Ny blæst om Airbnb-udlejning – Skattestyrelsen slår hårdt nedLyden af rullekufferter mod et fortov vækker stærke følelser i nogle andels- og ejerforeninger. For nogle år siden var den symbolet på fremmede mennesker i opgangen, Foto: Coloubox.dk

Ny blæst om Airbnb-udlejning – Skattestyrelsen slår hårdt ned

Skattestyrelsen finder rigtigt mange fejl i selvangivelser, når det gælder indtjening fra udlejning af boliger i weekender og ferier. Indberetningerne fra Airbnb og lignende portaler viser, at der er noget for skattemyndigheden at komme efter, for indtægterne ligger i snit betydeligt over den skattefrie bundgrænse

Af Sten Thorup Kristensen

Da corona-restriktionerne for fem år siden stort set lukkede ned for ferierejser, blev der også lukket ned for nogle ganske ophedede diskussioner om korttidsudlejning af boliger, især gennem Airbnb.

Nu er den imidlertid gal igen.

Denne gang handler det dog ikke om, at medlemmer i andels- og ejerforeninger er sure over hele tiden at skulle forholde sig til, at fremmede mennesker låser sig ind i ejendommen, fordi andre medlemmer lejer der lejligheder ud i ferier og weekender. Det er i stedet nogle helt andre, der er sure: Skattemyndighederne.

Og de ser ud til at have grund til det:

Siden 2018 har det været muligt at tjene betydelige beløb skattefrit om året på at korttidsudleje gennem Airbnb og lignende platforme. For helårsboliger er den skattefrie bundgrænse for 2025 33.500 kr.   

Det er særdeles lukrativt i forhold til beskatning af anden indkomst. Men det ser ud til, at mere vil have mere, og at mange prøver at skjule indtægter, der ligger over den skattefrie bundgrænse.

Mange fejl

Skattestyrelsen oplyste før jul, at den har ”øget kontroltrykket” af korttidsudlejninger, og at den for 2023 fandt fejl i hele 92% af kontrollerne.

Det har ført til ekstra opkrævninger på 17 mio. kr., hvilket svarer til, at de 1500 kontrollerede havde betalt 12.000 kr. for lidt.

Sagen er nu også på Folketingets radar. SF’s boligordfører Sigurd Agersnap har stillet flere spørgsmål om det til ministeren. Bl.a. ønsker han en vurdering af, om reglerne bør forenkles, så borgerne begår færre fejl.

Problemet synes dog ikke at være, at borgerne ikke forstår reglerne.

- Helt overordnet kan jeg oplyse, at den mest almindelige fejl, vi identificerer i vores kontroller, er, at borgerne helt eller delvist undlader at oplyse indtægterne fra digitale platforme på deres årsopgørelse, skriver Ulrich Junge, underdirektør i Skattestyrelsen, i en mail til Byens Boligforeninger.

Hemmelighedsfuld styrelse

Det er trods alt næppe sådan, at næsten alle kortidsudlejere snyder. Skattestyrelsen oplyser således, at den hen ad vejen er blevet bedre til at ”udvælge de rigtige sager”.

Når den finder fejl i 92% af de kontrollerede sager, er det altså også fordi, at man har kontrolleret de sager, hvor der var forhøjet mistanke.

Skattestyrelsen ønsker dog ikke at uddybe, hvad det konkret er, som vækker mistanke.

- Vi kan ikke gå i detaljer om vores specifikke kontrolmetoder i forhold til lejeindtægter, da det kan benyttes til at omgå kontrollen, lyder det fra Ulrich Junge.

Begyndte i 2018

De gunstige regler for skattefri korttidsudlejning kom til verden, da den daværende borgerlige regering ønskede at få styr på området. Det handlede ikke bare om at mange fik lejeindtægter, som skattemyndighederne ikke kunne se, men også om at den voksende aktivitet på området mødte modstand fra både naboer og hotelbranchen.

Regeringen indgik en aftale med Airbnb om, at de frivilligt indberettede oplysninger til de danske skattemyndigheder, mod at den skattefrie bundgrænse blev sat pænt højt.

Siden er reglerne blevet justeret flere gange, og fra 2023 er de delvist erstattet af et EU-direktiv. Det gør det svært at opgøre hvordan såvel korttidsudlejningen i sig selv, som skatteunddragelse i den forbindelse, har udviklet sig. Det bliver blot endnu sværere af, at coronaen gennem nogle år underminerede markedet.

Gælder også sommerhuse

Nogle oplysninger findes der dog. Tal, som Skattestyrelsen har sendt til Byens Boligforeninger, viser, at ifølge indberetningerne fra Airbnb og tilsvarende portaler tjente 18.280 korttidsudlejere i 2022 i alt 780 mio. kr. på udlejningen.

Det giver et gennemsnit på 42.700 kr. I 2022 lå den skattefrie grænse på 30.300, så udlejerne har altså i snit lejet ud for næsten en halv gang mere. Det er der i sig selv intet galt i – så længe de blot opgiver det fulde beløb på selvangivelsen.

Skatteproblemet kan dog også ligge et helt andet sted. Der gælder tilsvarende regler ved udlejning af sommerhuse, men med en højere skattefri bundgrænse – og det marked er langt større.

I 2022 tjente 70.199 sommerhusejere i gennemsnit 60.200 kr. på korttidsudlejninger, ifølge indberetningerne fra udlejningsportalerne.

I 2022 var den skattefrie bundgrænse for fritidshuse 43.200 kr., så også her er udlejerne gået ca. en halv gang over bundgrænsen. Men her er motivationen for at ”glemme” at angive den ekstra indtægt større, for når man krydser en indtjening på 50.000 kr. om året, skal man ikke bare betale skat, men også moms.

sten@odsgard.dk

6/3 2025
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Jyske Bank: Københavnerlejlighed kan veksles til 277 kvm. ude i landet

    Jyske Bank: Københavnerlejlighed kan veksles til 277 kvm. ude i landet

    administration-og-konomi ›De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det
  • Advarer mod AI-billeder i boligannoncer: Kan oversælge boligen

    Advarer mod AI-billeder i boligannoncer: Kan oversælge boligen

    administration-og-konomi ›Flotte AI-visualiseringer kan få slidte boliger til at ligne drømmehjem. Men billederne risikerer at give køberne et urealistisk billede af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, lyder advarslen. EU-regler, der netop er trådt i kraft, kan skabe større gennemsigtighed
  • To store ejerforeninger på prominente adresser bliver stiftet i København

    To store ejerforeninger på prominente adresser bliver stiftet i København

    administration-og-konomi ›Ejendomsselskabet Urban Partners vil transformere i alt 345 lejeboliger til ejerlejligheder. Lejlighederne skal sælges på et marked, der – heldigvis for køberne – ser ud til at være kølet noget ned i forhold til de heftige prisstigninger sidste år
  • Omdannelse af private boliger til almene boliger volder store problemer på Frederiksberg

    Omdannelse af private boliger til almene boliger volder store problemer på Frederiksberg

    almene-boliger ›Et af de få tilfælde, hvor almene boligorganisationer køber eksisterende ejendomme, er ved at gå i mudder. Den Frederiksbergske Boligorganisation går rettens vej for at stoppe et kommunalt påbud om, at de gamle lejere skal inviteres med ind i boligafdelingen. Men Højesteret vil ikke give sagsanlægget opsættende virkning, hvilket efterlader det store flertal af gamle lejere med magten til at trumfe deres vilje igennem
  • Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    almene-boliger ›Regeringen lægger an til at udmønte aftalen fra december om styrkede rammer for alment boligbyggeri. Dermed får almene boligselskaber i hovedstadsområdet og Aarhus mulighed for at bygge 20 % dyrere end den eksisterende maksimalpris, i hvert fald indtil 2030