Skattemyndighed imødekommer tilsyneladende kun få indsigelser mod ejendomsvurderinger

Vurderingsstyrelsen oplyser, at den har ændret vurderingen ved næsten halvdelen af de indsigelser, den har modtaget indtil nu. Men det synes stort sig kun at være konkrete fejl i grundlaget, den korrigerer for. Bløde argumenter, som om en udsigt er mere eller mindre god, gør ikke indtryk

Af Sten Thorup Kristensen

 (Offentliggjort september 24) Det nytter at gøre indsigelse, hvis der er fejl i de nye offentlige ejendomsvurderinger. Sådan lyder den glade melding i en pressemeddelelse fra Vurderingsstyrelsen – den myndighed, der står bag ejendomsvurderingerne.

Men det er en sandhed med modifikationer, fremgår det af de tal, som styrelsen selv fremlægger. Der bliver tilsyneladende stort set kun rettet i vurderingerne, når der har stået noget faktuelt forkert i BBR-meddelelsen – f.eks. hvis arealer er opgivet forkert, eller hvis det ikke er noteret, at der indrettet et ekstra badeværelse.

Vurderingsstyrelsen har i år drypvist sendt foreløbige vurderinger ud til en million ejere af ejer- eller fritidsboliger. Som mange medier har fortalt, er der grotesk fejlagtige vurderinger imellem. Det er dog et mindretal af vurderingerne, der har tiltrukket sig denne opmærksomhed. Vurderingsstyrelsen oplyser således, at det er under 5 pct. af boligerne, der har gjort indsigelser mod de nye vurderinger.

Ved 45 pct. af indsigelserne har Vurderingsstyrelsen efterfølgende ændret i vurderingen. Det er på denne baggrund, at styrelsen konkluderer, at det nytter at gøre indsigelse.

Gode argumenter nødvendige

Men styrelsen oplyser også, at over halvdelen af indsigelserne handler om fejl i BBR-meddelelserne, og hvor der er sådanne fejl, må styrelsen næsten uomgængeligt rette i vurderingen.

Det er også her, bestyrelser i ejer- og andelsforeninger, der på et eller andet tidspunkt skal forholde sig til de offentlige vurderinger, med fordel kan spidse øren. For med alle de rettelser af vurderinger, der er foretaget som følge af påpegede fejl i BBR, kan der ikke være sket mange rettelser efter indsigelser, der er begrundet i andre forhold.

Skal man gøre sig håb om at få ret i sådan en indsigelse, skal man altså forberede sine argumenter rigtigt godt. Og hvis der ikke er håb om at få medhold, er der heller ingen grund til at bruge tid på at klage.

Ting, som ikke fremgår af BBR, er f.eks. udsigten fra boligen. Vurderingsstyrelsen nævner som eksempel, at der kan stå i deklarationen – begrundelsen for vurderingen – at der er udsigt over en sø, men at boligejeren anfører, at naboens høje træer betyder, at der ikke er udsigt alligevel. Det kan også være, at der ikke er nogen sti direkte ned til denne sø, så den mister værdi som rekreativt areal.

Et andet forhold er støj, hvor boligejerne kan oplyse om der er en konstant susen fra den nærliggende hovedvej.

Men det synes altså at være en undtagelse, at der bliver givet medhold på baggrund af den slags indsigelser. Vurderingsstyrelsens modargumenter er indlysende: Den kender i forvejen til at veje og stier og har taget højde for dem på god og ondt. Og naboen vil måske fælde sine træer en dag.

Data, ja tak

Et mere teknisk grundlag for at klage er de såkaldte referenceejendomme. Det er lignende eller nærliggende ejendomme, som er handlet for nyligt, og som er brugt til at vurdere kvadratmeterpriser ud fra. En del af indsigelserne handler om, at disse referenceejendomme ikke er sammenlignelige, f.eks. fordi de er enten nyere eller ældre end den ejendom, der skal vurderes.

Vurderingsstyrelsen skriver imidlertid, at den ”i langt de fleste tilfælde” allerede har taget højde for sådanne forhold.

Men på trods af alt dette vil Vurderingsstyrelsen gerne have indsigelser. De nye vurderinger er baseret på data, og hver en oplysning, som boligejerne kommer med, er data i sig selv.

- Det er en god nyhed, hver gang boligejerne læser deres deklaration igennem og kommer med input, hvis de mener, noget er forkert. Det nytter i høj grad, fordi det gør grundlaget for de nye vurderinger bedre. Og er man som boligejer i tvivl om, hvordan man gør det, eller hvad der skal rettes, så kan man altid ringe til Vurderingsstyrelsen for at få vejledning til, hvordan de retter. Derudover er kommunerne også gode til at hjælpe med svar om lokalplaner, kommuneplaner og ændringer på ejendommen, utaleer Anne-Sofie Jensen, direktør i Vurderingsstyrelsen. 

sten@odsgard.dk