Grundloven kan sætte stopper for minister-idé om venteliste til andelsboligerMange andelsforeninger har ventelister for kommende beboere. Men nu overvejer boligministeren at lave systemet om. Billedet er fra A/B Haraldsted på Nørrebro i København

Grundloven kan sætte stopper for minister-idé om venteliste til andelsboliger

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen overvejer, om andelsboliger skal tildeles efter en national venteliste, frem for efter ventelister i de enkelte foreninger, som det er i dag. Det kan være et brud på ejendomsrettens ukrænkelighed, siger professor i forfatningsret

Af Sten Thorup Kristensen

Skal andelsboligforeninger fratages deres ret til at administrere ventelister til boligerne i deres ejendomme?

Det antydede boligminister Sophie Hæstorp Andersen i Politiken i april. Emnet for avisens artikel var, at andelsforeninger favoriserer medlemmernes familie og venner, med den konsekvens at mange i praksis er afskåret adgang til en boligform, der i hvert fald i København er betydeligt billigere end de fleste alternativer.

Ministeren bekræftede, at en mulig løsning kunne være, at man trak lod mellem ansøgerne til en andelsbolig.

- Eller man kan oprette en landsdækkende venteliste. Det kunne være en løsning. Det vil jeg gerne kigge på, sagde Sophie Hæstorp Andersen.

Manglende svar

Bemærkningen har givet anledning til to spørgsmål til ministeren fra Liberal Alliances boligordfører Carl Andersen. Umiddelbart efter, at artiklen var bragt, spurgte han, om regeringen har intentioner om at fratage andelsforeningerne deres ventelister, til fordel for nationale ventelister.

Spørgsmålet var ligefremt og kunne besvares med ja eller nej. Når det nu, næsten en måned senere, ikke er besvaret, tyder det på, at regeringen i det mindste undersøger mulighederne. Den formelle frist til at besvare spørgsmålet blev krydset i går, tirsdag.

Uden at have fået svar – i hvert fald ikke et offentliggjort svar – spurgte Carl Andersen tre uger senere, om ikke ministeren mener, at nationale ventelister vil være et meget vidtgående indgreb i ejendomsretten.

Erstatning til foreninger?

Indholdet i dette sidste spørgsmål kan være årsagen til, at ministeriet ikke uden videre kan besvare det første spørgsmål: Det er et ikke givet, at det overhovedet vil være muligt, inden for grundlovens rammer, at fratage andelsforeninger deres ret til at bestemme, hvem der kan flytte ind i deres ejendomme:

- Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning, hedder det i grundlovens paragraf 73.

Altså kan staten potentielt blive tvunget til at betale erstatning til andelsforeningerne, hvis man tvinger dem til at fordele tomme boliger ved enten lodtrækning eller efter nationale ventelister. Alle medlemmer har jo købt deres andele under den forudsætning, at det var foreningerne, der kontrollerede, hvem der i fremtiden kan blive optaget i foreningen.

Grundlov og konvention

Byens Boligforeninger har spurgt en af landets fremmeste eksperter i forfatningsret, nemlig professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet, hvordan han vurderer ministeren forslag – eller idé – i forhold til grundlovens bestemmelse om ejendomsrettens ukrænkelighed.

- Det vil være et problem i forhold til grundloven, men det vil nok i særdeleshed været problem i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskommission, siger Frederik Waage.

Frederik Waage understreger dog, at man ikke kan bedømme det ud fra ministerens få sætninger i Politiken. Politikerne laver hele tiden nye regler, som ejere af ejendomme skal leve op til. Man må i hvert enkelt tilfælde vurdere, om de tæller som direkte indgreb i ejendomsretten, og det har domstolene en omfattende praksis for.

- Man kunne fx godt lave en regulering, der sætter nogle kriterier for, hvem der kan være på ventelisten, og man kan sætte nogle faste standarder for, hvordan der skal prioriteres. Men man kan næppe lave det sådan, at nogle, som ikke allerede er på en venteliste, skal ind på den, siger Frederik Waage.

Han nævner specielt, at det vil være svært at indføre nye regler, der virker på kort sigt, for det er ikke bare foreningernes ejendomsret, der er i spil – det er også ejendomsretten for dem, der allerede står på ventelisterne. Det er et aktiv af konkret økonomisk værdi at stå højt på en venteliste.

sten@odsgard.dk

20/5 2025
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post
  • Jyske Bank: Københavnerlejlighed kan veksles til 277 kvm. ude i landet

    Jyske Bank: Københavnerlejlighed kan veksles til 277 kvm. ude i landet

    administration-og-konomi ›De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter
  • Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    Ejendomsselskab eksperimenterer med at dele overskud med lejerne

    administration-og-konomi ›Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Det skal motivere lejerne til at vise ansvarlighed og skaber en fælles interesse, der næsten er som i en boligforening. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
  • Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    Danske realkreditrenter kan gå fri af global renteuro

    administration-og-konomi ›Uroen sitrer på de globale markeder, og statsrenterne har nået de højeste niveauer i årtier. Men indtil nu har de renter, som danske boligejere og boligforeninger betaler på deres realkreditlån, næsten været upåvirkede af det hele. En strateg fra Nykredit forklarer teknikken bag det
  • Advarer mod AI-billeder i boligannoncer: Kan oversælge boligen

    Advarer mod AI-billeder i boligannoncer: Kan oversælge boligen

    administration-og-konomi ›Flotte AI-visualiseringer kan få slidte boliger til at ligne drømmehjem. Men billederne risikerer at give køberne et urealistisk billede af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, lyder advarslen. EU-regler, der netop er trådt i kraft, kan skabe større gennemsigtighed
  • To store ejerforeninger på prominente adresser bliver stiftet i København

    To store ejerforeninger på prominente adresser bliver stiftet i København

    administration-og-konomi ›Ejendomsselskabet Urban Partners vil transformere i alt 345 lejeboliger til ejerlejligheder. Lejlighederne skal sælges på et marked, der – heldigvis for køberne – ser ud til at være kølet noget ned i forhold til de heftige prisstigninger sidste år
  • Omdannelse af private boliger til almene boliger volder store problemer på Frederiksberg

    Omdannelse af private boliger til almene boliger volder store problemer på Frederiksberg

    almene-boliger ›Et af de få tilfælde, hvor almene boligorganisationer køber eksisterende ejendomme, er ved at gå i mudder. Den Frederiksbergske Boligorganisation går rettens vej for at stoppe et kommunalt påbud om, at de gamle lejere skal inviteres med ind i boligafdelingen. Men Højesteret vil ikke give sagsanlægget opsættende virkning, hvilket efterlader det store flertal af gamle lejere med magten til at trumfe deres vilje igennem
  • Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    almene-boliger ›Regeringen lægger an til at udmønte aftalen fra december om styrkede rammer for alment boligbyggeri. Dermed får almene boligselskaber i hovedstadsområdet og Aarhus mulighed for at bygge 20 % dyrere end den eksisterende maksimalpris, i hvert fald indtil 2030