Renoveringsarbejder tager tid og er dyrt. Begge dele bliver endnu værre, hvis håndværkerfirmaer undervejs går konkurs. Foto: Sten Thorup Kristensen

Vær forsigtig med håndværkerne: Unormalt mange konkurser i byggebranchen

For en andels- eller ejerforening, der er i gang med et større renoveringsarbejde, vil det være mere end irriterende, hvis håndværkerfirmaet går konkurs undervejs. Det kan også medføre, at budgettet til projektet bliver sprængt

Af Sten Thorup Kristensen 

Din andels- eller ejerforening har efter mange års snak endelig fundet penge til at udskifte alle vinduer til nutidig standard. Der er også fundet et håndværkerfirma til opgaven, og det er nået så langt som til at sætte stilladset op og fjerne de første af de gamle vinduer. 

Men så sker der pludselig ikke mere. Efter nogle dage ringer en advokat og fortæller, at håndværkerfirmaet desværre er konkurs, og at han er kurator i boet.  

Eksemplet her er tænkt, men ikke usandsynligt. Mange virksomheder har haft svært ved at håndtere rentestigninger og inflation, og frekvensen af konkurser er noget højere end normalt. I de seneste 12 måneder frem til juli var der således 44 % flere konkurser end i samme periode som to år forinden – før den nuværende konkursbølge begyndte at rejse sig. 

Udviklingen har fået Bygherreforeningen til at udarbejde en guide til, hvad man gør, når en byggevirksomhed, man har hyret til en opgave, går konkurs. Guiden kan downloades gratis på foreningens hjemmeside. Bygherreforeningen tæller store bygherrer, f.eks. almene boligforeninger. Men den lille bygherre kan også bruge rådene. 

Helt centralt står der, at man skal sikre sine værdier. Man skal ikke betale nogen regninger fra håndværksfirmaet, før man har en fast aftale med kuratellet. Byggepladsen skal også spærres af, og allerede inden for en uge skal der foretages en såkaldt stadeopgørelse, der fortæller, hvor langt arbejdet er skredet frem, hvad der endnu mangler, og hvilke byggematerialer og redskaber, firmaet har efterladt. 

Svært at forudse 

Allerbedst er det naturligvis, hvis man kunne undgå at engagere sig med en virksomhed, der senere går konkurs.  

Konkurssager kan følges i Statstidende og flere fagtidsskrifter. Men når det kommer dertil, er det som regel for sent. Så er der mere brugbar information at hente i virksomhedernes regnskaber, som er offentligt tilgængelige på virk.dk.  

Også dette har dog sine begrænsninger. Dels vil de tilgængelige regnskaber beskrive noget, der er foregået for mindst et halvt til halvandet år siden. Dels kan regnskaberne være manipulerede, så problemer holdes skjult, og omvendt kan en virksomhed være solid nok, selv om den f.eks. har negativ egenkapital. 

Bygherreforeningen nævner andre forhold, man kan holde øje med, som at mester virker stresset, som at virksomheden ikke overholder aftaler og er svær at komme i kontakt med, og som at den har svært ved at stille garanti. 

Men Bygherreforeningen advarer mod at træffe forhastede konklusioner ud fra den slags indikationer. De kan også skyldes andre ting, f.eks. travlhed eller bare dårlig ledelse. Og i særdeleshed skal man undlade at sprede rygter ud fra løse indikationer. Den slags rygter kan i sig selv være livstruende for en virksomhed. 

sten@odsgard.dk