Højesteret har med sin afgørelse givet arbejsgiverne noget at tænke over. Foto: Ebbe Kallmeyer

Højesteret: Din arbejdsgiver kan have ansvar for indretningen i dit hjem

Coronaen lærte mange kontorfolk at arbejde hjemmefra. Men først nu er det slået fast, hvem der har ansvaret, hvis der sker en skade under arbejdet i hjemmet: Det har arbejdsgiveren. Nu er spørgsmålet, hvordan det skal fungere i praksis

Af Sten Thorup Kristensen

Den 8. december 2020 var ikke nogen munter dag. Det var grå vinter med finregn, og samtidig var Danmark lukket ned med corona-restriktioner. Aftenen forinden havde Mette Frederiksen endda forlænget og skærpet restriktionerne. Al munterhed i den kommende jul var mere eller mindre aflyst.

Lige over middag rejser en kvinde sig fra sin hjemmearbejdsplads og går ud i køkkenet for at hente en kop kaffe. Undervejs falder hun over en papkasse og kommer til skade.

Denne lille hverdagshændelse har siden fået stor betydning. I første omgang afviste Ankestyrelsen, at der var tale om en arbejdsskade, fordi den var opstået i hjemmet. Men Landsretten var uenig, og fredag kom der så en endelig afgørelse fra Højesteret: Det var at betragte som en arbejdsskade.

Dommen skal granskes

Dermed er det ikke længere så enkelt, at man bare kan arbejde hjemmefra, hvis arbejdsgiveren tillader det. Arbejdsgiveren er nødt til at forholde sig til, om medarbejderens hjem er egnet som arbejdsplads.

Hvordan virkeligheden så bliver, er endnu for tidligt at sige, ifølge Maria Bille Høeg, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed i arbejdsgiverorganisationen DA. Der er præmisser i loven, der skal granskes, og måske skal man gå til politikerne for at få ændret i lovgivningen.

Men allerede nu må en arbejdsgiver overveje, hvordan man skal håndtere det, hvis medarbejderne arbejder hjemme en gang imellem. Det er under alle omstændigheder slået fast, at de også har ansvar for skader, der sker under hjemmearbejde.

- Vi er ret overraskede over, at dommen faldt ud, som den gjorde, og den vækker også nogen bekymring. Vi risikerer, at hjemmearbejde bliver mere besværligt, og at det er mere usikkert, om forholdene i hjemmene er tilstrækkelige til, at arbejdsforholdene kan sikre, at hjemmet er sikkert og sundt, siger Maria Bille Høeg.

Samstemmende interesser

DA kan håbe, at man i dette tilfælde hurtig kan finde fodslag med fagforeningerne. Arbejdsgiverne har ikke noget ønske om at skulle tjekke forholdene i medarbejdernes hjem, og der er næppe heller mange, der ønsker deres arbejdsgivers indblanding i dén sag.  

Begge parter har også en interesse i, at hjemmearbejde bliver ved med at være praktisk muligt. De fleste steder er det faktisk mere medarbejderne end arbejdsgiverne, der ønsker det.

Ved afgørelsen skulle Højesteret forholde sig til to spørgsmål: Om skaden skete under arbejdet, og om det i henseende til det økonomiske ansvar gjorde en forskel, at den var sket i medarbejderens hjem.

Om det første siger Højesteret, at kvinden var i færd med at udføre sit arbejde, og at det ikke havde ”privat karakter”, at hun hentede kaffe.

Objektivt ansvar

Om det andet hedder det i et resume af dommen:

- Højesteret bemærkede (…), at arbejdsgiveren har ansvaret for arbejdspladsens indretning og et sundt og sikkert arbejdsmiljø, også når arbejdet foregår i den ansattes hjem.

- Efter Højesterets opfattelse må arbejdsgiveren som led i det objektive ansvar efter arbejdsskadesikringsloven bære risikoen for skader, der er sket som følge af, at den ansatte under udførelsen af arbejde fra en hjemmearbejdsplads falder over egne genstande, som ikke har noget med arbejdet at gøre, men som er en del af hjemmets indretning.

Den kommende tids afgørelser vil vise, om man også kan anses for at være på arbejde, når man befinder sig på en boligforenings fællesarealer.

sten@odsgard.dk