Det regner mere og mere – men der kommer ikke flere vandskaderKilde: Forsikring & Pension

Det regner mere og mere – men der kommer ikke flere vandskader

Nedbørsmængderne er klart stigende og har de to seneste år ligget på rekordniveau. Men ejere af ejendomme er samtidig blevet mere påpasselige, så trenden i antallet af anmeldte vandskader som følge af skybrud har over de seneste årtier faktisk været faldende. Alligevel har forsikringspræmierne pil opad

Af Sten Thorup Kristensen

- Din husforsikring kan stige på grund af mange skybrud.

Sådan skrev Videncentret Bolius i en artikel på sin hjemmeside midt i januar. De har sikkert ret, og pointen kan udstrækkes til boligforeninger af enhver art.

Men omvendt synes det også at være en ide at spørge ind til det hos sit forsikringsselskab, inden man bare accepterer en præmieforhøjelse. For mens det er korrekt, at trenden for nedbørsmængder i Danmark – herunder skybrud – stadig peger opad, så er det ikke direkte afspejlet i antallet af skader. Snarere tværtimod.

Det er dokumenteret gennem tal fra forsikringsselskabernes egen brancheorganisation, Forsikring & Pension. Se grafikken herover. Tallet for 2024 er estimeret på baggrund af skadesstatistikken for de første tre kvartaler af året.

Et pædagogisk skybrud

Et godt eksempel på, at sammenhængen mellem nedbørsmængder og antallet af vandskader som følge af skybrud ikke er ligefrem, er året 2020. I det år faldt der ifølge DMI i gennemsnit 770 mm ud over landet.

Det var kun en antydning over det normale. Alligevel er der siden 2006 kun registreret tre år med færre anmeldte vandskader som følge af skybrud end i 2020.

Et andet eksempel er 2023 – det vådeste år nogensinde i Danmark. Antallet af vandskader som følge af skybrud var da også højt, men på den anden side kun på niveau med antallet af skader i fire andre år mellem 2006 og 2014.

Og så har man da ikke medregnet 2011, hvor antallet af skader gik helt uden for skalaen, som følge af det historisk kraftige og flere timer lange skybrud, der ramte hovedstadsområdet den 2. juli det år.

Netop skybruddet i 2011 kan man sige var pædagogisk på den måde, at det inspirerede ejere af ejendomme til at gøre nogle ting anderledes – fra egentlig skybrudssikring og ned til ikke at placere genstande af værdi i kældre med risiko for oversvømmelse.

Store investeringer

- Der er foretaget nogle investeringer i skybrudssikring, som har påvirket antallet af skader voldsomt. Både den skybrudssikring de enkelte kunder og vandforsyningsselskaberne har lavet, har haft en effekt. Det er der ikke nogen tvivl om, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension, til Byens Boligforeninger.

Hun tror dog også på, at forsikringerne bliver dyrere som følge af det stigende antal skybrud. Forsikringsselskaberne vurderer den risiko, de påtager sig, ud fra bl.a. komplicerede statistiske analyser.

- Man sætter prisen efter risiko, og det handler både om, hvad der er sket historisk, om de forholdsregler, der er truffet, og om hvordan man tror det bliver fremadrettet. Jeg tror, de fleste forsikringsselskaber har en opfattelse af, at det mere voldsomme vejr med flere skybrud, vi har set de seneste par år, vil være noget vi også kommer til at se mere frekvent fremadrettet, siger Pia Holm Steffensen.

- Det, man ikke kan se af de her tal, er, hvordan den gennemsnitlige skade udvikler sig. Vi opgør kun antallet af begivenheder. Forsikringsselskaberne ser også på, hvor store skaderne af, tilføjer hun.

De tre v’er

For forsikringskunder kan det være svært at gennemskue, hvor meget præmien stiger isoleret set på grund af risiko for skybrud. Skybrud er kun en mindre kilde til vandskader – den suverænt største er brud på skjulte rør og stikledninger.

Også vandskader som følge af storm tæller med. Her er klimaforandringerne dog på forsikringstagernes side, for mens nedbørsmængderne har været stigende gennem snart hundrede år, er det gået den modsatte vej med vindmængderne.

Klimaforandringerne i Danmark kan huskes på de tre v’er: Varmere, vådere og mere vindstille.

sten@odsgard.dk

28/1 2025
  • Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    Lovforslag: Forhøjet maksimalpris træder i kraft allerede i september

    almene-boliger ›Regeringen lægger an til at udmønte aftalen fra december om styrkede rammer for alment boligbyggeri. Dermed får almene boligselskaber i hovedstadsområdet og Aarhus mulighed for at bygge 20 % dyrere end den eksisterende maksimalpris, i hvert fald indtil 2030
  • Folketinget godkender skæve ejendomsvurderinger, men under protest fra advokater

    Folketinget godkender skæve ejendomsvurderinger, men under protest fra advokater

    administration-og-konomi ›De fleste ser løsningen med indeksering af tidligere vurderinger som den mindst ringe, bl.a. fordi alternativet ville koste hele 770 mio. kr. i sagsbehandling. Advokatrådet mener ikke, at det høje beløb er en gyldig undskyldning for at bruge misvisende vurderinger gennem yderligere to år
  • Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vinde

    Ny udskydelse af ejendomsvurderinger: Nogle vil tabe, andre vil vinde

    administration-og-konomi ›Vurderingsstyrelsen har opgivet at få nye vurderinger klar til tiden. Det betyder, at beboerne i de ejendomme, der er steget mest i pris på det seneste, får et mindre skattesmæk. Til gengæld kommer beboere i mindre eftertragtede ejendomme til at betale mere, end de burde
  • Prisstigninger på ejerlejligheder breder sig ud i landet, men aftager i København

    Prisstigninger på ejerlejligheder breder sig ud i landet, men aftager i København

    administration-og-konomi ›I Aarhus kan man for tiden risikere at blive fanget i en budkrig, hvis man vil købe ejerlejlighed. Salgspriserne ligger således over udbudspriserne. I København, derimod, er ”privatiseringer” af tidligere lejeboliger nu med til at lægge et loft over priserne
  • Regeringen varsler stort skattesmæk til andelsboligejere

    Regeringen varsler stort skattesmæk til andelsboligejere

    administration-og-konomi ›SSFMR-regeringen ønsker at støtte byggeri af andelsboliger. Det skal finansieres ved at opkræve ejendomsværdiskat i eksisterende andelsforeninger. I en typisk københavnsk andelsbolig vil det koste omkring 1000 kr. om måneden, viser regneeksempler fra Byens Boligforeninger
  • Forkøbsret til almene boligforeninger kan blive et slag i luften

    Forkøbsret til almene boligforeninger kan blive et slag i luften

    almene-boliger ›Almene boligforeninger får mulighed for at købe private udlejningsejendomme til samme pris, som en ekstern køber har tilbudt. Men en analytiker påpeger, at den pris typisk vil være så høj, at de almene boligforeninger ikke kan være med alligevel – heller ikke selv om maksimalprisen nu forhøjes med yderligere 10 %
  • Vismænd: Derfor kan vilde prisstigninger på ejerlejligheder være holdbare

    Vismænd: Derfor kan vilde prisstigninger på ejerlejligheder være holdbare

    administration-og-konomi ›Stigende lønninger, tilflytning, flere singler og lav byggeaktivitet talte alt sammen for, at priserne på ejerlejligheder skulle stige. Sådan lyder argumentet fra de økonomiske vismænd, der heller ikke ser den store samfundsmæssige risiko – især fordi mange købere har undgået maksimal belåning
  • Boligrenter fortsætter fald, mens låneformen skaber uro i den finansielle sektor

    Boligrenter fortsætter fald, mens låneformen skaber uro i den finansielle sektor

    administration-og-konomi ›Bankerne konkurrerer på livet løs om at give billige lån til ejer- og andelsboliger. Det er i sig selv godt, men der breder sig en frygt for, at det på sigt kan underminere realkreditsystemet. Et politisk indgreb kan være på vej