Ekstrem efterspørgsel efter små lejligheder gøder jorden yderligere for at stifte ejerforeningerØrestad i København er endnu et ungt kvarter med stor udskiftning i de mange lejeboliger. Alligevel er der købere til dem, hvis de bliver konverteret til ejerboliger. Foto: Viacheslav Chernobrovin, Co

Ekstrem efterspørgsel efter små lejligheder gøder jorden yderligere for at stifte ejerforeninger

Specielt små ejerlejligheder i København bliver revet væk, lyder det fra en mægler. Samtidig holder en teknisk detalje udbuddet oppe: Mange af de lejeboliger, der er opført i 2010’erne, kan nu momsfrit sælges som ejerboliger

Af Sten Thorup Kristensen

Det er utaknemmeligt at være meningsmåler i denne turbulente tid. Folk er blevet opskræmt af nyhederne om klima, corona, inflation, krig og senest Trump, og de har svært ved at navigere i en verden, som ingen kan forudsige hvor vil være om seks måneder.

Måske spiller det også ind på den undersøgelse, YouGov har lavet for mæglerkæden Home om danskernes planer om boligkøb inden for netop seks måneder.

4,3% af danskerne overvejer at købe en ejerlejlighed. Det er ikke rekordlavt, men det er i den lave ende i forhold til historikken. YouGov og Home har stillet samme spørgsmål hvert kvartal siden 2017.

Den virkelighed, som Per Mørkenborg, partner hos home v/Lone Bøegh Henriksen med 11 butikker i hovedstaden, er imidlertid en helt anden:

- Når det gælder mindre boliger, er efterspørgslen helt enorm. Presset har aldrig været større, heller ikke i 2021 under coronaen, hvor mange planlagde boliginvesteringer, siger han.

Hovedstaden vokser

Det er en fortsat tilflytning til København, kombineret med at opstart af nybyggeri faldt markant, da renter og materialepriser fløj i vejret for tre-fire år siden, der skaber presset.

Når det særligt er de små lejligheder, der er rift om, skyldes det, at kommunen stiller krav om, at en relativ stor del af boligerne i nybyggeri skal være store. Dette med henblik på at få børnefamilier til at blive boende i byen.

Men børnefamilierne bider altså ikke på i det omfang, kommunen ønsker. Derimod er der mange unge, som godt kan klare sig med mindre plads.

Som tidligere beskrevet her på Byensboligforeninger.dk, er der for tiden en bølge, hvor store ejendomsselskaber sælger deres lejeboliger en for en, som ejerboliger. Der bliver således også løbende stiftet nye ejerforeninger.

Efterspørgsel i alle kvarterer

Med den efterspørgsel, som Per Mørkenborg beskriver, kan påsken om to måneder blive særdeles livlig for mæglerne. Påsken plejer at være højsæson for salg af ejerboliger.

Det er dog kun i Storkøbenhavn, at markedet for ejerlejligheder for alvor er på kogepunktet. I Aarhus, fx, går det mere stille for sig, fordi det er nemmere for boligsøgende at finde en billig lejebolig som alternativ.

I København er der til gengæld efterspørgsel i alle kvarterer. Det er ikke kun de altid populære brokvarterer, køberne flokkes om. Det er også fx Ørestad, hvor alle ejendomme er nyere, og hvor charmen måske ikke altid er i top.

Tvivl om momsen

De nybyggede ejendomme er også interessante fra et andet perspektiv.

Siden 2011 har det i henseende til moms været mere fordelagtigt at opføre en udlejningsejendom end en ejendom med projektlejligheder – altså lejligheder, som fra starten er tænkt som ejerboliger.

Naturligvis kan man ikke omgå reglerne ved at opføre en udlejningsejendom, som så straks efter bliver konverteret til ejerboliger. Men det har været diskuteret blandt juristerne, hvor lang tid der så skal gå, før man ikke risikerer et moms-smæk.

Et bud har været fem år, og for mange nye ejendomme i ikke bare Ørestad, men også fx Sydhavn og Nordhavn, er den tid for længst gået.

Per Mørkenborg havde således også forventet at se bølgen af konverteringer gå i gang tidligere. Men nu er den der altså, og den kan potentielt blive stor og langvarig. Alene i Københavns Kommune er der i dette århundrede opført næsten 25.000 private lejeboliger.

sten@odsgard.dk

10/2 2025
  • Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    Formand udlånte andelsforenings penge til sit eget nødlidende selskab

    administration-og-konomi ›I alt 14,5 mio. kr. havde en andelsforening i Vanløse ude at svømme, da det var værst sidste år. Pengene kom dog tilbage, fordi den daværende administrator erkendte, at det var hans fejl, at lånearrangementet kun blev godkendt af den mangeårige formand, og ikke af alle de tegningsberettigede i bestyrelsen
  • Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    Nu begynder bankernes boligrenter at tikke op

    administration-og-konomi ›Gennem hele året frem til september har bankerne holdt igen med at hæve renterne på boliglån, selv om markedsrenterne er steget markant. Men oktober i oktober begyndte nogle af bankerne at hæve renterne. Som ejer- eller andelsboligejer skal man nu se sig endnu bedre for
  • Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

    administration-og-konomi ›Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
  • Må vi få dine brugte bleer?

    Må vi få dine brugte bleer?

    administration-og-konomi ›Sponseret indhold: Spørgsmålet i overskriften skriver Københavns Kommune på plakater til småbørnsforældre. Fremover skal bleerne nemlig i bleaffald og ikke i restaffald, så de kan blive til bl.a. energi, plast og gødning. Og som vicevært, affaldsansvarlig eller driftsleder kan du hjælpe ordningen godt i gang
  • Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    Mette F ruller rød løber ud for boligudvikling i dele af landet, men det er uklart hvilke

    almene-boliger ›En ny tilgang skal fjerne administrative praksisser og love, der står i vejen for byggeprojekter i trængte landområder. Det landområde, statsministeren nævnte som eksempel, er imidlertid i hastig vækst. Samtidig vil regeringen give boligstøtte til nogle af de bedst lønnede medarbejdere i velfærdsstaten
  • Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    Boligrenter i bankerne nu endnu tættere på realkreditrenterne

    administration-og-konomi ›Bankerne holdt boliglånsrenterne i ro i september måned på trods af Nationalbankens rentestigning, og på trods af at realkreditrenterne er steget. Det viser rentestatistikken fra Mybanker
  • Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    Stigende rente og geopolitisk uro skræmmer købere væk fra boligmarkedet

    administration-og-konomi ›45 % oplever, at det er blevet sværere at vurdere det rette tidspunkt at købe eller sælge bolig. Samtidig er danskerne markant mere skeptiske over for at købe end sælge lige nu, viser en ny YouGov-undersøgelse for Home
  • Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    Nu skal lejere og udlejere kunne sende vigtige meddelelser digitalt

    administration-og-konomi ›Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for lejere og udlejere at sende opsigelser, betalingspåkrav og indsigelser gennem en sikker digital postleverandør. De vil dog stadig kunne vælge den gammeldags post