Folketinget overvejer at stille krav om byggeri af flere andels- og ejerboligerDer er bygget mange nye boliger, men i den private del er det især udlejningsboliger. Et flertal i Folketinget ser på at tvinge bygherrer til at supplere med ejer- og andelsboliger. Foto: Colourbox.dk

Folketinget overvejer at stille krav om byggeri af flere andels- og ejerboliger

Det er kommunerne, der skal forvalte kravet, ifølge et beslutningsforslag fra SF og Enhedslisten. Regeringspartierne stemmer nej i denne omgang, men de er positive over for ideen og vil måske selv foreslå noget tilsvarende i nær fremtid

Af Sten Thorup Kristensen

Når private bygherrer vil bygge boliger, skal den lokale kommune have mulighed for at kræve, at en del af disse boliger – fx 25% – bliver enten andels- eller ejerboliger.

Det er indholdet af et beslutningsforslag, som SF og Enhedslisten har fremsat i Folketinget.

Forslaget bliver ikke vedtaget, fremgik det af førstebehandlingen den 13. maj, for regeringspartierne, der har flertal, stemmer imod det.

Men det fremgik også, at regeringens begrundelse mest var teknisk: Den er selv på vej med et boligpolitisk udspil, og det kan komme til at have et indhold, der ligner det, som SF og Enhedslisten foreslår.

Morten Dahlin (V), der som minister for byer og landdistrikter har ansvaret for planloven, gik så langt som til at sige tusind tak til forslagsstillerne.

Kun godt at sige om ejerskab

- Jeg (deler) til fulde ambitionerne bag beslutningsforslaget. Regeringen ønsker et blandet boligmarked, og vi ønsker, at der er flere, der kan få adgang til at eje deres egen bolig; det fremgår også af regeringsgrundlaget, sagde ministeren under førstebehandlingen af beslutningsforslaget.

- Ejerskab er godt, det medfører ansvar, det medfører bevidsthed om den private ejendomsret, og det medfører et incitament til at investere i boligmassen selv. Jeg kan nærmest ikke komme på noget dårligt at sige om ejerskab.

- Vi kan jo også se på flere offentlige opinionsmålinger, at rigtig mange danskere ønsker at eje deres egen bolig, og derfor skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at flere kan få opfyldt den boligdrøm, fortsatte Morten Dahlin.

Sværere med andelsboliger

Han fremhævede, at netop et forslag om, at kommuner skal kunne stille krav til andelen af ejerboliger i nybyggeri, var med i en rapport, som en arbejdsgruppe under ministeriet udsendte sidste år.

Her var andelsboliger dog ikke nævnt i mikset. Det kan også blive svært at få dem ind i det.

- Andelsboliger er jo ikke ejerboliger og kan derfor heller ikke behandles som ejerboliger, heller ikke når du laver lokalplaner.

- Udformningen af en ordning med mulighed for planlægning for andelsboliger, som kan fungere, og som kan håndhæves, vil derfor kræve en nærmere analyse af samspillet mellem planloven og andelsboligloven, og den analyse er simpelt hen ikke foretaget, sagde ministeren.

Findes allerede for almene boliger

Kommunerne har siden 2015 allerede haft mulighed for at kræve, at en fjerdedel af nybyggeri skal være almene boliger. Det er en mulighed, som fx Københavns Kommune bruger som fast praksis.

Snart kan der altså komme et krav om byggeri af lige så mange ejer- eller andelsboliger oveni.

Her vil forholdene dog være anderledes. Almene boliger har den attraktion, at de er relativt billige, fordi prisen for opførelsen skal holdes under et loft, der fastsat i loven – den såkaldte maksimalpris.

Private bygherrer kan derimod bygge så dyrt, de vil, hvis de vurderer, at de i sidste ende kan tjene mere på det, fordi der er efterspørgsel efter mere luksuriøse boliger.

Ejer- og andelsboliger vil i den forstand være private boliger, og de vil ikke nødvendigvis være billigere end private udlejningsboliger.

Snarere tværtimod – ved byggeri af ejerboliger skal man betale af moms af byggegrundene, og det er netop en af årsagerne til, at der de seneste ti år er bygget langt flere private udlejningsboliger end ejerboliger i de større byer.

sten@odsgard.dk

2/6 2025
  • Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    administration-og-konomi ›I alt 14,5 mio. kr. havde en andelsforening i Vanløse ude at svømme, da det var værst sidste år. Pengene kom dog tilbage, fordi den daværende administrator erkendte, at det var hans fejl, at lånearrangementet kun blev godkendt af den mangeårige formand, og ikke af alle de tegningsberettigede i bestyrelsen
  • Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    administration-og-konomi ›Gennem hele året frem til september har bankerne holdt igen med at hæve renterne på boliglån, selv om markedsrenterne er steget markant. Men oktober i oktober begyndte nogle af bankerne at hæve renterne. Som ejer- eller andelsboligejer skal man nu se sig endnu bedre for
  • Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    administration-og-konomi ›Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
  • Må vi få dine brugte bleer?

    Må vi få dine brugte bleer?

    administration-og-konomi ›Sponseret indhold: Spørgsmålet i overskriften skriver Københavns Kommune på plakater til småbørnsforældre. Fremover skal bleerne nemlig i bleaffald og ikke i restaffald, så de kan blive til bl.a. energi, plast og gødning. Og som vicevært, affaldsansvarlig eller driftsleder kan du hjælpe ordningen godt i gang
  • Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    almene-boliger ›En ny tilgang skal fjerne administrative praksisser og love, der står i vejen for byggeprojekter i trængte landområder. Det landområde, statsministeren nævnte som eksempel, er imidlertid i hastig vækst. Samtidig vil regeringen give boligstøtte til nogle af de bedst lønnede medarbejdere i velfærdsstaten
  • Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    administration-og-konomi ›Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning, og på trods af at realkreditrenterne er steget. Det viser rentestatistikken fra Mybanker
  • Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    administration-og-konomi ›45 % oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for Home
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post