakt eller at tilslutte den nye vaskemaskine, viser nye tal. En brancheorganisation og et forsikringsselskab advarer mod, at dyre skader kan blive konsekvensen
  • Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    Indbrud i hjem i stigning, men stadig på lavt niveau

    ejendommen ›Siden pandemien har der i en historisk sammenhæng været usædvanligt få indbrud i private hjem i Danmark. Det er stadig tilfældet, men betydelige stigninger i antallet af indbrud over de seneste tre kvartaler kan i værste fald skyldes, at freden nu er forbi
  • Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    Brancheforening: Sådan er reglerne for udleje af boligen i ferietiden

    ejendommen ›Reglerne for korttidsudlejning via platforme som Airbnb varierer alt efter boligtype, og som vært har du stadig ansvaret, hvis noget går galt. Her er EjendomDanmarks fem gode råd til dig, der overvejer at udleje din bolig i sommerferien
  • TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale ”tryghedspunkter”

    ejendommen ›Hvor går man hen, hvis naturkatastrofer, ulykker eller krig rammer, og man er bange, usikker og forvirret? Nu skal der forberedes mødesteder, hvor naboer hurtigt kan mødes og hjælpe og støtte hinanden