Ejerboligpriser og huslejer i nyere, private ejendomme står til at stige de kommende år. Men priserne på andelsboliger følger ikke med. Foto: Sten Thorup Kristensen

”Rabat” på andelsboliger står til at vokse markant i de kommende år

Der er for alvor fyret op under priserne på ejerlejligheder til de kommende år. Men for andelsboliger er det anderledes – her lægger lovgivningen et loft over, hvor meget de må koste. Prisgabet mellem de to boligformer er allerede vokset meget over de seneste ti år

Af Sten Thorup Kristensen

Andelslejlighederne i storbyerne er ikke helt så entydigt billige, som de var engang. Men de er stadige billigere end ejerlejligheder – og denne forskel står kun til at blive endnu større de kommende år.

Det er en af de mange udløbere af, at der kommer til at mangle boliger, fordi folketallet bliver ved med at vokse, mens boligbyggeriet især i de seneste år ikke er fulgt med.

Underskuddet af boliger presser huslejerne op i ejendomme opført efter 1992, hvor der er fri huslejeansættelse. De højere huslejer gør det mere attraktivt at købe en ejerbolig.

De gør det også mere attraktivt at købe en andelsbolig. Men disse ligger næsten alle i den gamle boligmasse, og de kommer med et lovbestemt prisloft, der – meget kort fortalt – bliver fastsat ud fra den oprindelige udgift til at opføre ejendommen.

Buldrer derudaf

- Når man sætter værdi på en andelsforenings ejendom, er det baseret på værdien af en tilsvarende udlejningsejendom. Og i ejendommene fra 1991 har udviklingen i lejeniveauerne været markant mindre end i prisen på ejerboliger, forklarer Muhamed Jamil Eid, direktør for vurderingsafdelingen i mæglerfirmaet Colliers’ afdeling i København.

- Vi forventer, at priserne på ejerboliger vil blive ved med at buldre derudaf de næste tre til fem år, fortsætter han.

- Prisgabet mellem andelsboliger og ejerboliger er meget, meget højt, og hvis man overholder gældende lovgivning for værdiansættelse af andelsboliger, bliver det højere i fremtiden, i takt med at priserne på ejerboliger stiger, siger Muhamed Jamil Eid.

Mange har en buffer

Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens prisen på ejerlejligheder over de seneste ti år er steget med godt 50%, er prisen på andelslejligheder kun steget med ca. 35%

I de allerseneste år har der været noget bølgegang i tallene, idet priserne på ejerlejligheder tog et hak nedad i forbindelse med rentestigninger i 2021-2022, mens priserne på andelslejlgiheder stille og roligt fortsatte med at tikke opad.

Det kunne lade sig gøre, fordi mange andelsforeninger vælger ikke at gå op på maksimalprisen. Dermed har de en ”buffer”, der giver plads til at lægge lidt på prisen, både i gode og dårlige år.

Nu er ejerlejlighederne imidlertid ved at have indhentet efterslæbet, og alt andet lige kan gabet mellem priser på ejer- og andelslejligheder bare vokse sig større herfra.

Offensiv fra LA

Spørgsmålet er yderlige aktuelt, fordi Liberal Alliance i Folketinget presser på for, at det skal være muligt at konveretere andelsboliger til ejerboliger. Med det ville medlemmer af andelsforeninger have mulighed for at hæve en kontant gevinst.

Liberal Alliance er dog ret alene med dette synspunkt, også selv om boligordfører Carl Andersen i et spørgsmål til boligministeren lokker med, at skatten af andelshavernes gevinst vil kunne bruges til . ”klimasikring, byfornyelse osv.”

Normalt er svar fra ministre holdt i en streng formel tone, men boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er usædvanlig klar i sin afvisning. Hun ønsker en blandet boligmasse, hvor andelsboliger er en del af mikset – ved siden af ejerboliger, private udlejningsboliger og almene boliger.

Minister afviser

Ministeren accepterer også en bivirkning ved, at lovgivningen holder priserne på andelsboliger nede.

Rockwoll Fonden konstaterede således i en undersøgelse sidste år, at andelsboliger i høj grad bliver tildelt familiemedlemmer til dem, der allerede er medlemmer af foreningerne.

Hvor man ikke har brug for så mange penge til at købe en andelsbolig, som hvis man køber en ejerbolig, kan det til gengæld være afgørende at have forbindelserne i orden.

- Det er ikke en overraskende konklusion, konstaterer Sophie Hæstorp Andersen studst i et af sine svar til Carl Andersen.

- Andelsboligforeninger kan selv fastsætte regler for, hvem der har prioritet til at købe en andelsbolig, der kommer til salg i foreningen. Det kan gøre, at andelsboliger i de ”populære” foreninger aldrig bliver sat til salg offentligt.

- Udfordringerne ligger dog ikke i selve andelsboligformen, som jeg stadig mener der er behov for – også selvom der er en tendens til at familiebaggrund bestemmer, om man kan få en andelsbolig, uddyber ministeren.

sten@odsgard.dk