Grundloven kan sætte stopper for minister-idé om venteliste til andelsboligerMange andelsforeninger har ventelister for kommende beboere. Men nu overvejer boligministeren at lave systemet om. Billedet er fra A/B Haraldsted på Nørrebro i København

Grundloven kan sætte stopper for minister-idé om venteliste til andelsboliger

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen overvejer, om andelsboliger skal tildeles efter en national venteliste, frem for efter ventelister i de enkelte foreninger, som det er i dag. Det kan være et brud på ejendomsrettens ukrænkelighed, siger professor i forfatningsret

Af Sten Thorup Kristensen

Skal andelsboligforeninger fratages deres ret til at administrere ventelister til boligerne i deres ejendomme?

Det antydede boligminister Sophie Hæstorp Andersen i Politiken i april. Emnet for avisens artikel var, at andelsforeninger favoriserer medlemmernes familie og venner, med den konsekvens at mange i praksis er afskåret adgang til en boligform, der i hvert fald i København er betydeligt billigere end de fleste alternativer.

Ministeren bekræftede, at en mulig løsning kunne være, at man trak lod mellem ansøgerne til en andelsbolig.

- Eller man kan oprette en landsdækkende venteliste. Det kunne være en løsning. Det vil jeg gerne kigge på, sagde Sophie Hæstorp Andersen.

Manglende svar

Bemærkningen har givet anledning til to spørgsmål til ministeren fra Liberal Alliances boligordfører Carl Andersen. Umiddelbart efter, at artiklen var bragt, spurgte han, om regeringen har intentioner om at fratage andelsforeningerne deres ventelister, til fordel for nationale ventelister.

Spørgsmålet var ligefremt og kunne besvares med ja eller nej. Når det nu, næsten en måned senere, ikke er besvaret, tyder det på, at regeringen i det mindste undersøger mulighederne. Den formelle frist til at besvare spørgsmålet blev krydset i går, tirsdag.

Uden at have fået svar – i hvert fald ikke et offentliggjort svar – spurgte Carl Andersen tre uger senere, om ikke ministeren mener, at nationale ventelister vil være et meget vidtgående indgreb i ejendomsretten.

Erstatning til foreninger?

Indholdet i dette sidste spørgsmål kan være årsagen til, at ministeriet ikke uden videre kan besvare det første spørgsmål: Det er et ikke givet, at det overhovedet vil være muligt, inden for grundlovens rammer, at fratage andelsforeninger deres ret til at bestemme, hvem der kan flytte ind i deres ejendomme:

- Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning, hedder det i grundlovens paragraf 73.

Altså kan staten potentielt blive tvunget til at betale erstatning til andelsforeningerne, hvis man tvinger dem til at fordele tomme boliger ved enten lodtrækning eller efter nationale ventelister. Alle medlemmer har jo købt deres andele under den forudsætning, at det var foreningerne, der kontrollerede, hvem der i fremtiden kan blive optaget i foreningen.

Grundlov og konvention

Byens Boligforeninger har spurgt en af landets fremmeste eksperter i forfatningsret, nemlig professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet, hvordan han vurderer ministeren forslag – eller idé – i forhold til grundlovens bestemmelse om ejendomsrettens ukrænkelighed.

- Det vil være et problem i forhold til grundloven, men det vil nok i særdeleshed været problem i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskommission, siger Frederik Waage.

Frederik Waage understreger dog, at man ikke kan bedømme det ud fra ministerens få sætninger i Politiken. Politikerne laver hele tiden nye regler, som ejere af ejendomme skal leve op til. Man må i hvert enkelt tilfælde vurdere, om de tæller som direkte indgreb i ejendomsretten, og det har domstolene en omfattende praksis for.

- Man kunne fx godt lave en regulering, der sætter nogle kriterier for, hvem der kan være på ventelisten, og man kan sætte nogle faste standarder for, hvordan der skal prioriteres. Men man kan næppe lave det sådan, at nogle, som ikke allerede er på en venteliste, skal ind på den, siger Frederik Waage.

Han nævner specielt, at det vil være svært at indføre nye regler, der virker på kort sigt, for det er ikke bare foreningernes ejendomsret, der er i spil – det er også ejendomsretten for dem, der allerede står på ventelisterne. Det er et aktiv af konkret økonomisk værdi at stå højt på en venteliste.

sten@odsgard.dk

20/5 2025
  • Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    almene-boliger ›Regeringen lægger an til at udmønte aftalen fra december om styrkede rammer for alment boligbyggeri. Dermed får almene boligselskaber i hovedstadsområdet og Aarhus mulighed for at bygge 20 % dyrere end den eksisterende maksimalpris, i hvert fald indtil 2030
  • Folketinget godkender skæve ejendomsvurderinger, men under protest fra advokater

    Folketinget godkender skæve ejendomsvurderinger, men under protest fra advokater

    administration-og-konomi ›De fleste ser løsningen med indeksering af tidligere vurderinger som den mindst ringe, bl.a. fordi alternativet ville koste hele 770 mio. kr. i sagsbehandling. Advokatrådet mener ikke, at det høje beløb er en gyldig undskyldning for at bruge misvisende vurderinger gennem yderligere to år
  • Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vinde

    Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vinde

    administration-og-konomi ›Vurderingsstyrelsen har opgivet at få nye vurderinger klar til tiden. Det betyder, at beboerne i de ejendomme, der er steget mest i pris på det seneste, får et mindre skattesmæk. Til gengæld kommer beboere i mindre eftertragtede ejendomme til at betale mere, end de burde
  • Prisstigninger på ejerlejligheder breder sig ud i landet, men aftager i København

    Prisstigninger på ejerlejligheder breder sig ud i landet, men aftager i København

    administration-og-konomi ›I Aarhus kan man for tiden risikere at blive fanget i en budkrig, hvis man vil købe ejerlejlighed. Salgspriserne ligger således over udbudspriserne. I København, derimod, er ”privatiseringer” af tidligere lejeboliger nu med til at lægge et loft over priserne
  • Regeringen varsler stort skattesmæk til andelsboligejere

    Regeringen varsler stort skattesmæk til andelsboligejere

    administration-og-konomi ›SSFMR-regeringen ønsker at støtte byggeri af andelsboliger. Det skal finansieres ved at opkræve ejendomsværdiskat i eksisterende andelsforeninger. I en typisk københavnsk andelsbolig vil det koste omkring 1000 kr. om måneden, viser regneeksempler fra Byens Boligforeninger
  • Forkøbsret til almene boligforeninger kan blive et slag i luften

    Forkøbsret til almene boligforeninger kan blive et slag i luften

    almene-boliger ›Almene boligforeninger får mulighed for at købe private udlejningsejendomme til samme pris, som en ekstern køber har tilbudt. Men en analytiker påpeger, at den pris typisk vil være så høj, at de almene boligforeninger ikke kan være med alligevel – heller ikke selv om maksimalprisen nu forhøjes med yderligere 10 %
  • Vismænd: Derfor kan vilde prisstigninger på ejerlejligheder være holdbare

    Vismænd: Derfor kan vilde prisstigninger på ejerlejligheder være holdbare

    administration-og-konomi ›Stigende lønninger, tilflytning, flere singler og lav byggeaktivitet talte alt sammen for, at priserne på ejerlejligheder skulle stige. Sådan lyder argumentet fra de økonomiske vismænd, der heller ikke ser den store samfundsmæssige risiko – især fordi mange købere har undgået maksimal belåning
  • Boligrenter fortsætter fald, mens låneformen skaber uro i den finansielle sektor

    Boligrenter fortsætter fald, mens låneformen skaber uro i den finansielle sektor

    administration-og-konomi ›Bankerne konkurrerer på livet løs om at give billige lån til ejer- og andelsboliger. Det er i sig selv godt, men der breder sig en frygt for, at det på sigt kan underminere realkreditsystemet. Et politisk indgreb kan være på vej