Sort arbejde er overvejende uden for boligforeningers rækkevidde
Beskæftigede inden for bygge- og anlægsbrancherne er dem, som oftest udfører sort arbejde, viser en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Men et dyk ned i rapportens mange tal viser, at det nok kun er undtagelsen, at boligforeninger er kunder til det sorte arbejde
Hvis du går rundt med en fornemmelse af, at Danmark er blevet mere strømlinet når det kommer til at opgive indtægter til skattemyndighederne – så har du ret.
For de fleste boligforeninger har dette den praktiske konsekvens, at selv om de måtte være fristede til at udføre fx en renovering eller reparationen af et eller andet for ”penge under bordet”, så vil det i praksis sjældent være muligt.
Det kan man udlede af en stor undersøgelse om sort arbejde, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har udført, bl.a. med en spørgeskemaundersøgelse med 16.500 besvarelser. Rockwool Fonden har fået Danmarks Statistik til at indsamle svarene, og de adspurgte er lovet anonymitet, så de ikke behøvede at frygte at komme i problemer ved at sige sandheden.
Hver anden i byggefag arbejder sort
Det er ikke fordi der ikke findes håndværkere, der ikke er villige til at udføre sort arbejde. Tværtimod er netop beskæftigede i bygge- og anlægsvirksomheder helt uden sammenligning den faggruppe, som oftest arbejder sort.
I sektoren var det 47 %, der selv oplyste, at de havde arbejdet sort det seneste år (som var 2021, da spørgsmålene blev stillet). Til sammenligning var det 20 % af alle voksne danskere, der havde udført sort arbejde.
Måler man kun på dem, der udfører sort arbejde for penge, i modsætning til gentjenester og lignende, er bygge- og anlægsfolket endnu mere fremme skoene. 27 % havde modtaget penge for sort arbejde, mod blot 7 % af alle.
Det er heller ikke småbeløb, det handler om. De håndværkere mv, der havde modtaget rede penge for sort arbejde, havde gennemsnitligt tjent ca. 65.000 kr. i løbet af året.
Umulige gentjenester
Men det sorte arbejde sker forholdsvis sjældent i de typer af transaktioner, som boligforeninger er involveret i.
For det første er det som nævnt en stor del af det sorte arbejde, der består i gentjenester – altså fx at mekanikeren reparerer sin revisors bil, mod at revisoren til gengæld hjælper mekanikeren med bogføringen, uden at nogen af dem opgiver en indkomst.
I princippet kan den slags godt lade sig gøre i boligforeninger, men i praksis vil det nok være svært at blive enige om, hvilket medlem der kan yde en gentjeneste.
Det vil også være akavet af diskutere det på en generalforsamling, da det jo er et lovbrud, der er tale om. Det er meget nemmere for den individuelle beboer at få udveksle tjenester med andre.
Mere mester end svenden
Det formelle og praktiske har også betydning en anden vej rundt:
Undersøgelsen viser, at det er selvstændige, der i størst omfang udfører sort arbejde. 11 % af dem havde udført sort arbejde, hvor kun 7,8 % af lønmodtagere havde gjort det.
Oversat til byggevirksomheder betyder det, at det sorte arbejde mere almindeligt er noget, der bliver aftalt med mester, end at det er en af svendene, der udfører ubeskattet arbejde i weekender og ferier. Og da det som regel vil være svendene, der udfører arbejdet hos de større kunder, er det ikke de rigtige mennesker, der kommer til at stå over for hinanden og tale sammen, hvis hensigten er at få arbejde udført sort.
Store geografiske forskelleMen måske allervigtigst ligger boligforeninger ikke der, hvor det sorte arbejde primært finder sted. Den geografiske forskel mellem tæt befolke områder – altså de større byer – og landdistrikter er meget stor.
Måler man det på kommuneniveau, er det i de kommuner, hvor der er mindst sort arbejde, kun 2-3 %, der har udført det. I den anden ende af skalaen er det hen ved 10 %. Og det er altså generelt de tæt befolkede kommuner, der ligger i bunden af skalaen, som de mest lovlydige, mens let befolkede kommuner og landkommuner ligger i toppen.
Dette kan også forklare den langsigtede tendens med, at sort arbejde er blevet mindre almindeligt: Relativt flere af os bor i store byer. Disse er blevet endnu større, mens de mindre byer og landdistrikter har lav vækst eller direkte skrumper.
Forskellige faktorer
Rockwool Fondens Forskningsenhed har målt omfanget af det sorte arbejde tilbage til 2008, og det er især sort arbejde betalt med gentjenester, der er blevet mindre af. I 2008 havde ca. hver fjerde dansker deltaget i ubeskattet udveksling af tjenester. I 2021 var det ca. hver femte.
Når det gælder sort arbejde for penge, er tendensen på langt sigt mindre tydelig. Det skrumpede ind i årene efter 2008, men derefter lå det højt i nogle år, inden niveauet atter faldt.
Det er dog langt fra kun befolkningstæthed, der har betydning for det sorte arbejde. Det er også fx ny lovgivning, nye kontrolmuligheder til myndighederne, konjunkturerne og den erhvervsmæssige udvikling.
Og så spiller behovet for indkomst naturligvis ind: Er man økonomisk presset, er man mere motiveret til at arbejde sort.
Tal for statens tab
Sort arbejde er et emne, der deler vandene. De fleste er vel enige om, at vi alle skal bidrage rimeligt til fælleskassen, men omvendt vil de færreste vel have problemer med, at gamle fru Jensen giver sin nevø et par hundrede sorte kroner for klippe hækken. Spørgsmålet er, hvor man mener, at bagatelgrænsen skal gå.
Men det samfundsmæssige problem er klart nok. Rockwool Fondens Forskningsenhed forklarer det i indledningen til sin rapport:
- Sort arbejde udgør en trussel mod statens indtægtsgrundlag, skaber ineffektivitet, da arbejdet skal foregå i det skjulte, og forvrider økonomien, idet de lavere omkostninger ved sort arbejde fører til en uhensigtsmæssig allokering af ressourcer. Samtidig øges uligheden blandt skatteyderne, da personer med samme indkomst betaler forskellig skat afhængig af hvor stor en andel af deres indkomst, der er sort.
Som noget nyt har Rockwool Fondens Forskningshed ikke blot mål frekvensen af det sorte arbejde, men også værdien af det. Man når frem til, at der bliver udført sort arbejde for 31 mia. kr. om året, og at statens tab er 14 mia. kr.
Det reelle skattetab er dog nok noget mindre, fordi de sort tjente penge bliver brugt til at købe beskattede varer og ydelser.
sten@odsgard.dk
