SF vil klemme privat udlejning ud af København og have boligforeninger i stedet
Der skal sættes langt mere plads af til almene boliger, andelsboliger og ejerboliger, når der bygges nyt. Desuden vil partiet opkøbe ca. hver tiende allerede eksisterende private lejebolig i kommunen – noget, man forventer vil koste 40 mia. kr.
Af Sten Thorup Kristensen
Private udlejningsejendomme har drevet boligbyggeriet i København de seneste årtier. Det vil SF i den grad vende på hovedet, så det fremover vil være helt ned til 10% af de nye boliger, der er privat udlejning. I stedet skal der sættes tryk på byggeriet af almene boliger, andelsboliger og ejerboliger.
Det fremgår af et boligpolitisk udspil, partiets københavnerafdeling fremlagde onsdag. Oplægget kommer op til kommunevalget i november, hvor partiets spidskandidat, Sisse Marie Welling, har en god chance for at blive overborgmester.
- SF vil kræve, at 25 procent af nye boligprojekter skal være andelsboliger, når der laves nye lokalplaner (det samme skal desuden gælde for ejerboliger). Derudover skal der være bedre muligheder for at omdanne private udlejningsboliger til andelsboliger, og så vi vil sætte en stopper for, at kapitalfonde opkøber andelsboliger og profiterer af dem, hedder det i oplægget.
Vil fjerne bureaukrati
Alment boligbyggeri er allerede favoriseret på den måde, som SF også ønsker skal gælde for andels- og ejerboliger. Kommunen kan i sine lokalplaner kræve, at 25% af nye boliger, i nogle tilfælde helt op til 40%, skal være almene.
Det, synes SF, er ”en rigtig god model”, og partiet beklager, at det almene boligbyggeri de seneste år ikke er blevet til det store.
- Vi skal gøre det lettere og hurtigere at opføre almene boliger ved at fjerne unødvendige bureaukratiske benspænd, optimere byggesagsbehandling og styrke samarbejdet mellem kommunen og boligorganisationer.
- SF ønsker også, at kommunen får mulighed for betingede byggetilladelser og rækkefølge-planlægning, så de almene boliger bliver en realitet og ikke bare et tal på papir. Til sidst skal vi have hævet rammebeløbet fra staten, som ikke længere er tilstrækkelige til at dække de faktiske omkostninger ved at bygge, kan man læse i det boligpolitiske oplæg.
Vanskeligt med andelsboliger
Det er, hvis der skal være op til 40% almene boliger, 25% andelsboliger og 25% ejerboliger, at der kun er 10% tilbage til privat udlejning.
Det kan være problematisk at gennemføre i praksis, da det ofte er den private udlejer, der tager initiativet og finder en samarbejdspartner fra den almene sektor.
Det kan så selvfølgelig være almene boligselskaber, der tager initiativet i stedet. Men de vil stadig have svært ved at finde en partner til at starte andelsforeninger. Det er praktisk vanskeligt at samle en andelsforening om at bygge ejendom, og det er bl.a. derfor, det sker meget sjældent.
Opkøb for 40 mia. kr.
Det er imidlertid ikke kun nybyggeriet, SF i København tager sigte på. Det er også det, der allerede er bygget.
Partiet vil således opkøbe 10.000 udlejningsboliger, som kommunen derefter skal udleje til en lavere husleje, end de private udlejere ville have opkrævet.
Det er ca. en tiendedel af alle private lejeboliger i kommunen. Det er dog uklart ud fra udspillet, hvilke typer af lejeboliger, partiet har i kikkerten. Byens Boligforeninger arbejder på en kommentar herom.
SF vil sætte 10 mia. kommunale kroner af til at købe ejendomme. Men den reelle investering er fire gange så stor, fordi der samtidig skal optages realkreditlån.
SF’s pressetjeneste oplyser, at man i skønsvurderingen har regnet med en belåningsprocent på 75 gennem fx realkreditinstitutter, hvilket skønnes at være konservativt, da belåningen ofte ligger over. Med en belåning på 75% svarer det til en forventet gennemsnitspris på 4 mio. kr. per bolig – en gennemsnitspris, som altså kan stige med yderligere belåning.
Opkøb i markedet
Da Byens Boligforeninger onsdag henvendte sig til SF’s pressetjeneste, følte partiet sit udspil lidt misforstået i medierne. Det handlede dels om det med belåningen, dels om organisationsformen. SF forestiller sig ikke, at administrationen skal ske rådhuset.
- Pengene er jo noget, vi overdrager til By & Havn eller et andet udviklingsselskab. De skal så ud på markedet og opkøbe selve boligerne, og det sker jo med belåning, udtaler Sisse Marie Welling.
Københavns Kommune har en egenkapital på op mod 40 mia. kr. En del af denne formue er placeret i aktier, og det er nogle af disse, SF vil sælge. De lejeboliger, man opkøber, skal give et afkast, ”der svarer til det generelle afkast på kommunens formue.”
Imidlertid var det netop tesen, at huslejen vil kunne være lavere i kommunalt ejede ejendomme, fordi kommunen ikke skal tjene på penge på det. Men hvis kommunen skal have et afkast svarende til det, man får i et gennemsnitligt år på aktiemarkedet, skal den beregne et større fortjeneste til sig selv, end ejendomsselskaber normalt gør.
Også dette arbejder Byens Boligforeninger på at få en kommentar om.
sten@odsgard.dk
