Folketinget overvejer at stille krav om byggeri af flere andels- og ejerboliger
Det er kommunerne, der skal forvalte kravet, ifølge et beslutningsforslag fra SF og Enhedslisten. Regeringspartierne stemmer nej i denne omgang, men de er positive over for ideen og vil måske selv foreslå noget tilsvarende i nær fremtid
Af Sten Thorup Kristensen
Når private bygherrer vil bygge boliger, skal den lokale kommune have mulighed for at kræve, at en del af disse boliger – fx 25% – bliver enten andels- eller ejerboliger.
Det er indholdet af et beslutningsforslag, som SF og Enhedslisten har fremsat i Folketinget.
Forslaget bliver ikke vedtaget, fremgik det af førstebehandlingen den 13. maj, for regeringspartierne, der har flertal, stemmer imod det.
Men det fremgik også, at regeringens begrundelse mest var teknisk: Den er selv på vej med et boligpolitisk udspil, og det kan komme til at have et indhold, der ligner det, som SF og Enhedslisten foreslår.
Morten Dahlin (V), der som minister for byer og landdistrikter har ansvaret for planloven, gik så langt som til at sige tusind tak til forslagsstillerne.
Kun godt at sige om ejerskab
- Jeg (deler) til fulde ambitionerne bag beslutningsforslaget. Regeringen ønsker et blandet boligmarked, og vi ønsker, at der er flere, der kan få adgang til at eje deres egen bolig; det fremgår også af regeringsgrundlaget, sagde ministeren under førstebehandlingen af beslutningsforslaget.
- Ejerskab er godt, det medfører ansvar, det medfører bevidsthed om den private ejendomsret, og det medfører et incitament til at investere i boligmassen selv. Jeg kan nærmest ikke komme på noget dårligt at sige om ejerskab.
- Vi kan jo også se på flere offentlige opinionsmålinger, at rigtig mange danskere ønsker at eje deres egen bolig, og derfor skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for at flere kan få opfyldt den boligdrøm, fortsatte Morten Dahlin.
Sværere med andelsboliger
Han fremhævede, at netop et forslag om, at kommuner skal kunne stille krav til andelen af ejerboliger i nybyggeri, var med i en rapport, som en arbejdsgruppe under ministeriet udsendte sidste år.
Her var andelsboliger dog ikke nævnt i mikset. Det kan også blive svært at få dem ind i det.
- Andelsboliger er jo ikke ejerboliger og kan derfor heller ikke behandles som ejerboliger, heller ikke når du laver lokalplaner.
- Udformningen af en ordning med mulighed for planlægning for andelsboliger, som kan fungere, og som kan håndhæves, vil derfor kræve en nærmere analyse af samspillet mellem planloven og andelsboligloven, og den analyse er simpelt hen ikke foretaget, sagde ministeren.
Findes allerede for almene boliger
Kommunerne har siden 2015 allerede haft mulighed for at kræve, at en fjerdedel af nybyggeri skal være almene boliger. Det er en mulighed, som fx Københavns Kommune bruger som fast praksis.
Snart kan der altså komme et krav om byggeri af lige så mange ejer- eller andelsboliger oveni.
Her vil forholdene dog være anderledes. Almene boliger har den attraktion, at de er relativt billige, fordi prisen for opførelsen skal holdes under et loft, der fastsat i loven – den såkaldte maksimalpris.
Private bygherrer kan derimod bygge så dyrt, de vil, hvis de vurderer, at de i sidste ende kan tjene mere på det, fordi der er efterspørgsel efter mere luksuriøse boliger.
Ejer- og andelsboliger vil i den forstand være private boliger, og de vil ikke nødvendigvis være billigere end private udlejningsboliger.
Snarere tværtimod – ved byggeri af ejerboliger skal man betale af moms af byggegrundene, og det er netop en af årsagerne til, at der de seneste ti år er bygget langt flere private udlejningsboliger end ejerboliger i de større byer.
sten@odsgard.dk
